Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Nælde. 568 Nøgleost. slag etc., fremstille i Regelen selv det Ny- sølv, som de benytte til deres Fabricata. Naar Nikkelen ikke forekommer i Tærninge- form, slaas den i smaa Stykker af en Has- selnøds Størrelse, hvorefter Blandingen kom- mes i Digelen saaledes at der findes Kobber saavel foroven som forneden, hvorefter den bedækkes med Kulpulver og smeltes ved en stærk Ild. Dersom Massen er bestemt til Støbning, tilsættes sædvanlig 2 à 3 pCt. Bly ; i andre Tilfælde bliver Nysølvet enten ud- valset koldt til Blik eller til grov, rund eller firkantet Traad, eller ligesom Messing truk- ket til finere Traad. Det smeltede Nysølv hældes ud i Støbejernsforme til Plader af 7—10 Tommers Længde, 4—8 Tom. Bredde og 3—4 Liniers Tykkelse, hvilke senere kunne fortyndes efter Behag ved kold Hamring eller Yalsning, dog saaledes, at Pladerne imellem hver af disse Bearbeidninger først opvarmes til begyndende Glødhede og derefter ned- dyppes i koldt Yand for ganske at afkøles; Pladerne kunne udhamres saa tynde, at de kunne anvendes som Bladsølv. Den senere fabrikmæssige Forarbeidning til de mange Forbrugsgjenstande, hvortil Nysølv anvendes, sker dels ved Punsmaskiner af samme Slags som dem, der benyttes i Møntværkstederne til at udhugge Møntpladerne af Metalplader, og dels ved Presning imellem Staalvalser, i hvilke den Form er indgraveret, som det færdige Arbeide skal have. — Efter J. Percy og Allen skal Nikkel i Nysølv kunne erstat- tes af Mangan. Nælde s. Neide. Nød betegner egentlig en Frugt, som be- staar af et fast, tørt, træagtigt, ikke af sig selv opspringende Hylster eller Frøgjemme, som i Regelen kun omslutter ét fritliggende Frø; sædvanlig forstaar man dog ved Nødder Hasselnødder og Valnødder. De førstnævnte ere allerede tidligere omtalte i en særlig Ar- tikel, ligesom ogsaa de saakaldte Jordnødder (s. Jordmandler). Valnødder ere de modne, fra deres grønne Yderskaller befriede Sten- frugter af det fra Persien stammende, men allerede tidlig til Europa indførte Valnød- træ, Juglans regia, som nu findes vildt- voxende i de fleste Lande, men ogsaa hyppig dyrkes, navnlig i Frankrig, Italien, Østerrig, Tyskland, Schweiz etc. Valnødder forekomme i flere Varieteter, saasom Stennødder, en mindre Sort med en tyk, haard Skal, hvoraf Kjærnen kun med lidt Vanskelighed kan ud- tages; Hestenødder, næsten dobbelt saa store som de almindelige; Blodnødder med tildels blodrøde Kjærner o. fl. De unge, umodne Valnødder med de grønne Skaller blive, ime- dens de endnu ere saa bløde, at man kan gjennemstikke dem med en Naal, nedlagte i Sukker af Conditorne, ligesom man ogsaa deraf tilbereder en Nøddelikør og undertiden ogsaa et Extract, som kaldes Catchup eller Catsup, og som benyttes som et pikant Kry- deri paa Supper, Ragout etc. Et andet sort, tyktflydende Extract af en sammensnærpende Smag anvendes til Fabrikation af haarfar- vende Pomade. En Hovedanvendelse afKjær- nerne er imidlertid til Presning af Nødolie (s. d.). Nøddernes grønne Skaller, som blive brune ved at tørres, give en holdbar brun Farve, især paa Uld, og man tilbereder og- saa en brun Malerfarve deraf samt enBeitse; de benyttes ogsaa i Apothekerne under Navn af Cortex Nucis Juglandis, navnlig til Afkog. I Lombardiet og flere Steder anvender man Træets Bark som Garvemateriale og under- tiden ogsaa til Brunfarvning. Nøddetræ kaldes det meget faste, varige, gullige eller brunlige Ved med mør- kere Aftegninger af det almindelige Val- nøddetræ, Juglans regia, som er omtalt i forrige Artikel. Af Træer, som voxe i tør og mager Jordbund, er Vedet fastere og mør- kere, end af saadanne, som voxe i fed Jord; af unge Træer og af Splinten er det hvidt og kaldes da ofte hvidt Nøddetræ; det er da mindre fast, men meget seigt og bøieligt, hvorfor det især anvendes til Pidskeskafter. Rodstokkene, ligesom ogsaa Knasterne ere sædvanlig smukt masrede og vurderes derfor høist. Vedet anvendes til Meubler og andet Dreier- og Snedkerarbeide, navnlig ogsaa til finere Geværskæfter, til hvilket Brug det sæd- vanlig kommer i Handelen grovt tilskaaret, men ogsaa som Blokke eller Bræder. Det meste kommer fra Frankrig, hvorfor det og- saa i Tyskland ofte benævnes »Franzholz«. — Vedet af det fra Amerika stammende, men ogsaa hist og her i Sydeuropa dyrkede sorte Valnøddetræ, Juglans nigra, er smukt sort- agtigt med sorte og hvide Aarer, modtager en meget smuk Politur og benyttes derfor mest til fine Snedkerarbeider o. dsl. — Det nordamerikanske hvide Nøddetræ er omtalt under Artiklen Hickory. Nødolie (Oleum Nucum juglandis) er den af Valnøddekjærner udpressede, lysegule eller lidt grønlige Olie, som især i frisk Til- stand har en behagelig, mandelagtig Smag; den tørrer let og fryser ved 22° C.. Til Pres- ning af Kj ærnerne anvendes ikke friske Nød- der, men saadanne, som have henligget 2 eller 3 Maaneder og ere bievne ganske tørre. Ved Presning udvinder man indtil 25 pCt. Olie; den koldt pressede er næsten farveløs eller svagt gulagtig, er uden Lugt, har en mild og behagelig Smag og anvendes derfor undertiden som Spiseolie, men den bliver let harsk i Luften, antager en mørkere Farve og kan da ikke benyttes længere paa denne Maade. Forøvrigt anvendes Nødolie til Fer- nis og til finere Oliemaling, da den tørrer hurtigere end Linolie. For at blege den og gjøre den hurtigere tørrende udsætter man den for Luft og Sol og lader den derefter henligge en Tid, da gammel Olie anses for at være bedre til Maleribrug end frisk. Den tilberedes især i Sydfrankrig, Italien, Øster- rig, Ungarn samt i Tyskland, navnlig iRhin- egnene ved Mainz, Strasborg, Frankfurt a. M- etc. Den forekommer undertiden blandet med Valmueolie. Nøgleost eller Nøgelost kaldes i Norge hollandsk Leidnerost eller Efterligninger deraf,