Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

dets Overflade faar man dets Vægttab i Vand at kjende. Vægttabet i Vand divideret i dets Vægt i Luften angiver da Vægtfylden. Det Aræometer, som benyttes til at bestemme Styrken af Brændevin, kaldes Alkoholometer og bestaar af det ovenfor beskrevne Glasrør, hvis Stilk er forsynet med en Inddeling, som enten directe angiver, hvorinange Rumfang eller Procent Vinaand den paagjældende Vædske indeholder, eller som kun er en vil- kaarlig Gradeinddeling, som engang er ved- tagen og hvis Betydning er bekjendt. Vi skulle her kortelig omtale de for Tiden mest brugelige Alkoholometere. I Danmark be- nyttes i Almindelighed Spendrups A., som er inddelt fra 16°, hvormed han betegnede den stærkeste Spiritus, man dengang kunde vinde i Brænderierne ved Destillation, sva- rende til 93,25° Tralles og af Vægtfylde 0,825. Ved Blanding af forskjellige Maaldele af denne og Vand ved 9° Reaumur fremkom Graderne. Saaledes vil f. Ex. Brændevin af 9° Spendrup ved den nævnte Temperatur be- staa af en Blanding af 9 Maaldele Spiritus af Vægtfylde 0,825 og 7 Maaldele Vand. Se- nere har man givet Spendrups A. en saadan Udvidelse at 18Va0 betegner vandfri Alkohol. Jo mere Vinaand der findes i Blandingen, som skal prøves, desto dybere vil Grade- stokken synke, og et desto høiere Antal Grader vil altsaa Scalaen udvise. Brænde- vinens Varmegrad maa imidlertid tages med i Betragtning ved denne Gradering; thi da Varmen udvider Vædsken, vil den ogsaa gjøre denne mindre vægtfyldig, saa at Instrumentet vil synke dybere og angive en større Styrke end Blandingen virkelig har. Instrumentet viser altsaa kun rigtigt ved den Temperatur, ved hvilken dets Inddeling er bestemt; der- som Varmegraden er høiere, maa den Styrke- grad, som Scalaen angiver, formindskes, og i modsat Fald forhøies. I dette Øiemed er Aræometret forsynet med et Thermometer, hvorpaa der ved hver Grad er angivet, om den Styrkegrad, som Scalaen udviser, skal for- høies eller formindskes med x/4, x/2, 3/4 0 eller mere i Forhold til den Temperatur, som Blandingen har. Brændevin, som viser 8° efter Spendrup, er en Blanding af omtrent lige Rumfang Vinaand og Vand. Overstiger Blandingens Styrke ikke 50 à 60 Procent, kaldes den Brændevin; er den stærkere, be- nævnes den Sprit. Ved Brugen af dette A. maa det nøie iagttages, at Instrumentet svømmer lodret i Vædsken og ikke støder an imod Væggen af den Cylinder, som sædvanlig benyttes til Graderingen, og at Gradestokken overalt berøres af Vædsken, for at ikke Luft- blærer, som kunne fæste sig til Glasrøret, skulle gjøre Resultatet feilagtigt. — I Tysk- land brugte man tidligere Stoppanis og Rich- ters Brændevinsprøvere, som ere inddelte i 100 Grader og angive Indholdet af absolut Alkohol i Vægtprocenter; men da Spiritus sædvanlig sælges efter Maal, benyttes nu næsten altid Tralles A., som angiver, hvor- megen Alkohol en Vædske indeholder efter Maalet. Dette Instrument, som er indrettet efter en Temperatur af 12,44° R. = 15,55 C. = 60® F., er ligeledes forsynet med et Thermo- meter til Corrigering af den forefundne Grade- styrke. Ved Spiritus af 70 pCt. Tralles for- staas en Blanding af normal Temperatur, hvori Instrumentet synker indtil den med 70 betegnede Streg, og 100 Dele (Potter etc.) heraf ville da indeholde 70 Maaldele ren Alko- hol og 30 Maaldele Vand. — I Frankrig be- nyttes nu sædvanlig den lovbefalede Centesi- mal-Spiritusmaaler af Gay-Lussac, som an- giver Volumenprocenterne ved en Normal- temperatur af 59° F. = 12° R. I Handelen bruges imidlertid hyppig endnu Baumés A., der kun afviger ubetydeligt fra et ligeledes oftere forekommende A. af Cartier. Spiritus af 18—22° Cart, kaldes i Frankrig eau de vie simple, af 22—32° Cart, eau de vie double; de stærkere Brændevine benævnes esprit de vin. Eiendommelig for den franske Spiritus- handel er den paa et ældre Aræometer be- grundede. Inddeling af Spiritus i 12 Qvalite- ter, som man betegner ved følgende Brøker: 5/e 4/5 SU \ 3/ö % 7* 7u 7« % 7s 79,, der benævnes: du cinq six, du quatre cinq etc. Forskjellen imellem disse Brøkers Tællere og Nævnere angiver, hvormeget Vand man skal tilsætte enhver af disse Spritsorter for at fremstille 18gradigt Brændevin efter Cartier; af 5/6 maa man saaledes tilsætte 1/6 Vand af Vægten; 3 Pund 3/ç og 2 Pund Vand give 5 Pund 18gradig Spiritus o. s. v. Det i den franske Handel for raffineret Sprit af 95°/0 Gay-Lussac sædvanlig forekommende Udtryk er 3/„ (trois six); Vinsprit gaar under Be- nævnelsen trois six bon goût eller trois six de Languedoc, tysk Sprit kaldes % de Berlin. I en gros Handelen benyttes imidlertid næsten stedse det Gay-Lussacske A., som kun afviger c. 1 Grad fra Tralles A., saa at t. Ex. 96° Gay-Lussac ere lig 95° Tralles. — I England danner en Spiritus af en Vægtfylde af 0,9186 Udgangspunktet {proof spirit); dersom den er stærkere kaldes den over proof, svagere under proof; 20 over proof betyder, at man til 100 Dele saadan Spiritus maa sætte 20 Dele Vand for at erholde 120 Dele proof spirit. — Til Sammenligning skulle vi exem- pelvis anføre følgende Forhold: Tralles. Richter. Baumé. Spendrup. 100 pCt. 100 pCt. 47,5 Gr. 181/* Gr. . 90 pCt. 85,75 pCt. 38,5 Gr. 15,5 Gr.‘« 80 pCt. 73,59 pCt. 33 Gr. 13,5 Gr. ' 54 pCt. 46,32 pCt. 21 Gr. 9 Gr. • Af andre Aræometere skulle vi endnu kun anføre: Ølprøveren, som dog ikke kan angive Øllets Styrke nøiagtigt paa Grund af det til- satte Sukker, Dextrin etc.; Saltspindelen, som bruges til at prøve Mængden af Kogsalt i en Saltsole; Saccharometeret, hvorved Graden af Sukkerets Sødhed bestemmes; Ludprøveren, som angiver Ludindholdet af et Fluidum; Mostprøveren, Lactometeret (Mælkeprøveren) etc. Selvfølgelig kan man construere Aræo- metre til at angive Procent af enhver Vani ske, hvis Procentindhold er afhængig af Vægt- fylden, men Inddelingen paa disse forskjellige Instrumenter maa være særskilt indrettet for hver Art. Aræometer. Aræometer.