Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Odderskind. 570 Okker. gar i s, T. Fischotter, E. Otter, Fr. Loutre, Russ. Widra, som hører hjemme overalt i den nordlige og tempererede Zone, hvor der findes Floder, Indsøer og Damme, ved hvis Bredder den graver sig Boliger, ofte under gamle Træstammer eller Rødder, ogsaa under- tiden i længere Afstand fra Vandet i forladte Grævlinge- eller Rævehuler; den er ogsaa temmelig almindelig i Danmark. Den er c. 80 Ctm. lang uden at medregne den 30 à 40 Ctm. lange Hale, har en Vægt af 20—30 Pund, er paa Ryggen mørkebrun med graa- lige og hvide Grundhaar, paa Undersiden lysere, navnlig fortil, har Svømmehinde imel- lem Tæerne og et velsmagende Kjød. Den er meget graadig og gjør svømmende Jagt paa Fisk og Krebs, som den enten fortærer eller blot dræber af Lyst, hvorfor den er meget skadelig for Fiskeriet. Hunnen føder til forskjellige Tider af Aaret 2—4 blinde Unger, som let kunne gjøres tamme. De fleste af disse Skind komme fra Nordamerika, Kamschatka, de aleutiske Øer etc. Fra Ca- nada og Virginien erholdes Skindene af en Afart, Lutra canadensis; de ere smukt mørke- brune, glatte og glinsende og kaldes derfor ogsaa Speilodderskind. De svenske og norske Odderskind ere meget mørke, næsten sorte. De lysere Skind farves ofte brune i Haar- spidserne af Bundtmagerne. De lange Haar anvendes ogsaa til Malerpensler og kaldes Fiskepensler, og de finere Uldhaar forarbci- des undertiden til Hatte. I den tyske Pels- handel forekomme de saakaldte »gerissene Otterfelle«, som ere saadanne, af hvilke de lange, stride Haar ere udtrukne ved en eien- dommelig Fremgangsmaade, der bestaar i at trække Skindene imellem klæbrige Valser, saa at kun de bløde Uldhaar blive tilbage. — Odderskind kunne efter deres Kvalitet anføres i følgende Orden: ostindiske, mexi- canske , spanske, franske, tyske, russiske, danske, svenske, de fra de sydamerikanske Fristater, fra det nordlige og vestlige Ca- nada, Hudsonsbaylandene og endelig de fra Ny-England og Labrador. I China bruges disse Skind meget til Mandshuer, i Baiern til Damepelshuer, i Preussen til Uniforms- huer for Husarofficerer, i Canada til lange Damehandsker etc. ; paa de tyske Messer staa de i en Pris af fra 4 til 20 Thaler pr. Stk. 2) Skindene af Havodderen, Lutra marina, T. See-Otter, E. Sea-otter, Fr. Loutre de mer, Russ. Kamtschatsky bobry (Kamtschat- kiske Bæverskind). Disse Dyr leve paa Ky- sterne af de nordlige Have, især af det stille Ocean imellem Kamschatka og Nord- amerika; Skindene ere 1 à 2 Meter lange og halvt saa brede og have et tæt, glat, sølv- glinsende, sort eller sortebrunt, fløilsagtigt, c. 4 Ctm. langt Haarlag. De høre til de smukkeste og mest søgte Pelsværkarter og ere en vigtig Handelsartikel i China og Rus- land; men da Dyrene have været meget efter- stræbte, ere Skindene bievne saa sjeldne, at enkelte udvalgte Stykker paa selve Produc- tionsstederne stundom betales med over 100 spanske Dalere for et Odderskind; allerede for 15 à 20 Aar siden var Prisen paa disse Skind paa de store tyske Markeder 100 til 500 Thaler pr. Stk. Af et saadant Skind kan der forfærdiges 3 til 5 Herre-Halskraver, som især bæres meget af de Velhavende i Rusland, navnlig Militaire, men ogsaa i andre Lande; de anvendes ogsaa til Hovedbedæk- ninger, og i China bære Mandarinerne hele Klædningsstykker deraf, som ere sammen- syede af 3 større Skind. I Rusland kaldes de tætte, sorte Skind af helt udvoxede Dyr Matki, de mindre mørke af yngre Dyr Koschloki, og de lysere, tyndhaarede af ganske unge Dyr Medweki. — Skindene af Nerts- væselen, Mustela lutreola, som i Tyskland stundom feilagtig benævnes Sumpodder, den lille Fiskeodder, Stenhund, Vandsæsel etc., ere tidligere omtalte under Artiklerne Nerts og Minx. Odiazovaia kaldes i Rusland en Sort fint chinesisk Nankin, som indføres over Kiächta. Oedenbnrger Vine ere de i Om- egnen af Byen Oedenburg i Komitatet al samme Navn avlede ungarske Vine, iblandt hvilke Ruster Ausbruch er af udmærket Kva- litet og staar Tokaieren nærmest af alle de i Landet producerede Vine. Meget gode Sor- ter ere endvidere Vinene fra Mirbis, Dras- burg, Bossi, Cschevreg, Holling etc. Oeil de perdrix eller Allerand er en let, behagelig, lyserød Champagnevin (s. d.). Ofener-Vine s. ungarske Vine. Ofenheimer-JRodt er en udmærket smuk rød Farve, som tildels kan erstatte Cochenille, og som udvindes af Lak-Lak. Olun eller Ahm er et Maal for flydende Varer, der dels endnu benyttes og dels har været benyttet i flere Lande i Europa, j Danmark regnes 1 Ahm = 160 Potter, j Ahm Rhinskvin holder i Almindelighed 177» Viertier = 140 d. Potter. I Rusland er} Ohm = 12Wedro à 12,7 d. Potter; i Schweiz holder 1 Ohm (Saum eller Muid) 100 MaaS eller Pots à 1,55 d. Potter. I Tyskland be' nyttes dette Maal ikke længere ; tidligere var 1 Ohm dér = 150 fr. Liter = 155,3 d. PoD ter, imedens Maalet dog varierede noget 1 de forskj ellige Byer. Okker kaldes i Almindelighed de me' talliske Mineralier, som have' et jordagtil? Udseende (ikke ere metalglinsende eller kiT stalliserede) og hvis Farve er smudsigt De opstaa ved. Forvittring af Ertserne ere derfor iltede Legemer, men iøvrigt a‘ meget afvigende Sammensætning. Efter de forskjellige Metaller adskiller man Jern- Nik' kel- Uran- Vismutokker osv. — Uden n#1’' mere Betegnelse forstaar man ved 0kkel" Jernokkeren, saavel den naturlige, som ogsaa forskjellige Kunstproducter, som ligne de»1 Den naturlige Okker har en gul Farve, de1 kan overgaa i de forskj elligste Nuancer ind' til Rødt og indeholder foruden dens Hoved' bestanddel, Jerniltehydrat, sædvanlig nogD Procenter Lérjord og Svovlsyre, undertiden ogsaa Kiseljord, Zinkilte, Kobberilte, 3}Y ilte osv. Man har rød Okker af JerntveilC og Blyilter, sort af Kobolt, Mangan og Kob'