Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Oliefarver. 57 B Oliekager. ætheriske Olier fortrinsvis i Planterige?; kun undtagelsesvis forekomme de ogsaa i Dyreriget. Planternes Lugt er næsten altid betinget af Til- stedeværelsen af ætheriske Olier, dog er denne ofte forskjellig i de forskjellige Dele af samme Plante, f. Ex. i Bladene, Blomsterne og Frug- terne af Orangerne. Fremstillingen skér paa forskjellige Maader. De fleste vindes ved Destillation af aromatiske Plantedele med Vand eller overhedede Vanddampe, saasom Terpentinolie, de flygtige Olier af Anis, Kom- men, Lavendler, Pebermynte, Bosmarin etc., eller ved Extraction med Svovlkulstof og Æther. Nogle vindes ved Udpresning, t. Ex. Citron- Bergamot- og Pommerantsolie, og andre, som ikke taale Destillation uden at decomponeres, ved at behandle Plantedelene med fede Olier (Maceration), som da opløse de flygtige, og derpaa udtrække disse med Vinaand, hvori de flygtige, men ikke de fede Olier opløses; paa denne Maade erholdes de flygtige Olier af Violer, Jasminer og Hya- cinther. Undertiden findes de flygtige Olier ikke i ren Tilstand i Planterne (s. Balsam, Harpix), eller dannes først ved den Behand- hngsmaade, som man underkaster Plante- delene, saasom Bittermandelolie. — Til de iltfri Olier, som man delvis ogsaa kalder Camphener ellerTerbener, henhøre følgende: Terpentinolie, Citronolie, Enebærolie, Krum- Loltolie, Campherolie, Copaivaolie, Galbanum- °lie, Kavolie etc. — Af iltholdige Olier kan uævnes Bergamotolie, Pomerantsblomstolie, Canélolie, Anisolie, Kommenolie, Kamilleolie, Nollikeolie, Timianolie, Pebermynteolie, Bude- °|ie, Spiræaolie, Gaultheriaolie, Geraniumolie, Pennikelolie, Estragonolie etc. I Medicinen og Pharmacien anvendes de ætheriske Olier dels som directe Lægemidler °g dels til at forbedre andre Medicamenters Lugt og Smag. Den mest udstrakte Anven- delse finde de dog i Techniken til Fremstil- hug af Parfumerier; endvidere til Tilbered- ning af Likører, Esprits og andre aromatiske prikke; nogle benyttes paa Grund af deres narpixopløsende Egenskaber til Fabrikation p Fernisser. Paa Grund af deres høie Pris forfalskes de ikke sjelden med fede Olier eller med andre ætheriske Olier, som ere billigere, navnlig med Terpentinolie, eller JUed Alkohol. Iblandingen af fod Olie kan bedst kjendes paa, at Olien efterlader en Plet paa Papir, og at denne ikke forsvinder ganske, om ogsaa Papiret opvarmes. En Tilsætning af Terpentinolie mærkes let af Lugten, naar man gnider Olien imellem Hænderne eller naar man vifter med et der- jhed befugtet Stykke Lærred, hvorved Lug- ten af Terpentinolie tydelig fremtræder. En fblanding af Alkohol opdager man bedst ved rf lade en Draabe af Olien falde i Vand, ?°m bliver uklart og melkeagtigt, naar Olien indeholder Alkohol; ogsaa giver det sig til- kende derved, at Olien er noget lysere og tøere tyndtflydende end ellers, ligesom den °gsaa undertiden har en svag Lugt af Vin- aand. Oliefarver kalder man dels de med Ternis blandede og til Anstrygning bestemte Farver, som forfærdiges til Salg af særlige Fabriker og ligeledes af de fleste Voxdugs- fabriker, og dels de finere, til Oliemaling til- beredte og med Valmueolie eller ogsaa med Oliefernis sammenrevne Farver. Disse sidste opbevares og forsendes i smaa, fast tilbundne Blærer, da de omhyggelig maa beskyttes imod Luftens Paavirkning, idet Olien ellers let bliver tyk og Farven derved ubrugelig. Oliesjas er den ved tør Destillation af Fedtstoffer eller fede Olier fremstillede Be- lysningsgas; de fede Olier ere et fortrinligt Materiale hertil, da de afgive et meget rent og stærkt lysende Product. Tilberedningen af Oliegas er langt nemmere end af Kulgas, idet Bensningen fuldstændig falder bort; den er ogsaa forbundet med langt mindre ube- hagelig Lugt, er fri for Indhold af Svovl og kan foretages overalt, hvorfor den navnlig egner sig for mindre Anlæg. I Sammenlig- ning med Kulgassen er den imidlertid for kostbar, og man anvender derfor til Frem- stilling af Oliegas kun saadanne fordærvede Fedtstoffer eller fede Olier, hvorfor der ikke haves andet Brug. Oliegrnnt kalder man flere grønne Farver, der finde Anvendelse baade som Olie- og Vandfarver, saasom Chromgrønt, Bjerg- grønt, grønt Cinnober etc. Oliekager kaldes med et Fællesnavn Affaldet af de Frøsorter, som ere benyttede i Oliemøllerne til Udpresning af Olie; do afgive et meget godt Kvægfoder og komme i Handelen i Form af firkantede, faste, pres- sede Kager. Om de forskjellige Sorter Olie- kager meddeles i den af E. Møller-Holst ud- givne Landbrugsordbog nogle Oplysninger, som vi med Udgiverens Tilladelse hoved- sagelig lægge til Grund for følgende Frem- stilling. Da den udpressede Baaolic kun indeholder forholdsvis ringe Mængder af andre Frøbe- standdele (Vand, Æghvide, mineralske Stof- fer), kunne de tilbageblivende Oliekager i alt Væsentligt betragtes som Plantefrø, der ere berøvede en større eller mindre Mængde Olie og Vand, og de blive derfor procentisk rigere paa de nævnte Bestanddele end selve Frøene, hvoraf de ere dannede, og da navn- lig rigere paa Æghvidestoffer. Da det imid- lertid ikke er sjeldent, at Preskagerne fra første Presning atter knuses og presses anden Gang, have Oliekagerne af samme Frøsort ofte et meget forskjelligt Indhold af Fedt- stoffer, eftersom de hidrøre fra en enkelt eller dobbelt Presning. Antallet af de Plan- ter, hvis olierige Frø eller Frugter finde Anvendelse i Olieindustrien, er betydeligt, og Landbruget bliver derfor tilbudt Olie- kager af yderst forskj ellig Oprindelse og Værdi. De vigtigste Sorter Oliekager, som efterhaanden have faaet Anvendelse som Fo- derstoffer, ere følgende: 1) Bomuldsfrøkager, som stamme fra Frø- ene af Bomuldsplanten, forekomme i Hande- len i to Kvaliteter, nemlig af afskallede og af hele Bomuldsfrø; de førstnævnte ere de mest værdifulde og benyttes meget i Eng- land og Amerika, ligesom de ogsaa have