Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Biha m . 44 Bananer. hjemmehørende Træ af Poppelslægten; dets Knopper ere om Foraaret fulde af en gul, klæbrig Balsam af en rhabarberlignende Lugt, som anvendes i Medicinen til Tilberedning af Poppelsalve (Unguentum Populi). Balsam, ungarsk s. Krumholtolie. Balsamved (.Xylobalsamum) kaldes de fingertykke, skjøre, med ujevne Knaster be- satte Qviste og Smaagrene af det i Orienten voxende Balsamtræ, Balsainodendron Gilea- dense, hvoraf den ægte Mekkabalsam erholdes. De have en rynket, rødgraa Bark, som er grøn paa den indvendige Side, og udbrede en meget behagelig Lugt ved at antændes. Sædvanlig ere dog de tynde Stykker, som komme til Europa, ikke ægte. Balsamæbler kaldes de græskaragtige Frugter af det i Amerika hjemmehørende, men ogsaa i Europa dyrkede træ Momordica balsamina. De ere ægformede, vortede og gule eller røde; naar de ere modne, springe de enten op af sig selv eller ved en let Be- røring og kaste da de takkede Frøkj ærner langt fra sig. Ved at overgyde de modne, knuste Frugter med en fed Olie tilbereder man Balsamæbleolie, som anvendes imod Boldenskab, Brandsaar etc. og som tidligere forskreves fra Holland. Balsatræ, en meget let, hvid Træsort fra Sydamerika, anvendes i Wien til Ind- fatning af Blyanter. Balzorins kaldes i Frankrig nogle tynde Tøier med Kjede af Silke og Islæt af Kam- garn , ligesom ogsaa en Slags med Ultra- marin trykkede, lette Kattuner og Musseliner. Bambarrasmør eller Bambulsmør s. Galamsmør. Bamboches kaldes i Frankrig tynde Bambusstokke. Bamboo, en Slags engelsk, uglaseret Porcellana af brungul Farve og formet som flettede Bambusrør. Bambus, en Sort tærnet, stribet eller mønstret Bomuldstøi til Benklæder og Veste, forfærdiges i og omkring Manchester, ligesom ogsaa i Bøhmen. Bambusror (Bambusa arundinacea), en i Tropelandene voxende træagtig Græsart, som naar en Høide af 50—60 Fod og hvis Stamme kan blive indtil 2 Fod tyk. B. voxer særdeles hurtigt og danner hele Skove ved Flodbredderne i Ostindien. I en Høide fra Jorden af c. 20 Fod skyder Stammen en Mængde Grene eller Kør opad og til Siden, beklædte med smaa lancetformede Blade. Røret er indvendig hult, har et meget let, men fast, seigt og bøieligt Ved og en grøn Bark, som ved at tørres bliver gul og glin- sende, og som har mange ringformede, regel- mæssige Afsatser eller Led, hvorfra der ud- voxer enkelte Blade ; i Nærheden af Koden ere disse Led tættere ved hinanden end høiere opad Stammen. Navnlig i China og Ost- indien benyttes Bambusrøret paa mangfoldige Maader, saasom til Bygningstømmer, til Skibsbygning, til Stole, Borde, Sengesteder, Skjærme, Kar, Daaser, Vandrør etc., og kløvet eller spaltet bruges det til Maatter, Kurve, Seil, Ankertouge, Snore etc. Imedens Køret er ungt, udsveder der af Leddene en hvid Saft, som indeholder megen Kiselsyre med noget Kalk og Kali og som størkner i Luften og da danner det saakaldte Tabax eller Ta- baschir, en Art Sukker, der bestaar af smaa, blaahvide, perleglinsende, uregelmæssige Brud- stykker, som Araberne og Perserne sætte megen Pris paa og som ogsaa anvendes som Lægemiddel i flere Sygdomme. Naar de unge Skud af B. komme frem af Jorden, ere de hvide og bløde som Asparges, og de nydes derfor i China og Ostindien som Salat eller nedlagte i skarp Eddike med Peber under Navn af Achia eller Atchia (s. A.). De unge Grene anvendes til Piberør, som i Handelen kaldes Miskols. De spidse, skarpe Blade be- nyttes dels til Indpakning af Varer og dels til Tagtækning, og de ydre Trævler af Røret stampes i China til en Masse, hvoraf man fabrikerer Papir. De til Europa kommende Rør, der hovedsagelig anvendes til Spadsere- stokke, lette Stole, Fiskestænger etc., ere unge, tynde Grene, som sædvanlig erholdes fra London og Hamborg. En mindre Bam- busart er det brune eller hvide Peberrør, s. P. Bananei*, Adamsfigen, Pisang eller Paradisfigen, ere Frugterne af det i Trope- landene hjemmehørende Banantræ, Musa pa- radisiaca, som har en i Jorden skjult, hori- zontal Rodstok, hvorfra der udskyder 20—30 Fod høie, ranke Skud med en tilsyneladende lige og udelt Stamme, der imidlertid bestaar af tæt omkring hverandre rullede Bladskeder og foroven har en palmeagtig Krone af meget store, tykke, mørkegrønne Blade, fra hvis Midte Blomsterskaftet udskyder. Frugten indeholder i umoden Tilstand meget Mel, som dog snart forvandler sig til Sukker; den er enten agurkedannet, pæreformet eller kantet, omtrent 1 Fod lang, har et sødt, velsmagende, figenagtigt Kjød (der dog undertiden kan have en syrlig, bitter og melet Smag), og anvendes baade hel- og halvmoden og enten raa eller tilberedt paa forskjellige Maader som et almindeligt, næsten uundværligt Nærings- middel af Landets Indvaanere, som spise den raa eller bagt og ofte benytte den til Brød- bagning; den er ogsaa for mange Egne en ikke uvigtig Handelsartikel og forsendes i store Qvantiteter; den egner sig imidlertid ikke til at tørres og kan derfor ikke opbevares i længere Tid. En anden Art B. er Musa sapientuin med en sortplettet Stamme, mør- kere Blade og en mindre, men meget sødere Frugt. — Begge Arter høre oprindelig hjemme i Asien, men dyrkes nu i de fleste tropiske Lande; naar Planten har sat Frugt, afhugges den, hvorefter de unge Rodskud hurtigt voxe frem og ofte igjen begynde at bære Frugter efter 3 à 4 Maaneders Forløb. Af Frugterne tilberedes ved Gjæring en Slags Vin, og ved Afkogning en kølende Drik. Saavel Frug- terne, som Rødderne og Saften af Stammen anvendes ogsaa i Medicinen imod forskjellige Sygdomme. De 6—9 Fod lange Blade be- nyttes til Indpakning, Tagtækning og til Fabrikation af flettede Arbeider. De lange Taver af Bladskederne afgive den bekjendte