Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Nyseelandsk Hør. 567 Nysølv. Meter høie, foroven grenede og faabladedo Stengier, en grønlig sortebrun Bodstok, som tilligemed de sortebrune Bodtrævler er af en intensiv bitter og tilsidst brændende Smag, og store grøngule Blomster, som komme trem i Marts og April. Koden er noget tykkere og mørkere end den sorte Nyse- rod og viser i Tværsnittet en tyndere de- tergili og udenom samme en af brune “rikker bestaaende Kreds. Planten kan og- saa kjendes paa de takkede, urteagtige, smalle Smaablade, der sidde ved de større Udformede Blade. ^yseelamlsk Har s. Hørlilie. . ' jSttlv, T. Neusilber, Pr. Mailleeliort, ^tegent allemand, E. German silver, British piate, Electrum, er en Matallegering, sombe- ®Gar af 50—66 pCt. Kobber, 13—18 pCt. Mikkel og 19—31 pCt. Zink; det kan saaledes °gsaa betragtes som Messing med en Tilsæt- ölI1g af 1/6—1/3 Nikkel. Den sædvanlige Yare rideholder c. 63 pCt. Kobber, 16 pCt. Nikkel jV 21 pCt. Zink, men har da et lidt gulag- Pgt Skjær, imedens man ved at benytte 0^—35 pCt. Nikkel erholder en Legering, s°ri har stor Lighed med Sølv men ogsaa er endel dyrere end den førstnævnte. Tilbercd- ?rigen af guld- og sølv lignende Legeringer !ai' i mange Tider været forsøgt af de ln- dustridrivende, og allerede for over 100 Aar siden indførtes til Europa fra China det under Atevn af Packfong bekjendte hvide Metal, som ligeledes bestod af Kobber, Nikkel og £rik. I England forsøgte man at efterligne j Ølv ved hovedsagelig at anvende Tin til ^geringen med en Tilsætning af Antimon, jobber og Zink, og der fremkom saaledes pt bekjendte Britanniametal (s. d.); Tin er ^ldlertid et saa blødt Metal, at man snart rii'æbte efter at danne en haardere Legering T.®d at benytte Kobber som Hovedmateriale samme, og hvad det da navnlig kom an tea var at forskaffe dette Metal en sølvlig- teade Farve og Glans. Dette Maal op- laede man tildels ved at sammensmelte Kob- jer med Arsen eller Antimon, og man erholdt te det saakaldte Hvidkobber, som tidligere anvendtes meget til forskjellige Gjørtlerar- rider, Krybber og endogsaa til Bordservicer, tetil man kom til den Erfaring, at dette letal paa Grund af dets Opløselighed i Sy- te kunde foraarsage Forgiftninger, hvilket °gsaa oftere skete, hvoraf Følgen var, at der adkom Forbud imod dets Anvendelse, og 10mstillingen af denne Kobberforbindelse Ophørte da ganske, navnlig efterat man i ^eriin havde udsat en Belønning for Opfin- risen af en Metallegering, som i Udseende teulde ligue tolvlødigt Sølv, være let at be- teridle fabrikmæssigt samt kunne benyttes til p°gekar uden skadelige Følger for Sund- riden. I Aaret 1824 anlagde derpaa Brø- dri'ri Henniger i Berlin en Fabrik til Frern- hlling af Nysølv, og omtrent samtidig frem- itela Geitner i Schneeberg med en lignende Gagering, som han kaldte Argentan. ISach- riti ansés derfor Geitner for at være Nysøl- yets Opfinder; han har ialfald den Fortjeneste at have skabt en meget vigtig Industri i Sachsen ved at skaffe det tidligere værdiløse Nikkel en høi Grad af Betydning, og endnu i vore Dage ansés det Schneebergske Nysølv for at være det bedste; det kommer sædvan- lig kun i Handelen i Form af Blik, Traad og tynde Stænger. Det varede ikke længe, førend man ogsaa anlagde Nysølvsfabriker i Frankrig, hvor Legeringen kaldtes Maille- chort eller Argent allemand, samt i England, hvor man i Almindelighed benævnte den German silver. I Sheffield forfærdiges føl- gende Sorter: Kobber Nikkel Zink Ordinari- 8 2 372 Hvid 8 3 372 Electrum 8 4 372 Strengflydende 8 6 372 Tutenay 8 3 372 Den sidstnævnte Sort er meget zinkholdig og derfor letsmeltelig, saa at den kan an- vendes til støbte Varer, men den kan ikke godt bearbeides paa andre Maader paa Grund af dens Haardhed og Skjørhed. Alpacca og Lunaid ere Navnene paa to i Wien frem- stillede Sorter Nysølv, som omtrent bestaa af 3 Dele Kobber, 1 Del Nikkel og 1 Del Zink, og som hyppig ere forsølvede. I Ber- lin har man i Eegelen 3 Sorter, hvoraf den bedste bestaar af 52 Dele Kobber, 22 Nikkel og 26 Zink, den næstbedste af resp. 59,11 og 30, og den ringeste af 63,6 og 31 Dele. Ved China- og Perusølv forstaar man i Al- mindelighed galvanisk forsølvet Nysølv, der skal indeholde c. 2 pCt. Sølv. Lignende Sorter forekomme under Benævnelserne Alfénide og Christoflemetal og benyttes navnlig til For- arbeidelse af Lysestager, Kander, Théservicer, Gafler, Skeer etc.; Blandingen ligner fuld- stændig Sølv, men er naturligvis langt bil- ligere. Det saakaldte Tiersargent, som er tilsat næsten en Trediedel Sølv, bestaar af 27,5 pCt. Sølv og 62,5 Kobber, Nikkel og Zink, men denne Legering forekommer kun sjelden. Godt Nysølv har megen Lighed med tolv- lødigt Sølv og giver ogsaa paa Proberstenen en lignende Streg, som dog hurtigere for- svinder, naar der paahældes en Daaabe Skede- vand; det angribes langt mindre end Kobber og Messing af Syrer og kan derfor uden Fare benyttes til Kogekar og Bordservice. De bedre Sorter ere ligesaa strækkelige og smidige som Messing og kunne næsten med samme Lethed valses, hamres og trækkes til Traad. Ved Ophedning og paafølgende Af- køling i koldt Vand kan Nysølv gjøres blødt og smidigt, efterat det ved Forarbeidningen er blevet liaardt, hvilken Operation kan gjen- tages saa ofte man vil. I Tyskland findes der betydelige Nysølvvarefabriker i Berlin, Dresden, Leipzig etc., i Østerrig navnlig i Wien og i England i Sheffield og Birming- ham. De større Fabriker, hvorfra man er- holder de mange forskjellige Nysølvsartikler, som forekomme i Handelen, saasom Skeer, Gafler, Tallerkener, Bægere, Terriner, Lyse- stager, Daaser, Sporer, Bidsler, Seletøisbe-