Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Aronrod. Arenga. 31 Chocolade, til Tilberedning af Arak, til Farv- ning etc. Åre liga, Sukkerpaimen (A. saccharifera) voxer i Cochinchina og paa Molukkerne. Af Saften af Blomsterkolberne tilbereder man saavel Sukker som en vinlignende Drik. Marven benyttes som Sagomel, ligesom ogsaa Frugterne ere spiselige, og de stærke, lieste- haaragtige Trævler anvendes til Tougværk, grove Tøier, Tagtækning etc. Arenilla s. Kobbersand. Areometer s. Araeometer. Argali If aar leve i Centralasiens Bjerg- lande; de have et brunt, men ikke loddent Skind, ere noget større end vore Faar, og begge Kjøn ere forsynede med store væder- agtige Horn. Arganolie tilberedes i Marokko af Frugten af et der hyppig voxende Træ, Elaoedeiidron Argan. Den har en bitter Smag og benyttes som Olivenolie. Argantræ s. Jerntræ. Argentan s. Nysølv. Argentin s. Britanniametal. Argentine kaldes et lysegraat, af me- tallisk Tin bestaaende Pulver, som benyttes til Fremstilling af saakaldet Sølvtryk paa Meubelstoffer, Kattuner etc., som Bindemiddel ved Trykningen anvendes en Opløsning af Caseïn. Argentine croisée, et ensfarvet Halvsilkestof, som forfærdiges i Frankrig af Silke og Bomuld. Argentimi s. Sølv. — A. bromatum s. Bromsølv. — A. cyanatum s. Cyansølv. — A. foliatum s. Bladsølv. — A. fulminans s. Knald- sølv. _ A. muriaticum eller chloratum s. Sølvchlorid. — A. oxydatum nitricum s. Knald- sølv og Helvedessten. — A. vivum s. Kviksølv. Argiroiile, en Legering af Zink, Kob- ber og Nikkel, henhører til Nysølvsfabrika- terne. Argot eller Argal er raa Vinsten. Argot ets kalde Geværfabrikanterne i Lüttich de slette Flintløb, som forsendes til Kysten af Guinea, Argonges, en Slags tætvævet fransk Hørlærred, som navnlig forfærdiges i Om- egnen af St. Maio. Aricin er et Alkaloid, som forekommer i Aricabarken og i den saakaldte China de Cusco-Bark, og som udvindes paa samme Maade som Chinin. Det krystalliserer i glin- sende hvide Naalo, or aldeles uopløseligt i Vand, opløseligt i Alkohol og Æther, let opløseligt i Syrer, hvormed det danner Salte af en meget bitter Smag; med conc. Sal- petersyre farves det intensivt grønt. Det anvendes stundom i Medicinen. Aridns s. Aredas. Ariilns IHyristicæ s. Muskatblomme. Aristolochia s. Fødselsurt. Arkansas Slibesten ere Oliesten, som ligne uglaseret Porcellain og bestaa af Chalcedon. De benyttes til den lineste Kniv- slibning, ere 7 à 8 Tom. lange og 2 à 8 Tom. brede, og indføres i de senere Aar oftere til Europa Ira Nordamerika. Arles eller Ariesien kaldes en Art fin spansk Snustobak, som fabrikeres i Frankrig. Arlet, en Sort Kommen, som er en be- tydelig Handelsartikel i Ostindien; dér gives tre Sorter deraf, nemlig hvidt, sort og smaat A. Armagnac, en hvid Gascognevin, som især udføres over Bayonne og Bordeaux. Lige- ledes benævnes saaledes en Slags af hvide Druer tilberedt Druebrændevin. Armenisk Jord s. Bolus. Armenisk Sten s. Lasursten. Ariniak kaldes i Rusland en Slags Ka- melot, som forfærdiges af Kamelhaar i Goii- vernementet Astrachan af Tartarer, som be- nævne det Biaza. Armoisin, Ital. ermesino, et Slags tyndt Foertaft, mest ensfarvet og af livlige Farver, forfærdiges saavel i Italien som i Frankrig og Tyskland. Haiv-Armoisins ere tyndere og lettere Tøier, som navnlig væves i Avignon, hvor der ogsaa tilvirkes nogle svære A., der kaldes renforcés og forekomme saavel ensfarvede, som stribede og mønstrede. Lignende Tøier kom tidligere fra Ostindien under Benævnelsen Arains og Damaras. Arimi rer er Fællesnavnet for et Slags Tøier, som forekomme under mange specielle Benævnelser og som danne Overgangen fra de glatte til de mønstrede Stoffer. Uden at være egentlig mønstrede, charakterisere de sig ved en eiendommelig Brydning i den regelmæssige glatte Vævning, der danner en Mellemting imellem glat og kipret Stof. Arnica s. Bjergvolverlei. Arno tto s. Or lean. Aromatiske Forbindelser kaldes i Chemien en Række organiske Legemer, som grupperer sig om Benzoesyren og som sæd- vanlig have en aromatisk Lugt, saasom Bitter- mandelolie etc. Aronrod eller Arumrod, ogsaa kaldet tysk Ingefær, Radix eller Tuberà Ari, ere de fingertykke, ægrunde, udvendig brunlige og indvendig hvide Rodknolde af den plettede Arum eller danske Ingefær (/i. maculatimi), som voxer i Europas og Amerikas Skove paa fugtige og skyggefulde Steder. Bladene ere spidse og brunplettede, Blomsterne hvidgrønne, Bærrene skarlagenrøde og Frøkornene haarde og netformede. Roden kommer sædvanlig i Handelen skrællet, tørret og trukken paa Snore. I frisk Tilstand indeholder den en skarp og brændende Saft, som endogsaa kan være dræbende; men ved Tørringen taber den sin Kraft, og dens Indre bliver da til et hvidt Melstof, som i England og Frankrig benyttes istedetfor Vaskesæbe, ligesom man ogsaa tilbereder Stivelse deraf; i Handelen gaar den under Navnet Portland-Arrowroot eller Portland-Sago. — Desuden indeholder A. Sukker, Gummi, Bassorin, fed Olie og Extractivstof ; den bruges i Medicinen imod Brystsygdomme og Fordøielsessvagheder. Af Boden tilberedes et Extract samt et hvidt Pulver, som kaldes Aronin og som bestaar af 1 Del A. og 2 Dele svovlsur Kali. — Roden af Arum italicuiu er en større Art og fore- kommer i Handelen skaaren i Skiver. Paa