Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

hvis Stamme der udflyder en sød, i Luften størknende Saft, som er den bekjendte Manna, der anvendes i Medicinen (s. Manna). Asklepias syriaca s. Silkeplante. Asmaimshäuser er en fortrinlig og meget yndet rød Bhinskvin af Druer, der voxe ved Landsbyen Asmannshausen tætved Büdesheim i Bheingau. Yinranken er for- plantet hertil fra Burgund, og den har derfor i Smag megen Lighed med Burgundervin, men overgaar dog mange Sorter af denne i Velsmag. Man lader først de knuste Druer gjære i flere Uger i tæt tillukkede Fade, aftapper derpaa det Flydende, udpres- ser Besten og blander disse 2de Producter sammen. Den holder sig godt i henved 4 Aar, men derpaa aftager den i Godhed, ligesom den ogsaa efter den Tid bliver lysere, idet det røde Farvestof bundfalder. Den ægte A. stammer kun fra et meget lille District og staar derfor i høi Pris; men under samme Navn sælges ogsaa Ingelheimer og Lorchvine til ringere Pris. Man dyrker ogsaa ved As- mannshausen en hvid Vin, som dog ikke er saa god som den røde. Asp (Cyprinus aspius) er en til Karpe- familien henhørende Fisk, som findes i Bus- land, . Tyskland og det østlige Sverig; den kan naa en Vægt af 10 à 12 Pd. og er ual- mindelig graadig. Dens Svømmeblære præ- pareres undertiden til en simpel Sort Husblas. Asp eller Bævrepoppel (Populus tremula) er en Art Poppel, som voxer i hele Mellem- og Nordeuropa; den trives godt i enhver, dog især i fugtig Jordbund og naar allerede i en Alder af 25—30 Aar en Høide af c. 70 Fod. I Danmark er A. vildtvoxende og bliver ikke saa høi, men danner hyppig lavere Krat- partier, f. Ex. paa de jydske Heder. Bladene ere glinsende grønne paa Oversiden og lyse- graa eller næsten hvide underneden, have lange, tynde Stilke og sættes derfor let i Be- vægelse af det mindste Vindpust, hvoraf Navnet Bævreasp eller Bævrepoppel kommer. Det bløde, lette, seige og ligeaarede Ved er hvidt eller gulagtigt, stundom flammet; som Bygningstømmer og Brændselsmateriale hen- hører det til de sletteste Vedarter, hvorimod det benyttes til Snedker- Dreier- og Billed- huggerarbeider, ligesom de tørre, meget varige Bræder paa Grund af deres Hvidhed anvendes til Gulve. Da det godt taaler Fugtighed, forfærdiger man Vandkar og Truge af de større Stammer, og Grenene afgive gode Humlestænger. Af Barken udvinder man et Bitterstof, Salicin, som er opløseligt i Alkohol og Eddikesyre, men ikke i Vand. Knopperne anvendes som Gemmæ Populi i Medicinen. Aspalattræ, af Aquilaria iiialaccensis paa Malakka, er et tungt, harpixholdigt Ved af gul eller brunlig Farve og med graa Bark; det kommer til Europa i 10—-12 Tom. lange Stykker eller Spaaner og anvendes til fine Snedkerarbeider og til Parfumerier. Det har stor Lighed med Aloetræ, hvormed det ofte forvexles, men kan ikke maale sig med dette i Styrke og Varighed. — Grønt Ibenholt kaldes ogsaa undertiden Aspalattræ, s. Iben- holt, grønt. Aspernla oderata s. Skovmærke. Asphalt, Jordbeg, Bjergharpix eller Jødebeg (Asphaltum, Bitumen juäaicum\ er et harpixlignende, brændbart mineralsk Stof af brunlig eller sort Farve og med et musklet, glinsende, begagtigt Brud. Dets specif. Vægt er 1,1—1,2, dets Haardhed = 2, det smelter ved Vandets Kogepunct, er let antændeligt og brænder med en stærk Flamme og en tyk, qvælende Bøg, samt efterlader da noget Aske. Det er uopløseligt i Vand, lader sig tildels opløse i Vinaand og med Lethed ved Hjælp af Varme i forskjellige fede og ætheriske Olier, saasom Terpentinolie, Lin- og Hampeolie, Stenolie, Photogen etc. ligesom ogsaa i ætsende Kalilud. Om dens Oprindelse vides Intet med Sikkerhed; den er en Blan- ding af harpixagtige Substantser og flygtig Olie og antages at være dannet ved en efter- haanden foregaaet Iltning af Jordolie. A. findes hyppig i Jorden, t. Ex. i flere Egne af Frankrig og Schweitz, i Tyskland, Dal- matien, Albanien og Sydamerika, samt i stor Mængde i Palæstina paa Overfladen af det døde Hav, hvortil den i flydende Tilstand strøm- mer fra forskjellige Kilder sammen med Van- det; paa Overfladen af Havet størkner den til Klumper, som af Vind og Strøm føres til Strandbredderne, hvor den da indsamles og bringes i Handelen. Paa Øen Trinidad findes ligeledes en Asphaltsø, som skal være uud- tømmelig. Den forannævnte A. kaldes syrisk eller Levantiner og anses endnu for at være den bedste Sort; den har en ren sort Farve og kommer til Europa over Marseille og Triest fra Smyrna, Alexandrien og Constantinopel. Amerikansk A. kommer i stor Mængde fra Sydamerika, navnlig fra Bredderne af Orinoco ; den er sortebrun og er næsten ligesaa god som den syriske. — Tidligere benyttedes A. meget til forskjelligt Brug, saasom til vand- tæt Kit, til Bindemiddel ved Murværk, sorte Lakfernisser, sort Lak, uudsletteligt Blæk, Ætsmiddel for Kobberstikkere, Overstrygning af Skibe, Tougværk, Læder, Træ og Jern (hvortil anvendtes en Opløsning af 12 Dele smeltet Bav, 2 Dele Colophonium og 2 Dele Asphalt i 6 Dele Linoliefernis og 12 Dele Terpentinolie), ligesom ogsaa i renset Tilstand til photograpliisk Brug. For endel Aar til- bage begyndte man derpaa at anvende A. blandet med Kalk, Sand og fint Grus til Be- lægning af Fortouge, Broer, Forstuer og Stalde, ligesom ogsaa til Tagtækning; navnlig benyttedes hertil en ved Byen Seyssel i det franske Departement de l’Ain forekommende, af Asphalt gjennemtrukken Kalksten. Ved Hjælp af kogende Vand udvindes heraf den rene A., hvoraf 10 Dele blandes med 90 Dele pulveriseret, asphaltholdig Kalksten, og naar Møssen er bleven tør, males den fin, blandes med noget Sand og hældes da i smeltet Til- stand paa de Steder, hvor den skal tjene som Belægning. I den nyere Tid anvendes den naturlige A. langt sjeldnere end tidligere, og man benytter nu hyppig saakaldet kunstig Asphalt, som udvindes af den som Biproduct ved Gasfabrikationen udvundne Stenkulstjære med en Iblanding af Kalk, Svovl og Sand;