Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Arquebusadevand. 82 Arsenik. Grund af det i Roden indeholdte Melstof kan den ogsaa anvendes til Brændevinsbrænding. — A. esculeiituin og A. virginicuiu ere tvende spiselige Sorter, som kunne nydes enten som Kartofler eller tørres i Solen, males og bages til Brød. En amerikansk Art, A. seguiuuin anses som giftig, men der tilberedes deraf en skarp Lud, der anvendes ved Sukkerraf- fineringen. Arquebusadevand (Aqua s cl op eta- ria spirituosa) erholdes ved Destillation af Spiritus over forskj ellige aromatiske Urter, og benyttes i Medicinen som Badevand og som fordelende Middel ved Contusioner. Arquifou s. Blyglans. A rrakan sk Hamp s. Jute. Arrasgarn, dobbelttraadet Garn af farvet Uld, anvendes til Tæpper og grovere Tøier, som derefter benævnes Arrastøier. Arratei eller Libra er det portugisiske Pund; 32 A. = 1 Quintal (Centner) = 1171/2 danske Pund. Arroba er ligeledes en Vægt i Portugal = 29,370 d. Pund; 1 Quintal = 4 A. — I Spanien er 1 A. — 23 d. Pund; det anvendes ogsaa der som Yinmaal og or da = 16,70 d. Potter, og som Oliemaal = 13 d. Potter. Arrowmel, Vestindisk Salep, Pilerod- mel, indiansk eller amerikansk Stivelsemel, Arrowroot (Amylum Arrow), erholdes af Rød- derne af forskjellige Planter; den amerikanske eller egentlige Arrowroot hidrører fra Maranta arundinacea og indica, som voxe i Surinam og paaBcrmudasøerne; den østerlandske eller ostindiske A. fra Curcuma angustifolia og leu- corrkiza i China, eller fra Tacca pinnatifida i Australien, hvilken sidstnævnte Sort ogsaa kommer til Europa under Navn af otaheitisk Salep. Under Navn af Arrowroot forsendes ogsaa fra Amerika rent Kassavamel, som er- holdes af Planten Jatropha Manihot (s. Kassava). — A. er et fint, velsmagende og i Særdeles- hed let fordøieligt Stivelsemel, som derfor ofte anvendes som Næringsmiddel for Børn, Reconvalescenter og Brystsvage, i hvilke Hen- seender det navnlig staar i stor Anseelse i Eng- land. I den nyere Tid er det blevet meget vigtigt for Photographien, idet man forsyner Papir til større Lysbilleder med et Overtræk af Arrowroot (s. Papir). Det forekommer ofte blandet med almindeligt Stivelsemol og Sago- mel; men Forfalskningen opdages let ved at opløse det i kogende Vand. Det uforfalskede har da ikke den eiendommelige Stivelselugt og vil ved at afkøles ikke blive klistret, men kun slimet. Undertiden er det ogsaa blandet med Kartoffelstivelse; det er da temmelig grovkornet og opløses næsten fuldstændig med en dobbelt Vægt concentrent Saltsyre, ime- dens ren A. da kun vil danne uigjennemsigtig Gelée. Af 3 Dele Arrowmel og 1 D. stødt Sukker tilbereder man i Holland et Pulver, som forekommer i Handelen under Navnet Gumma. — De bedre Sorter A. komme sæd- vanlig i Blikdaaser over London og Hamborg, de ringere i Eoustager eller Kister. Ved Op- bevaring maaA. omhyggelig holdes borte fra alle Sager, som have en stærk Lugt, da det i denne Henseende er meget modtageligt. Arrundelolie kommer fra Ostindien og anvendes stundom som et Afføringsmiddel; det tilberedes af de der voxende Purgerkorn, men kommer kun sjelden til Europa. Arschin er den russiske Alen = 1,18 d. Alen. Arscot eller Arschot, Er. serge d’Arscot, er et fint, kipret uldent Tøi fra Belgien. Arsenicum s. Arsenik. — A. citrinum s. Auripigment. — A. nativum porosum s. Fluesten. — A. rubrum s. Realgar. Arsenik (Arsenicum) er egentlig et Metaloid af en blygraa, udvendig mørkt an- løbende Farve, en stærk Glans og en kornet, undertiden bladet Sammensætning, meget sprødt og ikke haardt, hvorfor det let lader sig pulverisere. Det fordamper allerede ved en Varmegrad af 326° C. uden at smelte, og udbreder da en eiendommelig, hvidløgagtig Lugt, der dog allerede fremkommer, naar det rives eller opvarmes. Ved Fordamp- ningen sublimerer det i smaa Krystaller; ved en høiere Varmegrad brænder det med en violet Flamme og under Udvikling af tætte hvide Dampe af den ovennævnte Lugt. I Naturen findes det dels gediegent som saakaldet Fluesten (T. Eliegenstein eller Scherbenkobalt), dels i Forbindelse med Svovl som Svovlkis, Auripigment og rød Realgar, og dels sammen med Kobber, Kobolt, Nikkel etc. som Arsenikblomster eller Phar- makolith. Det metalliske A. benyttes mest til Legeringer med andre Metaller, især med Kobber til flere Slags Hvidkobber (s. d.). og ligeledes med Platina, Bly, Kobolt og Tin. Det gjør i Almindelighed de Metaller, hvor- med det blandes, mere sprøde og letflydende; men i stærk Hede undviger A. let igjen. I Medicinen anvendes det meget under for- skjellige Former, dels som Syrling (Fowlers Draaber) og dels som Syre (Pearsons Draa- ber); navnlig føres i Apothekerne sort A. eller Fluesten (s. d.), gul A. eller Auripig- ment (s. d.), rød A. eller Realgar (s. d.), og hvid A. eller Arsensyrling, som ogsaa be- nævnes egentlig Arsenik, Hytterøg, Rotte- krudt eller Giftmel (Arsenicum album eller Acidum arsenicosum). Dette forekommer allerede i Naturen som de saakaldte Arsenik- blomster, men tilberedes dog mest kunstigt enten ved at røste Arsenikkis i særlige Gift- hytter eller som Biproduct ved forskjellige Fabrikationer. Det fremkommer, naarA. ved Forbrænding eller ved Røstning under Luftens Paavirkning forvandler sig til hvide Dampe, som sætte sig fast paa alle koldere Gjenstande som et fint hvidt Pulver og da opsamles i dertil indrettede Trærør, de saakaldte Gift- fangere. Det renses derpaa fra fremmede Iblandinger og smeltes i lukkede Kjedlcr til en hvid, glasagtig Masse, som kaldes Arsenik- glas, og som kommer i Handelen enten i hele Stykker af et porcellainsagtigt Udseende eller pulveriseret. Det er uden Lugt, men har en modbydelig metallisk Smag, et glin- sende Brud, fordamper ved langsom Op- hedning og lader sig opløse i 12 Dele ko- gende Vand og 80 Dele koldt. Med Salt- baser danner dot forskjellige arseniksure og