Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Asa dulcis. 35 Asketræ. Asa dulcis s. Benzoë. — A. foetida s. Dyvelsdræt. Asand, stinkende s. Dyvelsdræk. — A. vellugtende s. Benzoë. Asarum enropænm, Asarin, Asa- rumcampher s. Hasselurt. Asbest, Amiant, Fjeralun, Jordhør, Bjerg- silke, Byssolyt (Amiantum eller Alumen plu- mosum) er et til Hornblænde eller Augit hen- hørende Mineral, som bestaar af lange, fine, krystalagtige Trævler, som ere mere eller mindre bøielige, hvilket navnlig er Tilfældet med den saakaldte modne eller bøielige A., som sædvanlig benævnes Amiant eller Fjer- alun. Denne er enten ganske hvid eller af en gulagtig graa eller grøn glinsende Farve, er meget blød og bøielig og bestaar af lange, parallelt liggende Trævler, som let kunne skilles fra hverandre og ofte ikke engang ere sam- menhængende. Den bestaar hovedsagelig af Magnesia, Kalk og Kiselsyre, har en Vægt- fylde af 1,5—2,3, og lader sig ikke opløse i Syrer. Disse Trævler kunne spindes til Garn, hvoraf man kan forfærdige uforbrændelige Tøier, som allerede vare kjendte i Oldtiden, da man benyttede dem til Klædningsstykker for Lig, som bleve brændte, for deri at kunne opsamle de Dødes Aske. Ved at bankes og udvaskes skilles Trævlerne ganske fra hver- andre, kæmmes med en fin Jernkam og spin- des derpaa sammen med Bomuld eller Hør, idet Traaden stadig vædes med Bomolie. Det saaledes spundne Garn lader sig væve ligesom alt andet Garn, og man har endogsaa til- virket Kniplinger deraf, som i Udseende neppe kunne skjælnes fra andre af mellemfin Traad. De vævede Tøier udvaskes først med Sæbe for at fjerne Olien, og glødes derpaa over en Kulild, hvorved den iblandede Hør eller Bomuld vil forbrænde og Asbesten alene blive tilbage. I Længden kunne disse Stoffer dog ikke ganske modstaa Ilden, idet de da blive skjøre og let lade sig sønderrive; ved en meget'høi Varme- grad smelter ogsaa A. til en hvid Emaille. I Italien forfærdiger man paa den nævnte Maade af A. mange mindre Gjenstande, san- soni Baand, Belter, Snore, Handsker, Lampe- skjærme etc., ligesom den ogsaa anvendes til Beklædningsmiddel for Slukningsmandskabet ved Ildebrande. I Sverig har man anvendt A. til brandfrit Tagtækningspap, og paa Cor- sica blandes den imellem Pottemagerier, hvor- ved de deraf forfærdigede Kar blive lettere og mere poreuse. Man har ogsaa forarbeidet A. til det saakaldte cypriske Papir, som dog ikke er meget holdbart og paa Grund af sin Haardhed og Ujevnhed ikke egner sig til Brug. — A. forekommer sammen med Ser- pentin, Gneis og Glimmerskifer i Bjergene i Schweitz, Italien, Ungarn, Tyskland, paa Corsica etc. — De øvrige Arter Asbest, nem- lig den almindelige eller talkagtige, Bjergtræ og Bjerglæder eller Bjergkork, hvilken sidste Sort findes i Norge i Kongsbergs og Aren- dals Gruber, finde kun ringe Anvendelse, da de fattes Amianthens væsentlige Egenskaber. Ascimi* s. Achia. Ascliotte s. Orlean. Aseptin er Navnet paa forskjellige Bor- syrepræparater, der i Handelen som oftest forekomme som Pulver, men dog ogsaa i op- løst Tilstand. Det benyttes navnlig som Til- sætning til forskjellige Spisevarer, saasom Suppe, Melk, kogt og raat Kjød og Fisk etc. og bevirker, at disse, navnlig om Sommeren, kunne holde sig i længere Tid friske. Man skjelner imellem enkelt A. og sammensat A., hvoraf det første især bruges som Tilsætning til flydende Fødevarer, imedens det sidste tjener til Conservering af faste, som Kjød og lignende. — Præparat-A. benyttes istedetfor Spiritus til Opbevaring af Naturalier og til Præparering af Dyre- og Fugleskind. Ask s. Asketræ. Aske kaldes de mineralske Bestanddele, som blive tilbage, naar organiske Stoffer op- brændes. Hovedbestanddelene af Træaske ere Kalkjord og kulsur Kali; ofte indeholder den ogsaa Kisel- og andre Jordarter, svovl- og saltsur Kali, Magnesia, Jem, Mangan, Svovl og Phosphor; Asken af de fleste ved Havet voxende Planter indeholder Natron, og i Tang- asken findes Jod og Brom (s. Kelp og Varek- soda). A. finder udstrakt Anvendelse i mange Retninger, navnlig til Fremstilling af Potaske og Natron, til Fabrikation af Sæbe, Glas og Fajenee, til Salpetertilvirkning, i Farverierne, til Blegning af Lærred, som Gjødningsmiddel etc. Til flere af disse Processer benytter man dog nufortiden hellere Potaske, Soda eller Glaubersalt. Askebly s. Vismuth. Askedrager s. Turmalin. Askerod s. Diptamrod. Askesalt s. Potaske. Asketræ er det gulagtige, undertiden flammede Yed af den i Europas og det nord- lige Asiens Skove voxende almindelige Ask (.Fraxinus excelsior), som ogsaa forekommer hyppig i Danmark. Dette Træ voxer meget hurtigt, skal kunne opnaa en Alder af indtil 200 Aar og en Høide af 100 à 150 Fod. Vedet finder megen Anvendelse som Gavntræ og benyttes især af Vognfabrikanter, Hjul- magere, Maskinbyggere og Bøssemagere, undertiden ogsaa af Snedkere og Dreiere, og afgiver desuden meget gode Tøndebaand; men skjøndt det er fast og meget seigt, har det dog ikke stor Varighed som Bygningstømmer. Som Brændselsmateriale staar det noget til- bage for Bøgebrænde ; Asken deraf indeholder megen Potaske,, omtrent 10 à 12 pCt. Bla- dene ere, saavel friske som tørrede, et godt Foder for Faar, ligesom de ogsaa paa Grund af deres sammensnærpende og bittre Smag undertiden benyttes som Surrogat for grøn The eller blandes derimellem. Træets Bark, Cortex Fraxini, indeholder noget Garvestof og har en slimet, bitter Smag; den anvendes dels til Farvning og i Garverierne,_ og dels er den ogsaa bleven anvendt i Medicinen som Surrogat for Chinabark imod Vexelfeber, Vattersot, Gulsot etc. — Afarter af den al- mindelige Ask ere; Hængeasken, Fraxinus pendula, med nedad voxende Grene ; den kru- sede A., Fr. erispa, med mørkegrønne, krusede Blade; Manna A., Fr. Ornus, et 20 Fod høit, i det sydlige Europa vildtvoxende Træ, af 3*