Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Asphodelin. 37 Atlas. men dette Product staar dog langt tilbage for naturlig A. i Styrke og Varighed. — I Medicinen anvendes A. til Salver og Plastere, ligesom man ogsaa deraf udvinder en Olie (iOleum Asphalti) af en skarp, modbydelig Lugt og Smag, der i retificeret Tilstand bruges som Lægemiddel imod Svindsot. — Asphalt-Mastix forekommer i Handelen i Ka- ger paa c. 50 Pd. og er en Blanding af pul- veriseret Asphaltsten og Bjergtjære; smeltes denne sammen med noget mere Bjergtjære og c. 60 pCt. Sand, egner den sig godt til Brolægning paa Cementbeton. Asphodelin, Aspodillerod s. Guldrod. Asprino, en fyrig italiensk Vin fra Om- egnen af Capua i Neapel. Asselorme s. Bænkebider. Assy ne træ, en Slags Egetræ fra Eg- nen omkring det kaspiske og sorte Hav, er noget mørkere end almindeligt Egetræ og overordentlig haardt, hvorfor det anvendes til forskjelligt Værktøi, Ruller etc., ligesom og- saa til Skibsbygning. Det kommer især fra Trapezunt i Planker paa 2 à 3 Tommers Tykkelse. Astar, en Sort let Musselin fra Lille- asien; det bedste fører Navn af Dagbezi, den næste Sort kaldes Thadirbezi og den ringeste Churumbezi. Asterie s. Saphir. Asti, en behagelig sød Vin, som dyrkes ved Byen af samme Navn i Piemont; den aftappes paa Flasker ligesom Champagne, men mousserer ikke saa stærkt, og forsendes i Mængde navnlig til Schweitz, men holder sig ikke meget længe. Astrachanskind s. Baranker. Astragjelrod (Radix Astragali) _ er Roden af Astragalus excapus, som voxer vildt i flere Egne af Thüringen, ved Frankfurt a. d. Oder, i Ungarn etc.; den bærer talrige gule Blomster uden Stængel. Roden er spin- delförmig, saa tyk som en lille Finger, ud- vendig brun, indvendig hvid, har ingen Lugt, men en sammensnærpende Smag og anvendtes tidligere i Medicinen som et Middel imod Syphilis. Frøet af den i det sydlige Europa, navnlig Middelhavslandene hjemmehørende og ogsaa i Mellem-Europa dyrkede Astragalus boë- ticus afgiver i ristet Tilstand et godt Kaffe- surrogat og forekommer i Handelen under Navn af AstragalkafFe eller Svensk KafFe. — De fleste Arter A. findes i Mellemasien, iblandt andre den ægte eller syriske Traganthbusk (A. verus v. gummifer), af hvis Stamme der udflyder en Saft, som hærdes i Luften og kaldes Traganthgummi ; en mindre god Sort udvindes ogsaa af den græske Traganth (A. creticus). I Danmark forekommer den sød- bladede A. (A. glycyphyllos), som ogsaa kal- des vild Lakrits paa Grund af Bladenes lakrits- agtige Smag. Atakamit s. Kobbersand. Atchiabanes, en Sort ordinairt ost- indisk Kattun. Athamanta cervarfa s. Hjorterod. Atlas, Fr. Satin, E. Sateen, er et kiper- vævet Silketøi, hvori hver enkelt Kjedetraad paa Retsiden løber over Islættraade, hvis For- bindelse saaledes sker ved Krydsning over eller under én Kjedetraad. Men imedens denne Krydsning ved Kipervævning ved hvert Indskud kun flytter sig én Traad frem, sker det her for flere Traade, og Følgen heraf er, at Tøiet ikke fremtræder som stribet, men med en glat og glinsende Overflade, idet de enkelte Bindepuncter ikke bemærkes ligeover- for den langt større Flade af Retsiden, hvor Traadene ligge frit ovenpaa Kjeden, og jo større Antallet af disse fritliggende Traade er, desto glattere vil Tøiet selvfølgelig vise sig for Øiet. Den simpleste Maade for Atlas- vævning er den fembundne, hvor der gaar 4 Traade op og 1 Traad ned, eller omvendt; derefter kommer den ottebundne eller otte- skaftede, ligesom man ogsaa har 10 eller 12 skaftet A. Det femskaftede anvendes især til Stoffer af Uld og Bomuld, hvorimod det otte- skaftede sædvanlig benyttes til Silkestoffer, fordi den Glans og Lysbrydning, som man ønsker frembragt paa Stoffet, fremtræder desto stærkere, jo mere compliceret Afbindingen er ; det otteskaftede A. vil saaledes besidde langt større Glans end det femskaftede. Ogsaa an- vendes hyppig Bomuldsgarn til Islæt i A., fordi det næsten ganske kan komme til at ligge paa Bagsiden af Tøiet, og de enkelte Puncter paa Forsiden næsten ikke ville kunne opdages, navnlig paa Grund af den Appretur, som sædvanlig gives Tøiet efter Vævningen og som bestaar i at børste og gummere Retsiden, saa at de fritliggende Silketraade skyde sig sammen over Afbindingspun eterne. Paa denne Maade bliver det muligt at skaffe svære, rigtudseende Atlasstoffer til billige Priser, imedens saadanne Tøier af hel Silke ere meget kostbare. Disse sidste gives sæd- vanlig ingen Appretur og kaldes da satins sans apprêt. Det letteste og- tyndeste A., som kaldes Hatte- eller Papiratlas, benyttes til Foer i Mandshatte og er ofte forsynet med pressede Mønstere samt stærkt gummeret. Mønstret og blomstret A. væves paa Jacquard- maskiner; desuden har man det ogsaa stribet, brocheret, malet o. s. v. Tidligere ansaas de italienske, og navnlig de florentinske glatte Atlastøier for at være de bedste; men nu fa- brikeres de ligesaa smukke i Frankrig, Eng- land og Tyskland. Florents leverer endnu stedse et udmærket Fabrikat; men ogsaa i Venedig, Turin og Genua tilvirkes fortrinligt A., hvormed det fra Mantua og Lucca ikke kan maale sig i Godhed og Udseende. Af franske Fabriker levere de i Lyon og Tours den bedste A., i Tyskland forfærdiges lige- ledes fortrinlige Varer i Wien, Berlin, Elber- feld, Crefeld etc. I England væves meget smukke, sædvanlig svære Tøier, som dog i Regelen ere saa dyre, at de ikke kunne con- currere med de andre Landes Fabrikata. I China, Frankrig og Italien forfærdiges en Sort Tøi af Silke og Bomuld eller af Floret- silke og Linnedgarn; dets egentlige Navn er Sirsakos, men det sælges ofte under Navn af Atlas. Halvsilke-Atlas forekommer i mange forskjellige Sorter med iblandet Bomuld, Uld eller Linned; det saakaldte tyrkiske A. har