Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Badigeon. 42 Baldrian. Badigeon er en Slags Kit, som bestaar af malet Gips og Lim og som bruges til Re- paration af Stenhuggerarbeide. Bari i«c licori t (Sorghumrødt) er et Farvestof, som udvindes af Stænglerne af det chinesiske Sukkerrør, Sorghum saccharatum, efter dettes Benyttelse i Sukker- eller Spiri- tusfabrikerne; det lader sig opløse i Alkohol, Syrer og Alkalier, og giver i Forening med Tinbeitse en holdbar Farve paa Silke og Uld. Badmetal eller Knapmetal, en i Eng- land benyttet Blanding af gamle Brudstykker af Kobber, Bly, Tin, Zink, Jern etc., som mest forarbeides til forskjellige Slags Knapper. Bados, en rød Bordeauxvin af simpel Qvalitet. Balfeta« eller Baftas, en Art hvide og tæt vævede ostindiske Bomuldstøier, som i Europa sædvanlig forsynes med trykkede Møn- stre, men nu sjelden forekomme. Bagasse kaldes de udpressede tørrede Sukkerrør, der benyttes som Brændselsmate- riale og ofte ere af stor Betydning paa Pro- ductionsstedet. Bagman, en fra Ispahan kommende Rod af 1 à 2 Tom. Tykkelse og 8 à 10 Tom. Længde, udvendig rødbrun, indvendig hvid- gul og uden Lugt; den benyttes i Persien som et stimulerende Middel. Baguette« s. Boy. Banamatræ s. Rødtræ. Bahar, en paa flere ostindiske Øer al- mindelig Vægt; den saakaldte store B. = 504 d. Pund bruges til Yeining afKryderier, den lille B. = 420 d. Pd. benyttes til Yeining af Silke, Zinnober, Elfenben, Kviksølv etc. Baigue«, en Art nederlandske, kiprede Uldtøicr, som dels væves glatte, dels noprede; de forekomme baade som enkelte og som dobbelte. Bailleul, en fortrinlig, i Frankrig meget yndet Sort Ost, som tilberedes i Omegnen af Bailleul i Nærheden af Dunkerque. Bailloque« eller Bayoques kaldes i den franske Handel de af Naturen fierfarvede Strudsfjer, som ere mindre værdifulde end de hvide. Bai«alt s. Salt. Bai«onge, et Slags Galæbler, som fin- des paa Rosmarinen i Orienten og som der spises. Baix, en god Roussillonvin fra Dep. Isère. Baize Flonel s. Larga afelpao. Bajaderer benævnes sædvanlig smaa lette Shawlstørklæder, ligesom ogsaa nogle tynde Sommortøier. ' Baladine Face« ere nogle engelske fine og stærke Snørebaand af Silke, Linned eller Bomuld. Balançons kaldes i Frankrig korte til- lmgne Sparrer af Grantræ. Balani Myristicæ s. Bennød. Bala« eller Balais s. Rubin. Balastri kaldes i Venedig nogle guld- virkede Stoffer, som især forsendes til Le- vanten. Balata er den indtørrede Melkesaft af den i Guyana voxende Sapota Muelleri, og er i de senere Aar forsøgsvis bragt til Europa fraBerbice for at anvendes som Guttapercha, som den ligner meget. Balaustier s. Granatbloaister. Baldrian (Valeriana) er cn Planteslægt, hvoraf flere Arter finde Anvendelse i Medi- cinen. Navnlig er dette Tilfældet med al- mindelig eller Læge B. (P. officinalis, sylvestris eller minor), T. Katzenbaldrian eller Speer- krautwurzel, som voxer i hele Europa i Bjerg- egne og paa fugtige Steder. I Danmark fore- kommer den som vildtvoxende paa fugtige Enge, ved Grøfter og Aaløb og er udvendig glat gulagtig, indvendig hvid. Denne har kun ringe Virkning og benyttes ikke synder- ligt i Medicinen, derimod anvendes den paa tørre, navnlig høitliggende Steder voxende Bjergbaldrian, Rad. Val. inontauæ, hvis Rød- der udvendig ere brune, indvendig blegbrune med kortere og færre, ikke glatte Trævler; den anses for at være kraftigere, end den, som voxer i fugtig Jordbund og er den, som er officinel i Pharmacopoeerne. Den bestaar af en Mængde traadformede Trævler, som have deres Udspring fra en kort, cylindrisk Rodstok. I frisk Tilstand besidder den kun en ringe Lugt; men denne fremkommer stærkt ved Tørring og er da ubehagelig og gjennem- trængende. Den engelske B. voxer sædvanlig i tørre, klippefulde Egne og anses som den bedste Sort; i Tyskland findes en næsten ligesaa god Sort i Thüringen. Den Indiske B., Nardus indica, stammer fra Valeriana Ja- taiuansi eller Spica, som voxer paa Indiens Bjerge. Denne Plante har filtede, lysegrønne eller purpurrøde Blade, smaa, lyserøde Blom- ster og en axformet Rod af Størrelse som en lille Finger og af cn stærk, behagelig Lugt; den anvendes imidlertid ikke meget, fordi den sædvanlig er ormædt. Roden af den celtiske eller Alpe B., Nardus eller Spica celtica, bestaar af lange, med tynde, gulagtige Skjæl besatte Trævler og har en behageligere Lugt og en skarp, krydret Smag, dens æthe- riske Olie bliver undertiden anvendt til Par- fumer; den findes især i Schweitz og Steier- mark. Af svagere Virkning er den store B., ogsaa kaldet Theriakrod af Valeriana Pku, som voxer paa Bjergene i Mellem- og Syd- europa. — Baldrian er et fortrinligt krampe- stillende, nervestyrkende, pirrende, sved- og urindrivende Middel, som anvendes i mange Sygdomme. Ved Destillation erholder man deraf cn gulgrøn, tyndtflydende, ætherisk Olie af campheragtig Lugt, Ætheroleum Valerian«, som navnlig kommer fra England, Schweitz, Thüringen, Bøhmen og Sachsen. — Baldrian- syre, Acidum Val., er cn farveløs Vædske af olieagtig Consistcnts og af cn stærk, stik- kende Lugt og en syrlig, brændende og til- sidst sødlig Smag; den udvindes i Mængde af Kartoffelfuselolic (Amylalkohol), ligesom den ogsaa findes i Tran og forskjellige Fedt- stoffer, og afgiver med Alkalier og Metalilte baldriansure Salto. — Baldrianextract er mørkebrun, lugter som Katteurin og har en modbydelig Smag. — Baldriantinctur ud- vindes ved Digestion med reetificeret Vinaand, ætherisk Baldriantinctur erholdes ved Dige-