Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Atlasbær. 38 Kjecle af Bomuld og Islæt af Silke, imedens det bryggiske A. liar Kjede af Silke og Islæt af Uld. Ligeledes væves der baade i Frank- rig, Tyskland og England mange saadanne blandede Atlasstoffer, som gives forskjellige Navne, saasom Lasting, Kalmank, Satin, At- lasdreil, Meubeldamask etc. Atlasbær s. Røn. Atlaserts s. Malachit. Atlaslæder s. Læder. Atlaspapir s. Papir. Atlassten, Atlasspath, T. Faserkalk, Eisenblüte, er en Art kulsur Kalksten af hvid eller rødlig Farve, af trævlet eller compact Consistents og perlemorsagtig Glans ; den findes i drypstensagtige, kugle- eller nyre- formede faste Masser i Stenkulsbjerge og Kalkstenshuler, i Særdeleshed i England, Un- garn og Tyrol; dens Vægtfylde er 2,7 og dens Haardhed = 3. Den lader sig smukt polere og anvendes derfor til forskjellige bil- lige Nipssager, saasom Ringe, Ørelokker, Daaser etc., hvis smukke Udseende dog snart taber sig. Man søger stundom at efterligne den med matslebet Glas, men disse Fabrikata have ikke den samme silkeagtige Glans. Atlastræ, Satintræ eller Feroletræ, af det i Vestindien, Guyana, Florida etc. vox- ende Træ Ferolia guyanensis, er en smuk hvid, gulagtig eller rødlig, meget haard og tung Træsort med smalle Aarringe og et fint Speil, som ved at poleres antager et glin- sende, atlasagtigt Udseende. Det gule fore- kommer hyppigst og kaldes stundom Citron- træ. Det anvendes til finere Snedker- og Dreierarbeide og erholdes enten i smaa fir- kantede Stykker af 6—7 Tommers Tykkelse, eller i større, bredere Blokke af 4—7 Fods Længde og lx/2 Fods Tykkelse. Det røde A. er en ringere Sort og angribes let af Træ- orme. I England forekommer en meget smuk og haard Art af dette Ved under Navn af ostin disk Satintræ, der stammer fra Chloro- xylon Swietenia, hvilket Træ ogsaa afgiver en meget god Harpix. Vestindisk Satintræ er mindre haardt, blegere men endnu kostbarere. Snedkerne kalde ogsaa undertiden Kjærne- vedet af Blommetræ med fine, brune Aarer Atlastræ; men disse Aarer tabe sig, naar Træet udsættes for Luften uden at være fernisseret. Atropa Belladonna s. Galnebær. Atropin er et meget giftigt Alkaloid, som indeholdes i Galnebær {Atropa Bella- donna). Det danner farveløse, gjennemsigtige, silkeglinsende Naale, er uden Lugt, men har en ubehagelig bitter og kradsende Smag; i koldt Vand og Æther er det kun tungt op- løseligt, lettere i kogende, og letopløseligt i Alkohol. Med Syrer giver det neutrale Salte. Mest tilberedes svovlsurt og baldriansurt A.; disse ere let opløselige i Vand. Den først- nævnte Sort, som er den hyppigst benyttede, er blød og farves gul ved Paavirkning af Luft og Lys._ Ved Guldchlorid farves A. svovlgult krystallinsk, ved Jodtinctur rødt, og ved Platinchlorid og Pikrinsyre gult. Det er chemisk identisk med det meget kostbare Daturin, hvorfra det neppe kanskjælnes; med Auqulli. Svovlsyre blive begge først røde og derefter sorte. — A. anvendes navnlig i Øienkliniken ; det har en bedøvende Indvirkning paa Øie- nerverne og udvider derved i høi Grad Pu- pillen. Indvendig har det været brugt imod Kighoste og i Krampetilfælde, men selvfølge- lig kun i ringe Dosis, da x/100 Gran allerede er tilstrækkeligt til at fremkalde Forgiftnings- tilfælde hos Voxne. Svin æde imidlertid Galne- bærrødder uden Skade, og Kaniner Bladene. Attar kaldes den i Lilleasien og især i Persien af Rosenblade tilberedte Rosenolie, som næsten ganske forbruges i Orienten (s. R.). Attikbær (Baccæ Ebuli) ere de sorte, tre eller firdelte Bær af Sommerhylden eller Dværghylden, Sambucus Ebulus, en 2—4 Fod høi Busk, som voxer i Kratskove og ved Gjærder. Frugterne bestaa af runde, sorte, glinsende Bær, der indvendig ere rødbrune og saftfulde og have en bitter syrlig Smag; der tilberedes af disse en Drik, Roob Ebnli, som anvendes i Medicinen. Bærrene anvendes ogsaa til Blaa- og Sortfarvning, samt end- videre til Blækfabrikationen. Aubagnevin er en stærk, rød Provence- vin, som udføres over Marseille. Aubignyvin er en rød Yin af middel- maadig Qvalitet fraDepartementetØvre-Marne; den udføres især til Belgien og Holland. Aiicheniahaar ere de lange, silke- bløde Haar af de paa Sydamerikas Høisletter levende Lamaer, s. Vigogneuld. Auersbergergrunt, en lysegrøn Farve, som tilberedes af 8 Dele kulsur Kob- beroxyd og 1 Del Yinsten. Augit, Pyroxen, en Art Hornblende, er et af Magnesia, Kalk, Kiselsyre og Jernilte bestaaende Mineral af en glinsende, sorte- grøn eller sortagtig Farve, en Haardhed af 6 og en Vægtfylde af 8,2—3,5. Det er en væsentlig Bestanddel af flere plutoniske Bjerg- arter, og findes navnlig i Frankrig, Piemont, Norge og Sibérien. Augsburger Arbeide kaldes nogle i Augsburg af 131ødigt Sølv forfærdigede Sølvgjenstande, som ere stemplede med en Grankogle, og som tidligere vare meget ud- bredte. Augsburger Ii»erred kaldes de i og omkring Augsburg tilvirkede Halvlærreder med Bomulds Kjede og linned Islæt; de for- sendes mest til Italien i Stykker af 70 Alens Længde og 6 Qvarters Bredde. Augustaroli kaldes de italienske Sorter Appelsiner og Citroner, som modnes meget tidlig og ere af fortrinlig Qvalitet, hvorfor de ogsaa staa i høiere Pris end de almindelige. Augustine er et af Silke _ og Bomuld bestaaende Stof, som navnlig fabrikeres meget i Omegnen af Rouen. Augy er en ringere Sort Burgundervin. Aunisvin en god fransk Rødvin fra Dep. Nedre Charente. Augnili, en Sort ordinairt, med Bomuld blandet Lærred, som tilvirkes i Syrien; de bedre Sorter ere sædvanlig farvede blaa, de groveste benyttes kun til Sække.