Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bancrofts Beitsemiddel. 45 Baranker. Manillahamp, som dog navnlig erholdes af den især paa Manilla voxende Hamppisang, Musa textilis, som. der dyrkes i stor Mængde og som i de senere Aar har vundet stor Be- tydning for den europæiske Industri. Bancrofts Beitsemiddel s. Tin- oxydul, svovl-saltsur. Bandanos eller Bandannas kaldtes op- rindelig nogle ostindiske, flerfarvede eller trykkede Silkelommetørklæder, der kom sam- menvævede i 7 Stykker pr. Pakke ; disse Tør- klæder tilvirkes nu ligesaa gode i England, Frankrig og Tyskland. Nu forstaar man sædvanlig ved B. engelske trykkede Bomulds- tørklæder; de fremstilles ved en Forening af Farvning og Blegning, idet hvide Mønstre frembringes paa farvet Grund ved at presse Tøierne fast imellem 2 gjennembrudte Metal- plader, over hvilke der udgydes en Chlorkalk- opløsning, som trænger igjennem de udhullede Plader og borttager Farven paa de tilsvarende Steder. Efter denne Operation kunne atter andre farvede Mønstre paatrykkes Tøierne. Stundom bruges ogsaa Benævnelsen B. om nogle ostindiske Silketøier af samme Stof som de førstnævnte Lommetørklæder. Banderole kalder man en Priscourant, som er ledsaget af Prøver af forskj ellige Manufacturvarer. Bandes eller Bandelettes kaldes i Frank- rig Lærreds- og Bomuldsbaand, navnlig saa- danne, som anvendes til Saarforbindinger. Bandoler, en god fransk Bødvin fra Provence. Bandoline, en tyk, slimet Yædske, som tilberedes ved at overgyde Qvædekj ærnor eller Loppefrø eller ogsaa Traganthgummi med Vand, frasi Frøet efter nogen Tid og derpaa parfumere Vædsken; den benyttes af Damer til at glatte og sammenholde Haaret. Bang, en i Ostindien meget yndet be- rusende Drik, som tilberedes af den der vox- ende Hamp (Bang) (s. Hamp, indisk). Bankatin, Malacca Tin eller Brenkas er den reneste og bedste Sort Tin, der fore- kommer i Handelen; det kommer fra Ost- indien i flade, med to Haandtag forsynede Barrer af 40—125 Punds Yægt og anvendes især til Speilfolie. Bankebyg, T. Graupen, Gerstel, E. Pearl-barley, Fr. Orge mondé, kaldes de paa Grubbeqværnen eller Skalqværnen afskallede, mer eller mindre afrundede Bygkorn. Ved Hjælp af Sigter med større eller mindre Hul- ler sorteres Grynene efter deres Størrelse og betegnes sædvanlig med Numere, saa at Nr. 000 er den fineste Sort, hvorefter kommer Nr. 00, 0, 1, 2, 3, 4 etc. Til de mindste B. blive Kornene ofte først spaltede, men de have da sædvanlig et mindre godt Udseende, idet de ere mere langagtige end runde. Den fineste Sort B. kaldes i Almindelighed Perlegryn, hvilken Benævnelse dog egentlig kun tilkom- mer de smaa uspaltede Bygkorn, som enkelt- vis kun danne ét Bankebygskorn, og som ere ganske runde og i Midten have en fin gul Stribe. Disse kom tidligere hovedsagelig fra Ulm, men eftergjøres nu mange Steder. Hollandsk B. er en Mellemsort, som forsendes i Sække paa c. 200 Pd. Ere Kornene blot afskallede, uden at være berøvede deres Form, kaldes de i Tyskland Griize; en Mellemsort imellem disse og Mel benævnes Gries; af Hvede haves saaledes Wiener-Gries. I Dan- mark skjeines imellem grovt og fint Banke- byg, hvoraf den første Sort sædvanlig kun bruges som Skibsproviant. Man maa nøie paase, at B. er aldeles tør og fri for Midder, Klumper, Sand eller Støv, ligesom de friskeste og hvideste Korn anses som de bedste; de bør opbevares paa et tørt Sted og ikke gj emmes over et Aarstid. Kunstig B. tilberedes af Kartoffelmel med Æggeblommer eller kun farvet gult med Saffran, og er egentlig det Samme som kunstig Sago (s. d.). Bamiettes kaldes i Frankrig nogle af fintspaltet Kastanietræ flettede Kurve. I den sydamerikanske Handel betegner B. et be- stemt Antal Kreaturhuder, nemlig 2 store eller 3 smaa Oxehuder eller 4 Kohuder, sam- lede i et Bundt. Bantina (Seta B.) kaldes i Genua en Slags raa Silke, som omtrent har samme Værdi som den calabriske Mellemsort. Baobab s. Abebrødtræ. Baqniers er den ringeste Sort Bomulds- garn fra Smyma. Bara can er den franske Benævnelse for Berkan (s. d.). Baranker eller Baranjer, Fr. Agneaux de Perse eller de Tartarie, kaldes i Rusland alle Faareskind i Almindelighed; i Pels vare- handelen forstaar man imidlertid hermed kun de fintkrusede, glinsende Skind af nyfødte eller ufødte Lam; de komme fra Rusland, Polen, Tartariet etc. og ere meget søgte saa- vel i Rusland som i China og hele Orienten. De graa krøllede kaldes i Rusland Merluschki, de fineste krøllede Baklatui. Lammene ind- sys strax efter Fødselen fast i grovt Lærred, som daglig befugtes med varmt Vand, og be- stryges flere Gange om Dagen med den flade Haand i en bestemt Retning. Efter fire Ugers Forløb aftages Lærredet, og saafremt Skindet da er tilstrækkelig kruset, slagtes Lammet, hvorefter det igjen indsys i Lærred og underkastes den samme Behandling en Tidlang. Navnlig besidde Kalmukerne, Kir- giserne og Tartarerne stor Færdighed heri og tilberede derfor en Mængde saadanne Skind, som de derpaa lade garve og tilberede i de orenburgske Byer. Stundom dræber man Moderfaaret kort førend Lammet skal fødes, skærer dette ud og erholder da et meget kort- haaret, fint, glat og atlasglinsende Skind, som vurderes høist, naar det er sort; de fineste Skind af denne Slags benævnes Schmoser. Smukke Baranker staa endogsaa i Rusland og andre Egne, hvor de tilveiebringes, i høi Pris; de bedste Sorter betales med 8—10 Kroner pr. Stk. I Handelen sorterer man B. dels efter deres Farve og dels efter Ste- derne, hvorfra de komme. De smukkeste Sorter ere de buehariske, af sort, graa eller blaalig Farve med smukke, ensartede Krøller, og af disse sættes der igjen mest Pris paa de sorte, speilglatte, der stundom ere blom- strede ligesom Damask; derefter komme de