Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Balkonders. 48 Balsampoppel. stion med Æther; ligeledes tilberedes en am- moniakalsk Tinetur med Ammoniakvand. Foruden ætlierisk Olie og Baldriansyre inde- holder Eoden Gummi, Harpix, Stivelse, et Extractivstof og Salte. — Baldrianæther ud- vindes af baldriansurt Natron, Yinaand og Svovlsyre og er en vandklar, olieagtig Vædske af en pirrende, frugtagtig Lugt og af en Vægtfylde af 0,894; den er kun opløselig i Alkohol, Æther og Olier. Valerianesurt Amyiilte vindes ved Behandling afValeriara- syre eller valerianesurt Natron med Svovlsyre og surt chromsurt Kali og paafølgende De- stillation. Det er en olieagtig Vædske af stærk og behagelig Lugt af Æbler ; den hører til de saakaldte Frugtessentser og anvendes navnlig til Likører og Drops. Balkonders kaldes i Norge nogle tem- melig svære Sparrer af 12 à 14 Fods Længde. Balland, en fin Kødvin fra Dep. Sarthe, forsendes meget til Udlandet. Ballate kaldes paa Sicilien den i store Stykker forekommende Soda, ligsom ogsaa en hvid og sort Art fra Philippinerne, hvilken sidste især udføres til China. Ballanka, et af Faareuld og Gedehaar vævet sort Tøi, som navnlig tilvirkes i Linz i Østerrig. Balle kaldes i Almindelighed enhver i Lærred, Maatter, Pap, Straa etc. indpakket og med Snore eller Jernbaand omvunden Collo; specielt betegnes med denne Benævnelse i Handelen en bestemt Qvantitet af _en^ vis Varesort, saasom: 1 B. Papir er 10 Kis à 20 Bøger à 24 Ark (Trykpapir 25 Ark); i Klæde- handelen er 1 B. 12 Stkr. à 32 AL, i Lær- redshandelen 12 Stkr. à 30 Al., i Læderhan- delen 20 Roller eller '220 Stkr. Ruslæder eller 30 Stkr. Pundlæder. Med Hensyn til Bom- uld varierer Vægten i de forskjellige Lande; i Amerika t. Ex. veier 1 B. 400—500 Pund, i Ostindien og China 150—200 Pund. For Bomuldsgarn er Vægten i England 240 Pd.; 1 B. Uldgarn holder 60 Pakker à 4 Pd. Balletin s. Tin. Ballinges, en Sort Tøi af Halvuld og Linnedgarn, tilvirkes i det franske Dep. la Manche. Balljern eller Boiljern, et Slags stærkt, men grovt Stangjern fra Sangerhausen, kan kun anvendes til større, massive Gjenstande. Ballons kaldes store, kugleformede Glas- flasker med kort Hals, som benyttes til For- sendelse af stærke Syrer, saasom Svovlsyre, Saltsyre etc. De omvikles i Reglen fast med Straa i aabne Kurve, og forfærdiges nu saa store, at de kunne rumme 60 Potter og kunne indeholde 3 Ctr. Svovlsyre. Ballot kaldes i Almindelighed en mindre Balle; i Glashandelen betegnes dermed en Qvantitet af 25 Bundter Taffelglas à 6 Tav- ler, men af farvet Glas kun 12% B. à 3 Tavler. Ballote (B. lanata eller Leonurus la- natus) T. Wolfstrap eller Herzgespann, er en i Sibérien voxende Plante med stilkede haand- formig delte Blade, der paa Overfladen ere mørkegrønne, korthaarede, paa Underfladen hvidfiltede, og med store laadne Blomster. Den besidder en ubehagelig tjæreagtig Lugt og har en bitter skarp Smag; den anvendes navnlig i Rusland som et kraftigt urin drivende Middel imod Vattersot, og forsendes i Kister, som ere emballerede i Dyreskind. Balnot, en meget god Sort Burgundervin. Balsam (Balsamum) kaldes i Alminde- hed i Pharmacien tyktflydende, stærkt lug- tende Vædsker, som tidligere tilberedtes i Mængde, navnlig til udvortes Brug. Af disse kunstige Balsamer ere nu kun faa i Brug; af større Vigtighed ere derimod de natur- lige B., som ere stærkt lugtende, hovedsage- lig af Harpix og ætherisk Olie bestaaende Sekreter, som flyde ud af forskjellige Træer og Buske enten af sig selv eller efter Indsnit i Stammerne. Ved Destillation med Vand fra- skilles den ætheriske Olie, imedens Harpixen bliver tilbage i fast Form; ligeledes forandres Balsamen ved efter Udflydningen at hensidde paa Træerne i Tidens Løb, dels ved For- dampning af den ætheriske Olie, dels ved Balsamens Iltning i Luften til Harpix. De anvendes meget i Medicinen, saavel til ind- vortes som udvortes Brug, og navnlig til forskjellige Salver og Plastere. Man skjelner sædvanlig imellem de B., som indeholde Ben- zoësyre, og dem, hvori denne ikke findes. Til den førstnævnte Categori henhøre Peru- balsam, Tolubalsam og flydende Storax (om ogsaa denne ikke benævnes Balsam); til den sidsnævnte Aguaraibai eller Missionsbalsam, canadisk og karpatisk B., Copaiva- Mekka- og Muskatbalsam, Terpentin, Rocasira B., ungarsk B. og Zacconbalsam eller Zaccon- Olie, af hvilke Sorter de vigtigste skulle blive særlig omtalte under deres Hovedbenævnelser. — Af kunstige Balsamer skulle vi anføre: Munkebalsam eller Jesuiterdraaber, Opodel- doc og Svovlbalsam o. fl., hvilke Sorter lige- ledes skulle blive beskrevne i særlige Artikler. Balsam, brasiliansk s. Copaiva- balsam. Balsam, canadisk (B. Canadensé), T. Canad. B. eller unachtcr B. von Gilead, en gjennemsigtig, i Begyndelsen hvidlig, men senere gul Terpentin af en behagelig, stærk Lugt og en bitter, balsamisk Smag; den erholdes ved at gjøre Indsnit i Barken paa det i Nordamerika voxende canadiske Grantræ Abies balsaniea. Den kommer over London i Glasflasker, som indeholde c. 1% Pund, og benyttes dels i Medicinen og dels til Tilberedning af saakaldet Krystalfernis, Transparentpapir etc., ligesom den ogsaa bruges til Opfriskning af gamle Oliemalerier og til mikroskopiske Præparater. Balsamgranen s. Gran. Balsam, karpatisk, ogsaa kaldet Cedro-Balsam (Balsamum Carpathicum eller Libani) erholdes af den i Ungarn og Tyrol voxende Cembrafyr, Pimis Cembra, (T. Zirbel- fichte) ; den ligner den canadiske, men er mere tyndtflydende, klar, guldgul og af en behagelig Lugt og Smag. Den anvendes nu ikke meget; s. ogsaa Krumholtolie. Balsam, orientalsk s. Mekkabalsam. Balsampoppel eller Balsamasp {Po- pulas balsamea), et i Nordamerika og Sibérien