Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Baand, T. Band, Fr. Buban, E. Bibbon, kalder man et smalt, fladt, vævet Tøi, som adskiller sig fra andre vævede Tøier ved dets Smalbed og dets oprindelige Bestemmelse til Sammenbinding, imedens B. dog nu (fornemlig af Silke) ligesaa hyppig benyttes kun som Pynt til Sløifer, Besætninger etc. Man har Baand fra 1 Linie til 4 à 5 Tommers Bredde af Hør, Bomuld, Uld, Silke eller disse Stoffer blandede. B. af Hør og Bomuld kaldes Bænd- ler; Silkebaand haves fra den simpleste til den mest complicerede Vævning, saavel ens- farvede som brogede. Til Vævning af ikke altfor brede, almindelige B. benyttes den saa- kaldte Møllestol, et Slags Maskinvæv, som sæt- tes i Bevægelse ved Haandkraft og som kan levere 10—40 Baand af forskjellig Bredde paa engang. Til bredere og kunstigere B. bruges en Haandvæv, som benævnes Skud- stolen. B. forekomme i mangfoldige Sorter; dels benævnes de efter det Stof, hvoraf de ere forfærdigede, og dels efter deres Farve, Mønstre, Bestemmelse etc., i hvilken Henseende vi henvise til de specielle Artikler: Bomulds- baand, Floretbaand, Lærredsbaand, Fløiels- baand, Silkebaand og uldne Baand. Baandagat s. Agat. Baandblomster, kunstige Blomster af Silkebaand til Damepynt. Baandfisk (Tænioidei) ere nogle lang- strakte, stærkt sammentrykkede Fisk med flade Sider og smaa glinsende Skjæl. Til disse høre Vaagmæren eller Sølvqvelten (Trachyp- terus), som forekommer ved Kysterne af Is- land og det nordlige Norge og som kan blive 6—8 Fod lang, 1 Fod høi og 1 à 2 Tommer tyk; af denne Fisk kan der udvindes en stor Mængde Fedt. En anden Art, som ligeledes findes ved de nordiske Kyster, er Sildekongen {Gymnetrus Grillii), som kan naa en Længde af 9—10 Alen. Baandjern s. Jern. Baandstager ere lange, smalle og overalt omtrent lige tykke Grene af et seigt Ved, som senere flækkes og anvendes til Tøndebaand; de bedste faas af Baandpilen og Hasselen og udføres i Mængde fra Sverig og Norge. Babiner kaldes russiske, brune Katte- skind, som benyttes tilFoer i Pelse og Huer. Bablah, Babulah eller indisk Gallus kaldes Frøbælgene af den i Asien voxende Acaeia cinerarea; de komme fra de franske Besiddelser i Ostindien til Frankrig, hvorfra de forsendes over Bordeaux og Kouen. De ere 3—6 Tom. lange og bedækkede med et graat Filt, men komme sædvanlig i Handelen itu- brækkede; de anvendes i Farverierne istedet- Galæbler. Foruden denne ægte ostindiske B. komme endnu 2 Sorter fra Afrika, nemlig: a- Senegal B., som paa Stedet kaldes Neb- Neb, Frøbælgene af Acacia vera, af mere gul- lig Farve end den forrige og uden det filt- a£tige Overtræk, og b. Afrikansk B. af Mi- mosa nilotica fra Ægypten, Nubien og flere Egne i det Indre af Afrika, hvor Planten kaldes Sount og Bælgene Gionni, og hvor disse benyttes til Garvning, skjøndt de kun indeholde c. 16 pCt. Garvesyre, altsaa langt mindre end Galæbler og andre Garvestoffer. I Frankrig anvendes B. meget i Silke- Uld- og Bomuldsfarverierne til at farve Tøi graat, brunt eller sort, ligesom det ogsaa giver en smuk gul Nankinfarve, hvortil Chineserne alt længe skulle have anvendt det. Ogsaa Skallerne af Frøet benyttes til Farvning. Baboucher, broderede Silke- eller Saffians Morgensko, som bruges meget i Øster- landene i Husene, men som ogsaa forfærdiges flere Steder i Europa, saasom i Sachsen. Bacabaolie, en lysegrøn, sødlig Olie, som udvindes af Frugten af on i Brasilien voxende Plante, Oenocarpus Bacata, som kun har været kjendt i Europa i det sidste De- cennium; denne Olie benyttes baade som Lampeolie og istedetfor Olivenolie. Bacallao er den spanske Benævnelse paa Kabliau og Stokfisk. Baccse, Bær. — B. Acaciæ s. Slaaenbær. — B. Alkekengi s. Jødekirsebær. — B. Ebuli s. Attikbær. — B. Hederæ s. Epheu. — B. Ilici» aquifolii s. Christtorn. — B. Jujubæ s. Bryst- bær. — B. Juniperi s. Enebær. — B. Myrtil- lorum s. Blaabær. — B. Occycoccos s. Tra- nebær. — B. Rhamni catharticæ s. Korsbær. — B. Rubi idæi s. Hindbær. — B. Pruni spinosæ s. Slaaen. — B. Rubi nigri s. Sol- bær. — B. Sambuci s. Hyld. — B. Sorbi s. Køn. — B. Solani nigri s. Natskygge. — B. Spinæ cervinæ s. Korsbær. Baches et toiles à bases mé- talliques kaldes nogle fra London og Paris kommende vandtætte Presenninger, som ere overdragne med en metallisk Fernis, og som ere tjenlige til Jernbanewaggons, til Transport af Sukker etc. Baciller eller Baculi ere tynde Stæn- ger, som tilberedes af virksomme pulveriserede Lægemidler, der laves til en Deig ved Hjælp af Tragacanthslim. — B. Liquiritiæ, Lakrits- baciller. — B. ad formacem, Ovnlak. Bacilli, en Sort russisk Bladetobak, som især benyttes til Snustobak, forsendes over Kiga, Danzig og Kønigsberg. Badana kaldes i Mexico en Slags blødt, bøieligt Gedeskind. Baddam, bittre Mandelkjerner, som i Indien bruges som Skillemynt. Baden ske Vine ere meget gode hvide og røde Vine, som navnlig forsendes til Schweitz og Frankrig, hvor de hyppig be- nyttes til Forskæring af Burgunder. Man skjelner imellem overlandske og nederlandske; til de førstnævnte henhøre den fortrinlige Af- fenthaler, samt Markgräfler og Hochberger, som ligeledes høre til de hedste Sorter. Badesvampe s. Svampe. Badian s. Stjernanis.