Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Baras. 46 Bark. persiske, som ere graa, smukke og meget bløde, men som ogsaa ere meget kostbare og mest gaa til Tyrkiet. Dernæst gives der endnu flere andre Sorter, saasom russiske, sorte og hvide; tscherkessiske, sorte; kir- gisiske, smukke sorte, forekomme hyppig; kalmukiske, hvide, brune eller brogede, høre til de ringere Sorter; krimske eller tauriske, sorte, hvide, graa eller rødlige, komme lige- ledes ofte i Handelen. — Ogsaa i Danmark, paa Island, i Polen og Italien tilbereder man Lammeskind paa den ovennævnte Maade ; men de kunne langtfra maale sig med de russiske. Kalmukerne sammensy de mindre Skind- stykker, som erholdes af Lammenes Ben, og sælge dem som Pelsværk. De i Europa hyp- pigst forekommende B. ere de sorte, glin- sende Astrakan8kind, som henhøre til de billigere Sorter; de sælges enten efter Stykke- tal i hundredevis, eller sammensyede til Pelse, som kaldes Tuluper. De italienske B. kaldes sædvanlig Bassette. — Der forekommer og- saa uægte Baranker, som ere farvede og ofte have en skuffende Lighed med de ægte. Baras eller Rapper, en ordinair Sort graat Paklærred, som forfærdiges i Bøhmen og Sachsen og forekommer i Stykker af c. 30 Al. Længde. Barata, en mørkebrun, vellugtende Træ- sort fra Guyana. Barathea, et halvuldent, crepagtigt Kjoletøi med Islæt af kort, blød Kamuld, væves især i England, men ogsaa i Frankrig. Barattesbaand eller Floretbaand, en Sort simple Silkebaand, som væves lærreds- agtig af Floretsilke, ofte med Kjede af Bom- uld; de ere ikke saa glatte som andre Silke- baand, fordi Knuderne paa Florettraaden stedse kommer tilsyne. (S. Frisoletbaand.) Barhado, en god Rødvin fra den til Dalmatien hørende 0 Arbe, forsendes mest til Italien. Barbarisk Guiiuni s. Gum. arab. Barbatimaabark, af Inga Coclio- carpos i Brasilien, er udvendig gulbrun og indvendig brunlig, plettet og trævlet, hvorved den adskiller sig fra den sammensnærpende Brasiliebark. Den er uden Lugt og har en bitter, slimet Smag. Barbe (Cyprinm Barbus), en til Karpe- slægten henhørende Fisk, der lever i de fleste mellemeuropæiske Floder, men ikke i Dan- mark. Den er olivengrøn paa Ryggen, hal- en Længde af 4—5 Fod, kan veie 8—12 Pd., og har et velsmagende, let fordøieligt Kjød. Dens Svømmeblære benyttes som Husblas. Barb era y kaldes i Frankrig en Slags Ost, som tilberedes i Troyes i Dep. Allier og som er meget yndet i Paris. Barbotine kaldes i Frankrig levantisk Ormefrø. Barcallao er den spanske Benævnelse paa Stokfisk eller Laberdan, der fanges ved Sydamerikas Kyster. Barcelona Vin, en stærk, fyrig Rødvin, som udføres til Holland, Hamborg og det sydlige Frankrig, hvor den ofte be- nyttes til Forskæring af de lettere franske Vine. Barchent, Barchet, Olmerdug eller Bommesi, er et kipret, tæt, sædvanlig af Bomulds- og Linnedgarn vævet Stof, hvis ene Side er ru eller ligesom laadden, idet Islættraadene ligge mere fri paa den ene end paa den anden Side, saa at de kunne op- kradses. Det forekommer i flere Sorter efter dets Finhed, Styrke og Vævningsmaade, og enten som hvidt, stribet, tærnet, farvet eller trykket. Hvidt B. er helt af Bomuld og væ- vet i 3 eller 4 skaftet Kiper med en blød, uldagtig Luv. De engelske B. ere stærkt opkradsede, hvilket ikke er Tilfældet med de danske, hvorfor disse ogsaa ere stærkere. — Bolster eller Dynevaar er tæt vævet, sædvanlig treskaftet, med raa eller bleget linned Kjede og Bomulds Islæt samt røde eller blaa Tvær- striber. Foer-B. er mindre tæt vævet, som oftest firskaftet, og forekommer baade raat, bleget og sortfarvet; en Art deraf forarbeides til Voxdugstæpper. Bomulds Multum er tæt- vævet, farvet og opkradset enten paa den ene eller paa begge Sider; det overskæres ligesom Klæde og benyttes som Foer i Klædnings- stykker; i England kaldes det Be av erte en og det finere Moleskin. Barchilla er et spansk Kornmaal, som i Valencia er lig 17 % danske Potter, i Ali- cante 21. Barder s. Fiskeben. Bardiglio, en Sort hvidt, rødt eller broget florentinsk Marmor fra Romagnadalen ; det er haardere end det carrariske. Barège, et fint, aabent og gazeagtig vævet Stof, som stundom bestaar ganske af Silke, men sædvanlig enten har Kjede af Silke og Islæt af Kamgarn, eller Kjede af Bomuld og Islæt afUld. Det tilvirkes navn- lig i Frankrig og Tyskland og forekommer saavel hvidt, som farvet, trykket, tærnet etc. Barfoul, en Sort Bomuldstøi, forfær- diges af nogle afrikanske Vegerstammer og hjembringes undertiden af europæiske Skibs- capitainer. Bariga s. Campher og Silke. Baril, et i Italien, Spanien, paa de jo- niske Øer og flere Steder brugeligt Maal for flydende Varer, især for Vin. 1 B. er i Rom lig 60 V2 danske Potter, i Livorno 47, i Neapel 45,15, paa Sardinien 34,78, i Catalonien 166,38, i Buenos Ayres 78,67, paa de joniske Øer 75,24 d. P. Barilla eller Bariglia s. Soda. Barilon, et Vinmaal i Catalonien = 31 d. Potter. Barinm s. Baryt. Bark, Garvebark, T. Lohe, Fr. Tan, E. Tanning bark, er den itubrudte, stampede eller udtrævlede Bark af forskjellige Træer, som indeholde mere eller mindre Garvesyre; den anvendes i Garverierne for at give Huder og Skind en større Styrke og Tæthed. Den vigtigste Barkart til Garvning er Egebark, Cortex puerais, som navnlig erholdes af den almindelige Eg, men ogsaa af andre Sorter. Barken aftages sædvanlig om Foraaret, naar den indeholder mest Saft; de unge Stammer afgive den bedste Sort, som kaldes Speilbark og som indeholder 16 pCt. Garvesyre (Ege-