Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Nyblaat. 566 Nyserod, grøn. lidet behaaret Hale, ere paa Eyggen rød- brune, paa Siderne mere røde og under Bugen smudsigrøde, og have brunligt askefarvede Grundhaar. Skindene benyttes dels til Pels- værk og dels til Hattefilt, efterat de ydre lange Haar ere fjernede; de komme mest fra Buenos Aires til England. I Tyskland be- tales de til Pelsværk tilberedte Skind med 1 à 2’/2 Thaler pr. Stk. Den aarlige Produc- tion af disse Skind i Sydamerika udgjør c. 3 Millioner Stykker. Nyblaat, Vaskeblaat, Hamborgerblaat eller Sachsiskblaat er en i smaa firkantede Tavler formet, af Stivelsemél og blaat Car- min bestaaende Parve, som hovedsagelig be- nyttes til Blaaning af Yasketøi, men ogsaa undertiden til Blaafarvning af Papir og Tøier. Det forfærdiges i de fleste Farvefabriker i forskjellige lysere eller mørkere Nuancer og til meget forskjellige Priser. Pudret kalder man en Sort, som er mørkere udvendig end indvendig. I den nyere Tid benyttes ogsaa det kunstige Ultramarin istedetfor Nyblaat. Ny brìi lit kaldes dels en ogsaa under Navn af Mahognibrunt forekommende, af brændt Bolus bestaaende rødbrun Farve, og dels en anden smuk brun Farve, som frem- stilles ved at fælde saltsurt Kobber, som er opløst i destilleret Yand, med Blodludsalt. Den første anvendes mest som Anstrøgs- farve, den sidste ogsaa til Olie- og Yand- maling. Ny grunt s. Chromgrønt, Neuwiedergrønt og Schweinfurtergrønt. Nygnlt s. Chromgult og Blygult. Nyrerod (Radix Pareirœ bravœ), T. Grieswurzel, erholdes af Botryopsis platypbylla, der hører hjemme i Brasilien og Peru. Den forekommer i store, flere Fod lange Stykker af en tyk Fingers til en lille Arms Tykkelse, er lidt krummet, svagt furet paalangs, træ- agtig og med smudsig graabrun, let affal- dende Bark. Yedet er porøst og kj endeligt ved et Centrallag, sammensat af Kiler, som divergere fra den sædvanlige Axe, hvorom der følger enkelte concentriske Einge, som ere gjennemskaarne af kileformede, ofte ure- gelmæssige Straaler; det er tungt, lyst gul- brunt og voxagtig glinsende paa Snitfladen. Det er uden Lugt og har en ren bitter Smag. Nyrerod forfalskes i Handelen med den fra Jamaica kommende Eod af Cissampelos Pa- i-eira, som er tykkere og mere snoet og i Tværsnittet mangler den karakteristiske con- centriske Zone. — Nyreroden indeholder som virksomt Stof Alkaloidet Buxin (Pelosin). Den anvendtes især tidligere imod Nyregrus og Stensygdomme. Nyresten s. Nephrit. Nyredt eller Vaskerødt er en i smaa Tavler formet rød Malerfarve, som tilberedes paa samme Maade som Nyblaat, kun at man istedetfor Indigocarmin benytter Kugellak dertil. Ny serod kaldes navnlig de giftige Eød- der af to forskjellige Planter, som anvendes i Medicinen, dog paa Grund af deres heftige Yirkninger kun sj elden for Mennesker, men hyppigere for Dyr. Man skjelner sædvanlig imellem : 1) Sort Nyserod (Radix Hellebori nigri) af Helleborus niger, en i skyggefulde Skove paa de sydtyske, italienske og franske Bjerge voxende Plante med haandformigt delte Blade og smukke hvide eller rødlige Blomster; den blomstrer i Januar, Februar og Marts. Koden bestaar af en mangehovedet Eodstok, som er cylindrisk, horizontal, næsten lige, 4å8Ctm. lang, 10 à 12 Mm. tyk, ældre Stykker grenet slyngede og krummede; den bliver ved Tør- ring svagt rynket paalangs, mørk kaffebrun indtil nellikebrun, men aldrig virkelig sort. Den er besat med mange udvendig brune, indvendig smudsig gullige Trævler, som bave en hvid, cirkelrund, traadformig Marvstræng, en svag, modbydelig Lugt og en i Begyn- delsen sødlig, men senere skarp og bidende Smag. De friske Trævlerødder anvendes un- dertiden i Dyrlægepraxis som et godt Middel imod Stivsyge hos Hornkvæg, idet de an- bringes paa samme Maade som Haarsimer; men denne Anvendelse skal dog være for- bunden med Eisico. Indgiven i mindre Mængde bevirker Eoden Brækning og Bug- løb; en større Dosis fremkalder Betændelse i Tarmkanalen og Krampe. Den indeholder Hellebo rin, en flygtig skarp Olie og et bit- tert Extractivstof. Disse Eødder gaa hyppig i Handelen tilligemed de ikke afplukkede Eodblade, som ere et Kjendetegn paa deres Ægthed. 2) Hvid Nyserod (Rhizoma Veratri, Hellebori albi) af den hvide Nyserod, Vera- tri! m album, en paa Foralperne i Østerrig? Baiern og Schweiz, den nordlige Del af Norg’e og i en Del af Sibérien etc. voxende Plante med en høi Stengel, store, brede Blade °S grønlig hvide Blomster. Den bestaar a kegleformede, rynkede, indtil 2—3 Ctm. tyklu og 5—8 Ctm. lange, liaarde, tætte og faS^ Eodstokke, som udvendig ere gulbrune oB indvendig hvide og have en svag Lugt og en bitter, skarp kradsende Smag. Den bvm Nyserod har ingen Lighed med den sorte, den kommer i Handelen, befriet for Rodtrsy lerne og foroven forsynet med do tæt at' skaarne Bladrester. Støvet af den fremkald® Nysen, og naar den stødes, maa Arbeidere! binde en Svamp eller et fugtigt Klæde m Munden, da den hører til de skarpe, ætsend Gifte. Hyppigere end selve Eoden benytt®® dog i Medicinen det af samme, ligesom og' saa af Høsttidløs, Sabadilfrø etc., udtruk» virksomme Stof, Veratrin (s. d.) ; desud° indeholder den Jervin (s. d.) og Veratro1' syre, som krystalliserer hvid og er svagt s" j — Hvid Nyserod erholdes ogsaa af Boden. Veratrum Lobelianum, som ligeledes vo* paa Mellemeuropas Bjerge og har grø»11 Blomster. _ . ■ Nyserod, gron (Bad. Hellebori vlf. dis) har Lighed med den sorte Nyserod & indeholder omtrent de samme Stoffer, hvo for en Iblanding af denne neppe vil ku» kaldes en Forfalskning. Planten voY næsten i hele Mellem-Europa, har indtil /*