Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Arsenikjod. syriede Salte og anvendes paa denne Maade, særlig med Kobber, til Fabrikation af for- skjellige grønne Farver, saasom Scheeles- grønt, Schweinfurtergront, Mitis- eller Kirch- bergergrønt etc. Særlig benyttes det nu til Fremstilling af Anilinfarver (s. Anilin). End- videre tilberedes deraf den i Farverierne og Kattuntrykkerierne ofte anvendte arseniksure Kali, en gul, klæbrig Vædske af en ubehage- lig Lugt og Smag. Det benyttes fremdeles til at fjerne Farvenuancerne i Krystalglas, som Tilsætning til Beitse ved Fabrikationen af Filthatte, som Gift til at ødelægge skade- lige Dyr og Insecter, til Conservering af ud- stoppede Dyr, som Middel imod Svamp i Træ, til Balsamering af døde Legemer, til Polering af Staal og andre Metaller, til Fabrikation af Emaille og i den nyere Tid som Tilsæt- ning ved Tilvirkningen af Støbestaal, samt navnlig i Medicinen. Da Arsenik saavel i denne som i enhver anden Form er en stærk Gift, maa man ved Behandlingen og Opbe- varingen af samme iagttage den største For- sigtighed. Yed indtrædende Forgiftnings- tilfælde med A. anses frisk fældet Jernoxyd- hydrat i stærke Dosisser som den virksomste Modgift, hvorfor der ogsaa i de fleste Apo- theker stedse haves Forraad heraf. Denne Arsensyrling er en Forbindelse af 8 Atomer Ilt og 2 Atomer Arsen. — Arseniksyre, Acidum arsenisicum, der bestaar af 5 Atomer Ilt og 2 Atomer Arsen, forekommer allerede i Na- turen, er en hvid, fast Masse næsten uden Smag, men er langt mere giftig end foran- nævnte. Der fremstilles forskjellige Præpa- rater deraf, som anvendes i Kattuntrykkerierne og ved Fabrikationen af Anilinfarver. Med Zink og svag Svovlsyre giver A. og dets Ilt- forbindelser Arsenikbrinte, en giltig, ilde- lugtende Luftart, der er af Betydning som Kjendemiddel paa A. i Forgiftningstilfælde. — Forbindelserne af A. med Svovl ere Auri- pigment og Realgar; men det kan ogsaa træde i Forbindelse med Jod, Brom, Fluor, Phos- phor, saavelsom med Metallerne, hvorved frem- kommer A. Bly, A. Jern, A. Kobber etc. — Omendskjøndt A. er en af de stærkeste Gift- sorter, nydes det dog i enkelte Egne af Eu- ropa, saasom i Tyrol og Steiermark, som et Middel til at styrke Legemet; men denne Nydelse af A. maa anses som meget skadelig for Sundheden. Arsenik jod eller Jod-Arsen (Hydro- joclas ar cenici, Jodur etum a.) tilberedes ved at lade 5 Dele Jod sublimere med 1 Del Ar- senik, hvorved der fremkommer glinsende røde Skjæl af metallisk Smag, men uden Lugt. Dette Præparat er giftigt, tungt opløseligt i Vand og anvendes i Medicinen. Arseniksurt Chinin, er hvidt, tungt- opløseligt i Vand og er en Forbindelse af Chinin og Arseniksyre; det anvendes i Me- dicinen. Artemisia Abrotanuni s. Abrod. — A. Absinthium s. Malurt. — A. Dracun- culus s. Estragon. — A. vulgaris s. Bynke. Artimino, en hvid Muskatelvin, som dyrkes i Toscana og sædvanlig forsendes paa Flasker. Artiskok (Cynara Scolymus, Cardun- culus), er en i det sydlige Europa og i det nordlige Afrika vildvoxende, tidselagtig Plante med en 3 à 4 Fod høi Stængel, store kjød- fulde Blomsterkurve og lyserøde Blomster. Den dyrkes i Frankrig og England, ogsaa hertillands, for de unge Blomsterkurves Skyld, af hvilke Blomsterleiet og Bægerbladene ny- des som Salat eller anden Gemyse. Den ud- pressede Saft, Succus Cynaræ, blandes med Vin og anbefales som et godt Middel imod Skjørbrug. Artocarpns incisa s. Brødfrugttræ. Arnmrod s. Aronrod. Arve (Anagallis arvensis) en lille Plante med smukke, høirøde Blomster, voxer meget hyppig imellem Sæden. Under Navn af Herba Anagallidis har den været anvendt i Medicinen og indeholder et hvidt krystal- linsk Stof af brændende skarp Smag, som kaldes Cyclamiii. Araeometer, Flydevægt eller Gradstok er et Redskab, som benyttes til at bestemme baade faste og flydende Legemers Vægtfylde. Man har to forskjellige Slags heraf, nemlig 1) med uforanderlig og 2) med foranderlig Vægt, Den første bruges navnlig til at be- stemme Vægtfylden af Vædsker og bestaar af en foroven smallere cylindrisk Stilk, der er inddelt i Grader, svarende til en vis Vægt af den Vædske, som Apparatet fortrænger ved at nedsænkes i samme; forneden er det ud- blæst til et bredere Rør, der i sin nederste Ende er forsynet med en Ballastkugle, hvor- ved dets lodrette Stilling i Vædsken sikkres. Instrumentet er indrettet saaledes, at Graderne enten angive Vægtfylden eller Procentindhol- det f. Ex. af en Blanding afVinaand og Vand, af forskjellige Salte og Vand, af Sukker og Vand o. s. v., og da et Legeme, som flyder i eller paa en Vædske, synker saa dybt i denne, at det Qvantum Vædske, hvis Plads det indtager, veier nøiagtig det samme som Legemet selv, vil der i en mindre vægtfyldig Vædske udfordres en større Mængde af denne til at æqvivalere Legemet, som altsaa da vil synke dybere, end i et mere vægtfyldigt Fluidum; hvilket for de nævnte Instrumen- ters Vedkommende grunder sig paa, at f. Ex. Brændevin har desto mindre, men en Salt- opløsning desto større Vægtfylde, jo mere de indeholde af det virksomme Stof. Flyde- vægte med foranderlig Vægt bestaa ligeledes af et hult, ofte kugleformet, foroven med en Stilk forsynet Apparat, som forneden bærer en Ballastkugle, fyldt med Hagl eller Kvik- sølv, der tjener til at holde det opret, paa hvis øverste Ende en Skaal er anbragt. Ved at lægge Vægt herpaa kan Apparatet ned- sænkes i Vædsken indtil et paa Stilken an- bragt Mærke. Størrelsen af den Vægt, som udfordres hertil angiver da Vægtfylden. Med dette kan man ogsaa bestemme faste Stoffers Vægtfylde, idet man først veier det omspurgte Stof i den øverste Skaal, hvorved man erfarer dets Vægt i Luften og dernæst i Vand; vod at anbringe det i en i dette Øiemed under Ballastkuglen anbragt Skaal og paalægge Vægt paa den øvre Skaal indtil Mærket naar Van- J. Hjort h: Varelexikon.