Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Aqua Binelli. 29 Arak. — A. muriatica s. Chlorvand. — A. Naphae s. Pommerants blomstvand. — A. Regia s. Konge- vand. — A. Rosarum s. Rosenvand. Aqua Binelli var tidligere et meget bekjendt blodstillende Middel, som Opfinde- ren, Dr. Binelli i Piemont, solgte til meget høi Pris. Det formodes at være fremstillet ved Destillation af forskjellige Lægeurter, men dets egentlige Sammensætning har man ikke kunnet opdage. Man anvender nu oftere i dets Sted en svag Opløsning af Kreosot. Aqua IiUciæ eller eau de Luce, tilbe- redes af 1 Del ren Ravolie, opløst i 24 Dele Alkohol og blandet med 96 Dele Salmiak- spiritus ; det benyttes som et oplivende Lugte- middel ved Besvimelser etc. Aquamarin s. Beryl. Aquaraibaifoalsom s. Balsam. Aquarelfarver eller Vandfarver kal- des de mest gjennemsigtige Farver, som blive udrevne med Yand istedetfor med Olie; som de vigtigste af disse kan nævnes: Ber- linerblaat, Indigo, chinesisk Zinnober, Sepia, Kraplak, Kremserhvidt, Gummigut, Saftgrønt etc. Som Bindemiddel tjener sædvanlig Gummi arabicum eller en Blanding af 1V2 Del heraf med 1/2 Del Senegalgummi og 1 Del i varmt Vand opløst hvidt Kandis. Aqua Tofana eller acquetta di Napoli, di Perugia er den bekjendte, hovedsagelig af Arsenik bestaaende Giftdrik, hvormed der i Italien er begaaet mange skændige Mord. Angaaende dens Tilberedning og Virkninger paa Organismen er man endnu ikke kommet til noget bestemt Resultat. Aquavit s. Likør. Aquila alba s. Calomel. Aquilegia vulgaris s. Akeleie. Arabias eller Arabiennes ere nogle i det sachsiske Lausitz og i Schlesien tilvirkede, sædvanlig hvid- og rødtærnede Lærreder af Linned eller Bomuld; de forsendes mest til Sydamerika i Kister paa 25 hele eller 50 halve Stykker, som hvert har en Længde af c. 68 Alen. Arabin s. Gummi arabicum. Arabotrse er en fin, tung, mørkerød Træsort fra Brasilien; det kommer undertiden til Hamborg i 8 à 10 Tom. tykke Stammer og anvendes til Dreierarbeide. Arachidolie s. Jordnød. Aragonit, Fr. spath calcaire, E. cal- careous spar, er et af kulsur Kalk bestaaende, sædvanlig farveløst og mer eller mindre gjen- nemsigtigt Mineral, som krystalliserer i rhom- biske Prismer, har en glasagtig Glans, en Haardhed af 3,5—4 og en Vægtfylde af c. 3,0. A. forekommer hyppig, men ikke i store Mas- ser, i England, Tyrol, Sibérien, paa Island og ved Bjørnsknude i Jylland. Den islandske Dobbelspath er fuldkommen gjennemsigtig og anvendes i Optiken, imedens den tyrolske er blaagrøn og forarbeides til Vaser og andre Kunstgj enstande. A rains kaldes en Sort stribet eller tær- net ostindisk Taft. Ai*ak, Arrak eller Rack kaldes i Ostin- dien enhver spirituøs Drik; i Europa forstaar man derved kun den i Ostindien af Ris og Sukker, med eller uden Tilsætning af Palme- eller Cocossaft, destillerede Brændevin. Sæd- vanlig tilberedes den af uskallet Ris, Areca- nødder (af Arecapalmen, A. Catechu), Saften af Cocos- og andre Palmer, Banantræet etc. Efter Destillationen opbevares den mindst et Aar (i Batavia flere Aar) nedgravet i Jorden i store, godt tillukkede Krukker; jo længere den paa denne Maade beskyttes for Luftens og Varmens Paavirkning, desto fortrinligere bliver den. God Arak maa være klar, ren og lysegul, samt indeholde mindst 52 à 54 pCt. Alkohol ; Smagen maa være behagelig og kraf- tig, uden dog at efterlade en brændende For- nemmelse paa Læberne, da den isaafald maa antages at være tilsat Molusker eller Holo- thurier (en Slags Bløddyr eller Søorme). En udmærket fin Sort tilvirkes paa Ceylon af Jagary eller Palmesukker af Saften af Pal- myrapalmen (Borassis flabelli/ormis), men kommer kun sjclden til Europa. — Goa-Arak kommer fra do portugisiske Besiddelser paa Malabarkysten, hvor den tilvirkes i 3 Sorter, nemlig enkelt destilleret {api), som mest con- sumers af Chineserne, dobbelt destilleret {api avi), som udføres til Europa over Eng- land, og tre Gange destilleret, som næsten aldrig kommer til Europa. — Batavia A. fra Øen Java er stærkere end den sidstnævnte, men ikke fuldt saa god; den er næsten vand- klar, indeholder ingen Cocossaft og forsendes hovedsagelig over Amsterdam i Foustager, som holde 14 à 15 Ankere og som benævnes Legger. — Vestindisk A. fra Domingo, Ja- maica, Guadeloupe etc. forekommer ligeledes ikke sjelden i Handelen og kan i Godhed næsten maale sig med de forannævnte Sor- ter. — Pariere A. er meget stærk, tilberedes i Madras, men kommer kun sj elden til Eu- ropa, hvilket ligeledes gjælder den i Colomba paa Ceylon tilvirkede Quilone A. — Under Navn af Anis A. forekommer i Handelen en over Stjernanis destilleret Sort, som navnlig tilboredes i Madras og i Holland. — Forbru- get af Arak er meget betydeligt i Europa, navnlig i Søstæderne; man drikker den enten ublandet eller tillavet til Punsch. Man til- bereder ogsaa en kunstig Rum deraf, idet man sætter fuselfri Korn- eller Kartoffelspiritus til smaa Qvantiteter Arrak. — Kunstig Arak forekommer ikke sj elden i Handelen, og naar den er godt tilberedt og har henligget en Tid, er den ret god og vil vanskelig kunne skjelnes fra de mere ordinaire ægte Sorter. De Ingredientser, som benyttes dertil, ere følgende: Ris, renset Brændevin, Eddikeæther, stærk Vineddike, Garvebark, Egebark, Peru- balsam, Alantrod og Saffran. Tilvirkningen sker sædvanlig saaledes: 8 Potter ren Sprit blandes med ligesaameget Vineddike og de- stilleres langsomt; 1 Pd. Ris (helst uskallet) koges i Vand, indtil det danner en tyk Deig, hvori der blandes 3 Lod pulv. Alantrod, 2 Lod pulveriseret Garvebark og 1 Lod pulv. Egebark, hvilket Alt formes til en Kage, som indsvøbes i Lærred og ophænges i Røg i 4 à 5 Dage, indtil Massen er gjennemrøget, hvor- paa den stødes og overgydes med kogende Vand. Ved at tilsætte et tilstrækkeligt Qvan-