Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Oliekager. 574 Oliekager. vundet Indgang her i Landet, hvor de dog benyttes langt sjeldnere end Hørfrøkager. De indeholde mere Olie og Æghvide end de skalholdige, hvis store Indhold af uf'ordøielige Skaldele kan have en skadelig Indvirkning paa Kreaturernes Fordøielse ved at klumpe sig sammen i deres Indre og blive haarde. De afskallede Kager ere lysegule, fri for en- hver ubehagelig Lugt og høre til de Foder- stoffer, som indeholde mest Æghvidestoffer (c. 41 pCt.), hvoraf 4/- kunne anses som for- døielige; med Hensyn til Velsmag staa de nærmest Hørfrøkager. 2) Hørfrøkager eller Linkager ere et meget yndet Foderstof, navnlig til Fedning og Op- dræt, hvorimod de ikke anvendes til Malke- kvæg. Deres Værdi beror baade paa Olie- indholdet og paa Æghvidestofmængden, hvil- ken sidste udgjør omtrent 4/3 af Kagernes Vægt; de variere imidlertid meget i chemisk Sammensætning som en Følge af det i Han- delen forekommende Hørfrøs, hyppige Blan- ding med fremmede Frøsorter. Deres Ind- hold af Æghvidestoffer er sædvanlig 25—29 pCt. og af Fedt 10—11 pCt. 3) Hampefrøkager kunne ligeledes anbe- fales til Fedekvæg og Opdræt, men have hidtil ikke fundet stor Anvendelse som Fo- derstof, hverken her eller i Udlandet. Efter det franske Landbrugsblad »la feuille des campagnes« benyttes de derimod hyppig i Nordfrankrig som Gjødning til Hør og To- bak, dog ogsaa undertiden som Foder til Hornkvæg, Heste og Faar, som gjerne æde Kagerne og befinde sig vel derefter, naar der kun ikke fodres for stærkt dermed. Efter foretagne Analyser have de vist sig at inde- holde c. 30 pCt. Æghvidestoffer og 7 pCt. Fedt; i Frankrig tilsættes gjerne 1 pCt. Salt, som bidrager til, at Kagerne holde sig læn- gere og yndes mere af Kreaturerne. Til Danmark er der indført flere Partier Hampe- frøkager, for hvilke Prisen i Nordfrankrig er 5—6 Kroner pr. 100 Pund. 4) Jordnødkager ere Presresterne af Jord- nødden, som vil findes omtalt under Artik- len »Jordmandler«. De erholdes baade af skalholdige og af afskallede Frø, hvilke sidste selvfølgelig bør foretrækkes til Fodring. De have et lyst Udseende, ere haardere end Eaps- og Hørfrøkager, men udblødes let i Vand. De indeholde sædvanlig 40—50 pCt. Æghvidestoffer og 8—12 pCt. Fedt. 5) Cocoskager hidrøre fra de pressede Frugtkjærneskaller af Cocosnødder (s. d.) ; de indeholde c. 19 pCt. Æghvidestoffer og 14 pCt. Fedt, hvilke Stoffer dog kun ere til- dels fordøielige. 6) Palmekager hidrøre dels fra den kjød- agtige Del, som omgiver den haarde Kjærne af Frugten fra Oliepalmen (Elais Guineensis), og dels fra selve de afskallede og pressede Kjærner, Palmekjærnekager; de første ere i frisk Tilstand et godt Foderstof, men faa let ved længere Tids Henliggen en ubehage- lig harsk Lugt og Smag. De her i Hande- len førte Palmekager hidrøre fra Presningen af Palmekjærner og kunne erholdes med ind- til 20 pCt. Olieindhold (Smiths Palmemél), ! med Omtrent 10 pCt. Olie (almindelige Pal- mekager), eller med 1—6 pCt. Olie (udtruk- ket Palmemél); den første af disse Sorter faas ved en enkelt Presning af Kjærnerne, den næste er Resterne af gjentagnc Pres- ninger, og den sidstnævnte hidrører fra de pressede Kjærners Behandling med fedtop- løsende Midler, saasom Svovlkulstof. Det hos os hyppigst benyttede af disse Foder- stoffer er Palmekjærnekagerne; man bør imid- lertid paasé, at de indeholde saa lidt som muligt af de haarde Skaller, som omgive Kjærnerne. 7) Rapskager. Under dette Navn sælges sædvanlig ikke alene Presresterne fra Raps- frø (Brassica Napus), men ogsaa af Rybs- frø (B. Rapa), samt undertiden af de under Navn af indisk Raps gaaende Frøsorter, hvis Hovedmasse er Frøene af Sinapis glauca. Rapskager høre til de Handelsfodorstoffer, som her i Landet have opnaaet den mest udbredte Anvendelse i Landbruget, hvilket væsentlig er begrundet i den heldige Ind- flydelse, som de synes at have paa Melkens og Smørrets Beskaffenhed, naar de gives Kvæget i ikke altfor stor Mængde. De inde- holde c. 30 pCt. Æghvidestoffer og 10 pCt. Fedt og have en lidt skarp, men behagelig Smag. De skarpe, sennepsagtige Stoffer, som ofte forekomme deri og som navnlig mærkes ved Kagernes Udblødning i Vand, maa i Regelen tilskrives Iblandingen af andre Frøsorter, saasom Agerkaal, indisk Raps etc.; de bør dog ikke være tilstede i for stor Mængde, da de ellers kunne være skadelige for Dyrenes Sundhed. Oliekager af indisk Raps ere sædvanlig saa rige paa disse Stof- fer, at de maa ansés for ubrugelige som Fo- derstof. I chemisk Sammensætning er der sjelden storForskjel paa de forskj ellige Han- delsvarer; kun med Hensyn til Olieindholdet kunne de variere noget. Efter anstillede Forsøg fordøies omtrent 3/4 af Kagernes or- ganiske Stoffer af Kvæget. — Man har fun- det Rapskager forfalskede ved at daarlige Kager have været blandede med brændt Kalk, hvorved de have faaet den smukke grønne Farve, der er eindommelig for de gode franske og belgiske Rapskager. 8) Sesamfrøkager ere Presresterne afFrøene af den ostindiske Sesam, Sesaiuuin orientale (s. d.). De ere sædvanlig meget haardt pres- sede, have en ret behagelig Lugt, naar de opvarmes, og ædes gjerne af Kvæget; de indeholde c. 13 pCt. Fedt og 36 pCt. Æg- hvidestoffer. 9) Solsikkekager hidrøre fra Frøene af Sol- sikken, Helianthus annuus, og komme navn- lig i Handelen fra Rusland, hvor Planten al- mindelig dyrkes for Oliens Skyld. De anbefales navnlig til Malkekvæg og have omtrent det samme Indhold af Fedt og Æghvidestoffer som Sesamfrøkager. Danmark indførte i Aaret 1879 r. 24V3 Mill. Pund Oliekager til en Værdi af 1,218,000 Kr., hvoraf c. 14% M. Pd. fra Tyskland, henved 4 M. Pd. fra Rusland, c. 3% M. Pd- fra Frankrig, 2% M. Pd. fra England og lien- ved ;l/ü M. Pd. fra Norge. Udførselen i samme