Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

giftigt Pulver og egner sig særlig til Olie- og Yandmaling. Antipathes eller sort Koral, ere horn- agtige, grenede, ibenholtsorte Buske, som voxe paa Havbunden i de varmere Have. Benæv- nelsen sorte Koraller bruges ogsaa om en- gelske Stenkulsperler. Autiqvitetei* eller Oldsager kaldes i Almindelighed mange mindre Kunst- eller Brugsgjenstande, som hidrøre fra længst svundne Tider. I Frankrig, England og Ita- lien udgjøre de en ikke ubetydelig Handels- artikel, men eftergjøres ofte, navnlig i Ita- lien og Frankrig, saa skuffende, at selvKjen- dere ikke kunne skjelne saadanne eftergjortc Gjenstande fra ægte Oldsager. Antjar eller Upas Antjar er en stærk Gift af en i det østlige Asien voxende Plante, Antiaris toxicaria; den benyttes af de Ind- fødte til Forgiftning af deres Pile, s. Anthi- arin. Antomalit, octaëdrisk Korund eller Gahnit, er en Ædelsten, som foruden Lerjord indeholder meget Zinkilte; dens Farve og Glans er imidlertid for ubetydelig til at den kan anvendes til Smykker. Antophylli eller Modernelliker, s. Kry- dernelliker. Apallachetlie s. Parag uaythe. Apatit er et hovedsagelig af basisk phos- phorsur Kalk, Fluorcalcium, og Chlorcalcium bestaaende Mineral af hvid, gul, grøn eller rød Farve, med en glasagtig Glans og en Vægtfylde af 3,17—3,25. Det er halvt gjen- nemsigtigt og temmelig skjørt og slibes un- dertiden som Smaragder. Hvor det forekom- mer i større Mængde, benyttes dot til kun- stig Gjødning. Det findes i Spanien, Schweitz, Norge, Grønland o. fl. St. Den gule A. kal- des Phosphorit, den grønne Moroxit eller Aspargessten. Apiin s. Persille. Apio! er et som Surrogat for Chinin anbefalet olieagtigt Præparat af Persillefrø; det er en farveløs Vædske af samme Lugt og Smag som Persille og har en Vægtfylde af 1,078. Det er ikke flygtigt, lader sig ikke opløse i Vand, men med Lethed i Alkohol, Ætlier og Chloroform. Apium graveolens s. Selleri. Aplom s. Grossular. Apocyuin s. Bingelurt. Apopliyllit, et halvt gjennemsigtigt Mineral, som forekommer i Grønland, Sverig, Tyrol og paa Færøerne. Det krystalliserer i farveløse, qvadratiske Prismer, har en gias- agtig Glans og en Haardhed af 4—5. Det kaldes ogsaa Albin og Ichthyothalin. Apostemuri s. Scabiose. Appelsiner ere Frugterne af Appelsin- træet (Citrus Aurantium sinensis), en Afart afPommerantstræet, hvorfra det adskiller sig ved sine sammenbøiede Blade. Det er egent- lig hjemmehørende i China, men voxer i alle Tropelandene og i det sydlige Europa. Disse bekjendte, saftfulde Frugter forsendes i stor Mængde til de nordlige Lande fra Sicilien (navnlig fra Messina), Malta, Genua, Nizza, Gardasøen etc., sædvanlig i Kister, som inde- holde 3 à 400 Stkr. Den mindste Sort A. kaldes Mandarineoranger, som anses for at høre til de bedste, hvortil ogsaa maa henreg- nes en tidlig moden Sort, som kaldes Augusta- roli. — Af de aromatisk lugtende Skaller tilberedes en velsmagende Likør og en ætlie- risk Olie, Appelsinolie eller Portugalolie, Oleum eller Ætheroleum Portugal, der meget anvendes til Parfumer og Likører. Applomacles kaldes nogle blaa- og hvidstribede Lærreder, som forfærdiges i Bel- gien og navnlig forsendes fra Gent. Appretur kaldes i Væverierne, Kattun- trykkerierne og Klædefabrikerne den Behand- ling, som de forøvrigt færdige Stoffer under- kastes for ved kunstig Tilsætning af andre Stoffer at give Varerne større Vægt og Fyl- dighed, en forhøiet Glans og et mere tilta- lende Udseende. Bomuldsvarer blive i Almin- delighed svedne for at fjerne allo paa Tøiets Overflade fremragende Trævler; ere de imid- lertid bestemte til at trykkes, blive de forin- den ved Udvaskning befriede fra den Tøierno ved Vævningen bibragte Appretur. Efter der- næst at være blegede, trykkede og stivede, mangles de med den saakaldte Kalander, en Slags Bulle, som ved et. stærkt Tryk fjerner alle Ujevnhedcr i Tøiet, trykker Traadene flade og meddeler dem Glathed og Glans. Linnede Varer blive hverken svedne eller over- skaarne, men komme i Handelen dels raa og dels vaskede, blegede, farvede og trykkede, hvorefter de, med Undtagelse af de raa, mang- les, sammenlægges og presses. Klæde rues og overskæres, decateres, børstes og presses. Kamuldsvarer blive ofte svedne og overskaarne, stundom vatrede eller gaufrerede, d. e. ved Presning forsynede med Mønster. Silkctøier blive sædvanlig kun pressede glatte øg sam- menlagte; dog blive lette Tafter og Atlasker ofte bestrøgne paa Bagsiden med en i en Gummiopløsning dyppet Svamp og derefter tørrede, hvorved de erholde en Stivhed i Lig- hed med de bedre Stoffer. For at forhøie Glansen lader man ogsaa disse gummerede Tøier gaa igjennem en Kalander med ophe- dede Metalvalser. Aprikoser, ogsaa kaldet Mariller, ere Frugterne af Aprikostræet, Prunus armeniaea, som stammer fra Asien, men voxer i alle varme og tempererede Lande. I vort Clima dyrkes det kun som Espaliertræ og naar en Høide af 15 til 20 Fod. Dets Ved har megen Lighed med Blommetræets og anvendes til Dreier- og Snodkerarbeide. Ved Dyrkning og Forædling er der fremkommet flere Arter, hvis Frugter ere forskj ellige med Hensyn til Størrelse, Smag og Farve. Nogle have en sød, andre en bitter Kjærne, som begge an- vendes som Mandler. Frugterne forsendes i Mængde fra Triest, Livorno, Genua etc. skaarne i Skiver og enten tørrede eller ned- lagte i Sukker eller Brændevin, ligesom de ogsaa anvendes til Kager, Marmelade, Is etc. Apyrit s. Turmalin. Aqua s. Vand. — A. Calcis s. Kalk. — A. carmelitana s. Melissespiritus. — A. Florum Tilise s. Lindetræ. — A. fortis s. Salpetersyre. — A. Melissæ composita s. Mefissespiritus. Aqua. Anti path es.