Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Avoirdupoids. 40 Azzalon. lidt poreust Ved, som anvendes til forskjellige Gjenstande, som kræve Styrke og Varighed. Navnlig forfærdiger man deraf Valser, Hjul- kamme til Møllehjul, Geværkolber, Vognhjul, Axler, Pieiler, Hammerskafter til Jernværker og andre Maskindele. Under aaben Himmel og paa fugtige Steder holder det sig dog ikke godt, ligesom det heller ikke egner sig til Bygningstømmer, da det let angribes af Orm, hvorimod det afgiver et fortrinligt Brændsels- materiale, 4er endogsaa er at foretrække for Vedet af Kødbøgen, til hvilket det forholder sig som 108:100 ; det giver 1 à 11/2 pCt. Aske, som indeholder 10 à 12 pCt. Potaske. Barken benyttes til Gulfarvning, og de tørrede Blade skulle afgive et Surrogat for The. De vingede Frø, der sædvanlig ere tilstede i Mængde, tabe let deres Spireevne og maa derfor enten saas snarest muligt efter Mod- ningen om Efteraaret, eller opbevares i fugtig Jord Vinteren over. Avoirdupoids, den engelske Handels- vægt, efter hvilken visse Varesorter udelukkende skulle veies; den er modsat Troyvægten, der benyttes tilVeining af ædle Metaller, Mønter, Ædelstene og Medicamenter. 175 Pund Troy = 144 Pund avdp. ; 100 Pund A. = 45,359 Kilogram = 90,718 danske Pund. Avoknttræ (Laurens perfea), et i Brasilien hjemmehørende Træ af Laurbær- slægten, har et smukt, flammet Ved, der an- vendes til indlagt Arbeide; Frugten er spise- lig enten raa, eller nedlagt i Peber, Salt etc. Axin s. Age. Axinit er en smuk, gjennemskinnende Sten af rødbrun eller violet Farve, der stun- dom spiller i det Blaa eller Grønne. Den bestaar af Kalk, Ler- og Kiseljord, Borsyre, Jern, Mangan, er haardere end Glas, har en Vægtfylde af 3,25, og forekommer i forskj el- ligt farvede Krystaller, navnlig skjæve rhom- biske Prismer med skarpe Kanter. Den smuk- keste findes i Oisons i Dauphiné; dernæst forekommer den ogsaa i Tyrol, Sachsen (navn- lig ved Thum, hvorfor denne ofte kaldes Thumersten), i Schweitz, Ungarn, Sverig, Norge (ved Kongsberg) etc. De smukkeste Stykker slibes som Taffelsten og anvendes til Ringe, Naale etc. Axminsters ere en Slags afpassede uldne Fodtæpper med en tyk og tæt Fløiels Retside og en af grove linnede Traade dannet Bagside, og Mønsteret dannet af farvet Uld- garn. De ere en Efterligning af tyrkiske Tæpper, tilvirkes i Axminster i Devonshire og sælges efter engelsk Qvadratfod. Axungia er Fedt. — A. Castorei s. Bævergeilfedt. — A. Leporis, Harefedt. — A. Medullæ Bovis, Oxemarvfedt til Pomade. — A. Pedum Tauri, Oxeklovefedt. — A. Porci, Svinefedt. — A. Ursi, Bjørnefedt. Ay kaldes efter Byen af samme Navn i Dep. Marne en af de fineste Sorter Champagne- vin; den forekommer baade hvid og rød, hvoraf den førstnævnte regnes til første Klasse, den røde til anden. Aya-pana (Eupatorium Aya-pana), en i Brasilien, navnlig i Provinsen St. Paola vildtvoxende Plante af aromatisk Lugt og slimet bitter Smag, anvendes som Modgift, navnlig imod Bid af giftige Slanger, ligesom ogsaa imod Skjøbug, Fnat etc. I Europa haves den i Drivhuse. Ayac s. Gultræ. Ayritræ s. Ai ritræ. Azale s. Krap. Azalea er en navnlig i Nordamerika voxende Lyngplante; A. politica fra Landene ved det sorte Hav er en narkotisk Giftplante. Azaleïn s. Anilin. Azederach, Paternostertræ s. Ze- derach. Azerbes kaldes i Marseille de sønder- brudte Muskatnødder. Azero litræ er det faste Ved af det i det sydlige Europa, navnlig i Lombardiet voxende Azerolitræ, Cratægus azarolus; det anvendes til mindre Dreier- og Snedker- arbeider. Azor, en Slags tykt og langhaaret Kal- muk , som tilvirkes i de bøhmiske Klæde- fabriker. Aziilin eller Azurin s. Anilin. Azumbre, et spansk Vinmaal = 2,09 d. Potter. Azur s. Lasursten og Ultramarin. Azzalon s.f'Staal.