Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Oliekager.
574
Oliekager.
vundet Indgang her i Landet, hvor de dog
benyttes langt sjeldnere end Hørfrøkager.
De indeholde mere Olie og Æghvide end de
skalholdige, hvis store Indhold af uf'ordøielige
Skaldele kan have en skadelig Indvirkning
paa Kreaturernes Fordøielse ved at klumpe
sig sammen i deres Indre og blive haarde.
De afskallede Kager ere lysegule, fri for en-
hver ubehagelig Lugt og høre til de Foder-
stoffer, som indeholde mest Æghvidestoffer
(c. 41 pCt.), hvoraf 4/- kunne anses som for-
døielige; med Hensyn til Velsmag staa de
nærmest Hørfrøkager.
2) Hørfrøkager eller Linkager ere et meget
yndet Foderstof, navnlig til Fedning og Op-
dræt, hvorimod de ikke anvendes til Malke-
kvæg. Deres Værdi beror baade paa Olie-
indholdet og paa Æghvidestofmængden, hvil-
ken sidste udgjør omtrent 4/3 af Kagernes
Vægt; de variere imidlertid meget i chemisk
Sammensætning som en Følge af det i Han-
delen forekommende Hørfrøs, hyppige Blan-
ding med fremmede Frøsorter. Deres Ind-
hold af Æghvidestoffer er sædvanlig 25—29
pCt. og af Fedt 10—11 pCt.
3) Hampefrøkager kunne ligeledes anbe-
fales til Fedekvæg og Opdræt, men have
hidtil ikke fundet stor Anvendelse som Fo-
derstof, hverken her eller i Udlandet. Efter
det franske Landbrugsblad »la feuille des
campagnes« benyttes de derimod hyppig i
Nordfrankrig som Gjødning til Hør og To-
bak, dog ogsaa undertiden som Foder til
Hornkvæg, Heste og Faar, som gjerne æde
Kagerne og befinde sig vel derefter, naar der
kun ikke fodres for stærkt dermed. Efter
foretagne Analyser have de vist sig at inde-
holde c. 30 pCt. Æghvidestoffer og 7 pCt.
Fedt; i Frankrig tilsættes gjerne 1 pCt. Salt,
som bidrager til, at Kagerne holde sig læn-
gere og yndes mere af Kreaturerne. Til
Danmark er der indført flere Partier Hampe-
frøkager, for hvilke Prisen i Nordfrankrig er
5—6 Kroner pr. 100 Pund.
4) Jordnødkager ere Presresterne af Jord-
nødden, som vil findes omtalt under Artik-
len »Jordmandler«. De erholdes baade af
skalholdige og af afskallede Frø, hvilke sidste
selvfølgelig bør foretrækkes til Fodring. De
have et lyst Udseende, ere haardere end
Eaps- og Hørfrøkager, men udblødes let i
Vand. De indeholde sædvanlig 40—50 pCt.
Æghvidestoffer og 8—12 pCt. Fedt.
5) Cocoskager hidrøre fra de pressede
Frugtkjærneskaller af Cocosnødder (s. d.) ;
de indeholde c. 19 pCt. Æghvidestoffer og
14 pCt. Fedt, hvilke Stoffer dog kun ere til-
dels fordøielige.
6) Palmekager hidrøre dels fra den kjød-
agtige Del, som omgiver den haarde Kjærne
af Frugten fra Oliepalmen (Elais Guineensis),
og dels fra selve de afskallede og pressede
Kjærner, Palmekjærnekager; de første ere
i frisk Tilstand et godt Foderstof, men faa
let ved længere Tids Henliggen en ubehage-
lig harsk Lugt og Smag. De her i Hande-
len førte Palmekager hidrøre fra Presningen
af Palmekjærner og kunne erholdes med ind-
til 20 pCt. Olieindhold (Smiths Palmemél), !
med Omtrent 10 pCt. Olie (almindelige Pal-
mekager), eller med 1—6 pCt. Olie (udtruk-
ket Palmemél); den første af disse Sorter
faas ved en enkelt Presning af Kjærnerne,
den næste er Resterne af gjentagnc Pres-
ninger, og den sidstnævnte hidrører fra de
pressede Kjærners Behandling med fedtop-
løsende Midler, saasom Svovlkulstof. Det
hos os hyppigst benyttede af disse Foder-
stoffer er Palmekjærnekagerne; man bør imid-
lertid paasé, at de indeholde saa lidt som
muligt af de haarde Skaller, som omgive
Kjærnerne.
7) Rapskager. Under dette Navn sælges
sædvanlig ikke alene Presresterne fra Raps-
frø (Brassica Napus), men ogsaa af Rybs-
frø (B. Rapa), samt undertiden af de under
Navn af indisk Raps gaaende Frøsorter, hvis
Hovedmasse er Frøene af Sinapis glauca.
Rapskager høre til de Handelsfodorstoffer,
som her i Landet have opnaaet den mest
udbredte Anvendelse i Landbruget, hvilket
væsentlig er begrundet i den heldige Ind-
flydelse, som de synes at have paa Melkens
og Smørrets Beskaffenhed, naar de gives
Kvæget i ikke altfor stor Mængde. De inde-
holde c. 30 pCt. Æghvidestoffer og 10 pCt.
Fedt og have en lidt skarp, men behagelig
Smag. De skarpe, sennepsagtige Stoffer,
som ofte forekomme deri og som navnlig
mærkes ved Kagernes Udblødning i Vand,
maa i Regelen tilskrives Iblandingen af andre
Frøsorter, saasom Agerkaal, indisk Raps etc.;
de bør dog ikke være tilstede i for stor
Mængde, da de ellers kunne være skadelige
for Dyrenes Sundhed. Oliekager af indisk
Raps ere sædvanlig saa rige paa disse Stof-
fer, at de maa ansés for ubrugelige som Fo-
derstof. I chemisk Sammensætning er der
sjelden storForskjel paa de forskj ellige Han-
delsvarer; kun med Hensyn til Olieindholdet
kunne de variere noget. Efter anstillede
Forsøg fordøies omtrent 3/4 af Kagernes or-
ganiske Stoffer af Kvæget. — Man har fun-
det Rapskager forfalskede ved at daarlige
Kager have været blandede med brændt Kalk,
hvorved de have faaet den smukke grønne
Farve, der er eindommelig for de gode franske
og belgiske Rapskager.
8) Sesamfrøkager ere Presresterne afFrøene
af den ostindiske Sesam, Sesaiuuin orientale
(s. d.). De ere sædvanlig meget haardt pres-
sede, have en ret behagelig Lugt, naar de
opvarmes, og ædes gjerne af Kvæget; de
indeholde c. 13 pCt. Fedt og 36 pCt. Æg-
hvidestoffer.
9) Solsikkekager hidrøre fra Frøene af Sol-
sikken, Helianthus annuus, og komme navn-
lig i Handelen fra Rusland, hvor Planten al-
mindelig dyrkes for Oliens Skyld. De anbefales
navnlig til Malkekvæg og have omtrent det
samme Indhold af Fedt og Æghvidestoffer
som Sesamfrøkager.
Danmark indførte i Aaret 1879 r. 24V3
Mill. Pund Oliekager til en Værdi af 1,218,000
Kr., hvoraf c. 14% M. Pd. fra Tyskland,
henved 4 M. Pd. fra Rusland, c. 3% M. Pd-
fra Frankrig, 2% M. Pd. fra England og lien-
ved ;l/ü M. Pd. fra Norge. Udførselen i samme