Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Olibanum. 572 Olie. Teiiiplinuiii s. Krimiholtolie. — 0. Terebln- thinæ s. Terpentinolie. — 0. Thymi s. Timian. — 0. Valerianae s. Baldrian. — 0. Verbena; s. Verbenaolie. — 0. Violarum s. Yiololie. — 0. Vitrioli s. Svovlsyre. — 0. Vitrioli angli- cani og fumans s. Svovlsyre. — 0. Winter- green s. Gaultheriablade. Olibanilin s. Virak. Olie kaldes en stor Eække Forbindelser, som henhøre til Fedtstoffernes Klasse. Efter deres physiske Egenskaber adskille Fedt- stofferne sig dernæst i to store Klasser, nem- lig de faste Fedtstoffer (Stearin, Palmitin, Talg, Svinefedt, Palmeolie, Cocosnødolie) og de flydende Fedtstoffer eller Olier. Disse inddeles igjen i to Klasser, nemlig ikke tør- rende og tørrende Olier. — Yed almindelig Temperatur ere de alle mere eller mindre tyktflydende, ved høiere Temperatur tyndt- flydende; ved lavere Temperatur stivne de under Udskilning af fast Fedt. I Vand ere de uopløselige; nogle opløse sig i Alkohol, men alle i Æther, Svovlkulstof, Benzol, æthe- riske Olier etc. Ved stærk Ophedning an- tændes de og brænde med mere eller mindre osende Flamme ; af stærke Syrer decompo- neres de. Naar de rystes sammen med Op- løsninger af Emulsin, Albumin eller Gummi, sønderdeles de i smaa mikroskopiske Draa- ber, og Yædsken faar da et melkeagtigt Ud- seende (Emulsion). Kogte med Alkalier danne de Sæbe; i Luften forandre de sig lidt efter lidt og blive harske ; samtlige Olier ere lettere end Vand og flyde ovenpaa dette. 1. Ikke tørrende Olier besidde ikke den Egenskab, at indtørre ved Luftens Paa virk- ning ; de optage dog i Længden Ilt af samme og blive harske, især i uren Tilstand. Til disse høre Olivenolie, Rapsolie, Mandelolie, Sesamolie, Sennepolie etc., som ville findes omtalte i særlige Artikler. 2. Tørrende Olier adskille sig fra de for- annævnte ved at de i tynde Lag under Ad- gang af Luften lidt efter lidt indtørre til en elastisk, fast Masse, Fernis. Den vigtigste Anvendelse, som der gjøres af de tørrende Olier, er til Forfærdigelse af Fernisser og Malerfarver; deres tørrende Egenskaber for- stærkes betydeligt ved Tilsætning af 7—8 pCt. Blyilte, ligesom ogsaa ved Ophedning. Til denne Klasse henregnes Linolie, Valmue- olie, Ricinusolie, Valnødolie og Hampolie etc. (se disse Artikler). — Til Olier henføres ogsaa en Klasse dyriske Fedtstoffer, som hoved- sagelig erholdes af Fisk og som ville fin- des omtalte under Artiklen Tran. — Oliers Vægtfylde er forskj ellig og danner et godt Materiale til Bedømmelse af Forfalskninger, saaledes er den specifiske Vægt af de hyp- pigst forekommende Olier ved en Temperatur af 15,6° C. (12,5° R.): Rapsolie......... 0,915—0,918, Renset Rapsolie .. 0,913—0,911, Rén Linolie...... 0,935—0,934, Olivenolie....... 0,917—0,915, Valmue- og Nødolie 0,925—0.924, Hampolie ........ 0,928—0,926, Hvaltran......... 0,924—0,922. I chemisk Henseende ere de fede Olier, ligesom overhovedet alle Fedtstoffer, ikke en- kelte Forbindelser, men Blandinger af for- skjellige Fedtarter, nemlig Stearin, Palmitin og OleVn; jo mere de indeholde af dot Sidst- nævnte, desto mere flydende ere de, og ved et overveiende Indhold af de førstnævnte blive de faste. Man ansaa tidligere Margarinsyre som en Bestanddel af disse Olier; men som bekjendt er denne kun en Blanding af Stea- rin og Palmitin. Foruden de nævnte 3 Stof- fer, som findes i alt Fedt, indeholde de og- saa en Mængde andre af lignende Beskaffen- hed, dog næsten altid kun i forholdsvis ringe Mængde; endvidere indeholde Olierne stedse smaa Kvantiteter fremmede Iblandinger, saa- som Farve- og Lugtestoffer, Slimharpix etc. Olier, ætheriske (Ætherolea) kal- der man de flygtige Olier, som hyppigst vin- des ved Destillation, sjeldnere veci Udpres- ning af organiske Stoffer, som i Regelen skylde dem deres Lugt. De adskille sig &a de fede Olier ved en intensiv, for hver Art eiendommelig og som oftest behagelig Lugt, ligesom ogsaa ved deres fuldstændige Flyg' tiglied, som har til Følge, at den Plet, som de frembringe paa et Stykke Papir, igje11 forsvinder, imedens en af de egentlige Fedt- stoffer frembragt Plet holder sig uforandret. De ere dels flydende, dels faste og dels Op- løsninger af faste Legemer i flydende. De, som ere faste ved sædvanlig Temperatur, kalder man Campherarter; den Del, som 1 Kulden udskiller sig af flydende Olier, be- nævnes Stearopten, og den, som vedbliver at være flydende, Elæopten. De lade sig forflygtige uden Decomposition; de fleste koge ved høie Temperaturer (mellem 160— 260° C.), men mange forflygtiges allerede ved kogende Vands Temperatur sammen med Vanddampene. De ere let opløselige i Al- kohol, Æther, Chloroform, Svovlkulstof °S Petroleumæther, og med Fedtstoffer og fede Olier lade de sig blande i ethvert Forhold; ved deres Opløselighed i Alkohol adskille de sig fra de fleste af Fedtstofferne og de fede Olier. I Vand ere de meget tungt opløse- lige, men meddele Vandet deres eiendomme- lige Lugt og Smag. Deres Sammensætning er meget forskj elligartet. Man skjelner imel- lem de iltfri ætheriske Olier, sædvanlige Kul- brinter, og de iltholdige Forbindelser, som bestaa af Kulstof, Brint og Ilt; hertil kom- me endnu de svovlholdige Olier, saasom Løg- olie, Sennepsolie o. fl. Alle ætheriske Olier ere brændbare og brænde med en livlig, osende Flamme. De ere i ren Tilstand næsten alle farveløse, men de forekomme sædvanlig farvede gullige, brunlige, grønlige, blaalige etc., hvilket hidrører fra deri opløst Farve- stof, f. Ex. Chlorophyl. Udsatte for Luften optage de Ilt af denne og blive enten har- pixagtige og brune eller gaa ved Iltningen over i krystallisérbare Syrer. Mange have i høi Grad den Egenskab at ozonisere Luften, og man kan derfor ogsaa i visse Tilfælde be- nytte flere af dem til Desinficering. De fleste af dem have en ringere Vægtfylde end Vandet, nogle en høiere; Forholdet varierer imellem 0,740 til 1,100. I Naturen findes de