Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
tum Gjær bevirkes en Gjæringsproces, efter
hvilken der endnu tilsættes 1 Lod Gar vebark,
og efter den fornødne Klaring og Afdestille-
ring iblandes der nu 1 Lod Eddikeæther og
20 Draaber Perubalsam. Efter en ny Omde-
stillation fortyndes Materialet med Vand for
at erholde den forønskede Styrke, og naar det
da fyldes paa en Foustage, indlægges der i
denne 2 Lod Egebark og % Lod Saffran.
Efter 3 Maaneders Forløb vil denne kunstige
Arak være af ret god Qvalitet og vil vinde
ved at henligge længere.
Araeacha ere de gule, hvide eller røde
Rodknolde af en fra Santa Fé og Caracas i
Sydamerika stammende Skjærmplante, A. escu-
lenta, som dels voxer vildt paa Bjergene og
dels dyrkes paa Grund af sine som Kartofler
spiselige Rødder, der indeholde meget Mel-
stof og blive 8 à 9 Tom. lange. Man har
forsøgt at forplante A. til England og Frank-
rig og benytte Rødderne som Kartofler, men
har opgivet det igjen.
Amiigoes kaldes i England nogle far-
vede, sædvanlig røde eller grønne, som Per-
ler slebne Sten, der mest forsendes til Afrika.
Arancini ere de smaa umodne, tørrede
og oversukkrede Pomerantser eller Pomerants-
skaller, som især forsendes fra Genua og be-
nyttes som et mavestyrkende Middel.
Arariba rosa eller Irirìba rosa er et
smukt fast Ved fra Brasilien af rødgul eller
orangegul Farve. Ved at poleres med Schel-
lak bliver det silkeagtigt glinsende og naar
det er udsat for Luftens Paavirkning lidt efter
lidt ganske rødt. Træets Baric afgiver lige-
ledes en smuk rød Farve.
Araucaria er en Plante,slægt, der hører
til Naaletræerne, med Kogler af et Menneske-
hoveds Størrelse og spiseligt Frø. De vig-
tigste Arter ere A. brasiliensis fra Brasilien,
A. i lubricata fra Chili og A. excelsa og (hm-
ninghaml fra Nyholland; disse sidste kunne
blive indtil 200 Fod høie og benyttes til
Skibsbygning. Alle disse Træer indeholde
vellugtende Harpixer.
Arbascio, et grovt, langhaaret, sædvan-
lig brunt Stof af ordinaire Faare- og Gede-
haar, tilvirkes i det europæiske Tyrki og for-
sendes mest til Spanien og Italien, hvor det
anvendes til Klædningsstykker for Matroser og
Bønder.
Arbois, en god rød eller hvid Vin fra
Omegnen af Arbois i Franche-Comté. Den
hvide er især af en behagelig sød, champag-
nelignende Smag, men taaler ikke at forsen-
des langt. — Under samme Navn tilberedes
ogsaa dersteds en Sort meget god Ost.
Arbusei* s. Vandmeloner.
Arbutus, Arbutin s. Melbær.
A ream;o 11 kaldes i Frankrig en Harpix,
som udvindes af forskjellige Slags Naale-
træer, isærafPinus taeda; ved Kogning frem-
kommer saakaldet falsk Colophonium (brai
see).
Arcannatræ, en rødbrun eller lyserød
Træsort, som kommer fra Haiti og anvendes
til Dreier- og Snedkerarbeide.
Arcanum kaldes et Lægemiddel, hvis
Tilberedning og Sammensætning holdes hem-
melig, men som af Opfinderen udgives for at
kunne helbrede forskjellige Sygdomme og
derfor sædvanlig udbydes til Salg til en liøi
Pris. Lettroende blive bedragne med saa-
danne Arcana, som ofte ere virkningsløse og
stundom skadelige; nu bliver Salget af dem
i de fleste Lande strengt coptrolleret af
Øvrigheden. Iblandt de endnu forekommende
A., som dog tildels ere baade værdiløse og
unyttige, skulle vi som Exempler nævne :
Algophon, et Middel imod Tandsmerter, Es-
sentia antiphthisica. imod Epilepsi, Pinters
Ørepiller, Kummerfelds Badevand, Lapisante
febrilis, en Universalbalsam, Revalenta ara-
bica. ligeledes et som Universalbalsam anbe-
falet, hovedsagelig af Lindsemel bestaaende
Pulver etc.: endvidere de mangfoldige Haar-
tineturer og Haarbalsamer, som endnu stedse
udbydes til Salg til høi Pris, men som i
Regelen ere aldeles virkningsløse.
Arcetsk Metal, ogsaa kaldet Roses
Metal, bestaar af en Blanding af 1 Del Tin,
1 Del Bly og 2 Dele Vismuth, stundom med
Tilsætning af lidt Kviksølv; det benyttes ti!
Plombering af Tænder, Aftryk af Modeller etc.
Archaugelica s. Angelicarod.
Archifou s. Blyglans.
Archiotte s. Orlean.
Arco eller Arcot s. Messing.
Arcy, en Burgundervin af ringere Qva-
litet, som forsendes fra Auxerre.
Ardauue, Ardasse s. Silke.
Aredas, Græstaft ere indiske, silke-
agtige Stoffer, som væves af forskjellige glin-
sende Plantetrævler, s. Chinagræs.
Arc kan odder ere Frugterne af den i
Ostindien voxende Areka- eller Betelnødpalme
(A. Catechu), som naar en Høide af 30 til
50 Fod og bærer vellugtende Blomster og
bæragtige, ovale Stenfrugter af et Dueægs
Størrelse, med trævlet Kjød og tyndskallede
Stene, som ere sammenvoåede med Frøets
Skal. De umodne Frugter, som almindelig
kaldes Betelnødder, bruges i Ostindien og
China omtrent paa samme Maade som Skraa-
tobak hos os, idet Kjærnerne, som ere hvide
og af en Muskatnøds Størrelse og som have
en syrlig, sammensnærpende Smag, skæres i
smaa Stykker og indvikles i Betelblade
(Chavica Betle) med en Art Muslingekalk,
Chou nam, eller med Nelliker og Cardemome,
hvorefter de af Indvaanerne tygges baade
Dag og Nat, dels for at bevirke en vellug-
tende Aande og dels for at befæste Tand-
kjødet og styrke Maven. Næsten Enhver
bærer derfor de saaledes tilberedte Areka-
nødder, som da kaldes Siri Pinang, hos sig i
smaa zirlige Daaser. Nødderne sælges enten
modne eller umodne; de første have en mild
og aromatisk Smag og tørres i hel Tilstand,
imedens de sidste først skæres i smaa Stykker.
A. indeholder meget Garvestof (Catechugarve-
syre), et rødt Farvestof, som giver Tænderne
en rød og Tandkjødet en stærk brunlig Farve;
de udgjøre en vigtig Handelsartikel i Ost-
indien, hvor der t. Ex. fra Sumatra, aarlig
skal udføres over 100,000 Centner; til Europa
komme de dog sjelden eller aldrig. De be-
nyttes ogsaa i Ostindien til at blande imellem
i