Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Norsk Trælast. 565 Nutriaskind. Trælast, saasom 3x9“ Planker, 2V2 X 61/2 à 7" eller 3 X 6’/2 à 7" Battens, lx/4 X 6 à 7 " Battensbord, Cornwallsbjelker, Box, Spi- rer, Stik, Sleepers og Pitprops. England forbruger mere norsk Trælast end alle de Øvrige Comsumtionslande tilsammen; i Aaret 1876 indførtes fra Norge c. 310,000 Loads (à 50 eng. Cubikfod) til en Værdi af 564,614 £. Frankrig og Belgien benytter hovedsagelig 8 X 8 à 9“ Planker, 2x/2 X 6x/2 à 7“ og 8x7" Battens, lx/4 X 7x/2 à 9"Bord, Alt 1 engelsk Maal, samt fransk Kant i skaaren °g huggen Tilstand (Poutrelles). Holland forlanger Bjclker, mest i Størrel- ser paa 10 og 12 Tommers Topmaal. Tid- ligere benyttedes meget deraf til Pæle ved yige- og Slusedæmninger, hvortil endnu en- 8el anvendes; men den største Del af Im- porten opskæres til Bord og Planker paa jjaugbrug, der drives med Vindkraft, af hvilke oer findes mange, især paa de nordsøiske byster. Af anden Last bruger Holland Spi- *eh Jufferter, Kult, Lægter, 2den og 3die £°rt Battensplanker og forskjellige Sorter uord. Danmark indfører Bjelkelast af mindre Di- mensioner i Længder fra 5 til 16 Alen og med et Topmaal fra 4 til 7"; dernæst 2 og fx 8" Planker, 2 x/2 X 6x/2 " Battens, lx/2 •^8" Bord og lx/4 " Kispebord, Battensbord, •Aaarne Lægter, Pumpetræer, Læssetræer og stolper. Indførselen foregaar mest til Jyl- laH idet Hovedstaden og Øerne i de senere kar nrest indføre svensk Trælast. Til de nordsøiske tyske Stæder, Hamborg, {fornen etc., forsendes mest l’/4 x 7 à 8" uord og lJ/8 x 6x/2 à 7" Battensbord, samt {miel 3 x 8 à 9" Planker, Alt dog simple morter, samt 3/4 X 4x/2 " Bord. Udførselen til de øvrige Lande bestaarmest f 8 x 8 à 9" Planker, Battens, forskjellige sorter Bord og rund Last. iVos eller Voues kalder man i Frank- de nedsaltede Indvolde af Kabliauen; de anvendes til Madding ved Fiskefangsten og nonne sædvanlig i Handelen i Fade paa 6 à 7(J0 Pund. e ^otre Daine-Lahors er Navnet paa jf af de fortrinligste Burgundervine af 1ste rasse fra Omegnen af Auxerre. la ^»ttingham white kaldes i Eng- en særdeles god Sort Blyhvidt. , ■Nougats er en Slags fransk Bagværk afm navnlig forfærdiges i Mængde i Provence jj. handler og Honning under Tilsætning af ] 'kker, Pistacier og Bosen- eller Orange- °mstvand. Den bedste Sort kaldes Thouron. ja^°yales er Navnet paa nogle stærke og jj Hampelærreder, som forfærdiges i Frank- S) hvor de anvendes som Seildug. U j^Uces Arecæ s. Arekanødder. — N. j eoen s. Behennødder. — V. Carozza s. El- (|{mensnødder. — N. moschatæ s. Muskatnød- ji.1' N. Persicorum s. Ferskentræet. — N. nrSi ,c'a- s- Pistacier. — N. voinicæ s. Bræk- ‘tødder. Nudler kalder man en fast, tørret Mel- deig, som er givet en eller anden Form og som anvendes som Næringsmiddel. De i Han- delen kommende Nudler bestaa sædvanlig af en stærkt æltet Hvedemelsdeig med Tilsæt- ning af Æg og Vand og undertiden farvet gul med Safran. Alan skjelner imellem de tynde Traad- eller Suppenudler, Fidelini, de noget tykkere, ormeformede Vermicelli, end- videre Baandnudler, Lasagnelli, de rørfor- mede Maccaroni, de flade o g firkantede Tag- lioni, de stjernedannede Stellure, de linse- formede Andarmi, de ærteformede Millefanti, som ogsaa kaldes Façonnudler, og endnu flere Sorter. De tilberedes ved at presse Deigen igjennem smaa Huller i en Slags Sprøite, undertiden ogsaa ved at presse den i Forme; de anvendes mest som en Slags Gemyse paa Supper. De forfærdiges hovedsagelig i Ita- lien af fint Hvede- og Eismel, og ere der en almindelig yndet Spise ; navnlig findes der store Maccaronifabriker i Genua og Neapel. Fra Italien har denne Industri efterhaanden udbredt sig til flere andre Lande, og der findes saaledes betydelige Nudelfabriker i Frankrig, som i enhver Henseende kunne stilles ved Siden af de italienske, navnlig i Lyon og Marseille etc., og i Tyskland i Augs- burg, Mannheim, Leipzig, Nürnberg, Erfurt etc., i Østerrig ere navnlig Wien og Prag bekjendte for deres Nudelfabrikation. De for- sendes sædvanlig i Kister paa x/4 og x/2 Cent- ner, og de maa opbevares i tørre Localer, hvor der ikkegjemmes andre stærkt lugtende Substantser, da de ellers let faa en ubehagelig Smag. Nuits kaldes efter Byen af samme Navn i det franske Dep. Côte d’Or en meget god rød Øvreburgundervin, som henhører dels til 1ste og dels til 2den Klasse (s. Burgun- dervin). Niiruhergergrwnt er Navnet paa en grøn Farve, som bestaar af Chromilte, Zink- ilte og Tungspat. Niirnbergerrudt, ogsaa kaldet Hus- rødt, er en Art rød Bolus eller Jernrødt, som findes ved Petzenstein imellem Nürnberg og Baireuth; det anvendes mest som Anstrøgs- farve til Mure, Skorstene etc. Nussdorfer er en meget god ungarsk hvid Vin, som produceres ved Byerne Øvre- og Nedre-Nussdorf i Pressburger-Comitatet ; den liører til de mere haarde end bløde Bord- vine, som kunne holde sig længe og ved at lagres forædles Aar for Aar. Den egner sig godt til Fabrikation af kunstig Champagne. Nutriaskind, som ogsaa kaldes Neu- tria- Koipu- Racunda- Potamis- eller Guyoya- Skind, undertiden ogsaa amerikanske Odder- skind, og som ofte i Tyskland og England feilagtig benævnes Abeskind, erholdes af den i Sydamerika, navnlig i La Platastaterne, i stor Mængde levende Koipu (Castor coypus). Disse Dyr ere store, bæveragtige Sørotter, hvorfor ogsaa Benævnelsen Nutria, som paa Spansk betyder Søodder, er feilagtig. De ere 50—65 Ctm. lange, have en tyk, kun