Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Aures. 39 Avnbøg. Aures eller Fleurets d’Aure kaldes en Slags franske, klædeagtig vævede, kiprede og meget varige uldne Stofler. Aurosvin, en Art god Bordeauxvin, som kommer i Handelen i smaa F o ustager. Auriculae Jndae s. Hyldesvamp. Aurin, Farvestof s. Anilin. Aurin, rød s. Tusindgyldenurt. Aurin, vild s. Gudsnaadesurt. Auripigment, Operment, gult Arsenik eller Kongegult, T. Bauschgelb, F. & E. Or- piment, er et meget giftigt Mineral, som be- staar af 61 Dele Arsenik og 39 Dele Svovl; dets Haardhed er 1,5—2, dets Vægtfylde 3,5. Det forekommer i Naturen i nyre- eller drue- formede Stykker af bladet Textur og af en smuk citrongul eller rødbrun Farve, som stundom falder i det Graa som en Følge af iblandet Skifer eller andre Stenarter. IBrud- det har det en smuk metallisk Glans og er i tynde Blade bøieligt. Man sorterer det sæd- vanlig efter Farven; det gule er det dyreste, derefter kommer det grønlige og det røde, hvilket er den ringeste Sort og sælges under Navn af Realgar (s. B.). — A. er blevet be- nyttet som Oliefarve, især i Vox dugsfabrikerne, men ogsaa i Farverierne, hvor dog nu Chrom- gult hyppigere anvendes i dets Sted. Fint malet kommer det i Handelen under Navn af Kongegult. Den bedste Sort er den persiske, som bestaar af storbladede Masser og for- sendes over Triest og Smyrna; den chinesiske er mindre glinsende og forekommer i drue- formede Masser; af europæiske er den ser- biske eller bosniske bedre end den ungarske og wallachiske. Jo mere Arsenik A. inde- holder, desto rødere er dets Farve; man blan- der det ogsaa med andre Farver, t. Ex. Ber- linerblaat, og anvender det oftere til Farvning af Træ, hvorved dette kommer til at ligne Buxbom. I Arsenikhytterne tilbereder man det ogsaa ved Kunst, og denne A. er endnu mere giftig end den naturlige; begge Slags anvendes dog i Medicinen til Salver og andet udvendigt Brug. I Garverierne benytter man pulveriseret A. blandet med Ætskalk og Vand til at borttage Haarene paa Huder; det kaldes da Rhusma. Det maa anvendes strax efter Sammensætningen, da Kalken ellers bliver fugtig af Luften og taber sin ætsende Kraft. Aurum s. Guld. — A. foliatum s. Blad- guld. — A. jodatum s. Jodguld. — A. muria- tieum crystallisatum og liquidum s. Guld- chlorid, krystalliseret. — A. muriatieum na- tronatum s. Guld, saltsurt. — A. Sulphuris s. Svovlantimon. Ausbruch s. Ungarske Vine. Au-Tai s. The. Autourbark eller Lotourbark ligner Canelbark, men er noget tykkere og blegere; den stammer fra en i Indien voxende Plante Symploco racemosa og anvendtes tidligere i Frankrig ved Tilvirkning af rød Carmin. Den indeholder meget Stivelsemel, men intet Garvestof. Auvergnevine høre til de simplere franske Vine; da de ikke kunne holde sig længe, benyttes de sædvanlig kun til at blande med andre Vine. Auvernat des gronais, ogsaa kal- det casse-tête, er en meget svær, mørk, vel- smagende Bødvin fra Omegnen af Biois ved Loire; den er bedst, naar den har ligget 2å3 Aar og anvendes da enten til Dessertvin eller til Blanding med lettere og lysere Vinsorter. Auxerrevin, en meget god, let og holdbar Burgundervin fra Omegnen af Auxerre ved Floden Yonne; de bedste Sorter ere fra la Chairette og Migraine. Auxeyvin, er en rød Burgunder af anden Klasse. Avaka eller Abaka s. Manillahamp. Avalouvin, en særdeles god Burgunder fra Omegnen af Avalon i Dep. Yonne. Sær- lig fin og behagelig er første Klasse fraAuet, du Baux og Bouvre; disse Sorter sælges ofte for Beaunevin, forsendes over hele Europa og taale godt Søreisen. A. af anden Klasse er en god Bordvin. Avancier eller Avender, en Sort damask- agtig vævet Lærred til Duge og Servietter, sædvanlig med smaa runde Mønstre; det til- virkes særlig i Courtray i Belgien. Avanturin eller Aventurin, en Art Qvarts, sædvanlig rød eller brun, undertiden ogsaa grøn, gul eller blaalig, med et smukt Farvespil eller Guldskjær, der enten hidrører fra smaa isprængte Glimmerdele indvendig, eller fra Lysets Brydning i de fine og .næsten usynlige Bidser, som findes paa Ydersiden. Det findes i Sibérien, Spanien, Skotland og Frankrig og anvendes til forskjellige Bi- jouterisager; i Norge forekommer Avanturin- Feldspath ved Kragerø og Tvedestrand. I Italien forfærdiger man kunstig A., saakaldet Guldflus, der ofte er smukkere end det natur- lige ; det er en rødbrun Glasflus med iblandede kobberglinsende Krystaller. Man forfærdiger deraf flere Smaagjenstande, som staa i temmelig høi Pris, fordi de ikke forekomme hyppig. A. pulveriseres ogsaa til Strøsand, ligesom en Slags Lerkar med i Glasuren brændte Glim- merblade ogsaa benævnes A. Ava Peber (Piper methystieum), er Frugten af en paa Sydhavsøerne voxende Peberplante, af hvis Bødder der tilberedes en narkotisk, berusende Drik. Avelanèctes kaldes i Frankrig de le- vantiske Galæbler. Avender s. Avander. Avignonbær s. Korsbær. Avignontaft eller Avignon, en Art tyndt Silketøi, som forfærdiges i Byen af samme Navn. Avise, en god rød eller hvid Champagne- vin fra Dep. Marne. Avnbog, Hvidbøg (Carpinus Betulus), T. Hainbuche, Weissbuche, Hornbaumbuche, er et i den største Del af Europa voxende Træ, som i et Aarhundrede naar en Høide af 60—70 Fod og en Tykkelse af 2—3 Fod. Det forekommer hos os spredt i Bøgeskovene, men har kun ringe Betydning som Høiskovs- træ, hvorfor det sædvanlig borttages ved den første Hugning; paa Grund af Skuddenes kraftige Yæxt anses det derimod som et me- get godt Stævningstræ. Det har en glat graalig Bark og et fast, seigt, fint hvidt og