Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Oliepalmetræet Aar udgjorde c. 6 Mill. Pund til en Værdi af 391,400 Kr., hvoraf c. 4V4 M. Pd. gik til Holland. — I 1875 indførtes c. 272/s M. Pd., i 1876 c. 40^3, i 1877 henved 38 og i 1878 c. 16 V2 M. Pd. Norge indførte i 1878 c. 63,600 Pd. Olie- ger, men udførte henved 9 M. Pd. til en Værdi af c, 788,000 Kr. Sverigs Indførsel udgjorde i 1878 c. 162/3 M. Pd. værd c. 1 M. Kr., medens der i samme Aar udførtes fra Landet c. 6J/4 M. Pd. til en Værdi af c. 532,000 Kr. England indførte i Aaret 1876 c. 190,300 Tons Oliekager af Værdi c. 1,768,000 £, hvoraf c. 137,000 Tons fra Nordamerika, 25,000 T. fra Frankrig og 15,000 T. fra Ausland. Udførselen fra Landet i samme Aar U(%jorde kun 823 Tons værd 5,633 £. Uliepalmetræet s. Palmeolie. l Olierauldike (Rapii anus sativus Reifer) er en fra China stammende og flere ‘Noder i Sydtydskland, Ungarn og Italien yrket Afart af den almindelige Ræddike med °n lille, ikke spiselig Rod og mange rund- lige, rødligbrune Frø. Disse indeholde 40 5Q brunliggul Olie, som kan bruges aade som Madolie og til Belysning; naar y slaas koldt og aflagres en Tid, skal den 0odlied nærme sig den bedste Olivenolie, y <len Sod, som fremkommer ved dens For- ånding, forfærdiges den chinesiske Tusch. JHiesten s. Slibesten. JMiestof s. Elaïn. i Ptiesyre, Oleïnsyre eller Ela'insyre er forbindelse med Glyceryl en Bestanddel af Jßsten alle vegetabilske og animalske Fedt- L?®er, saasom Svinefedt, Gaasefedt, Oliven- etc. Den rene Oliesyre er en farveløs Jle uden Lugt og stivner til Krystaller ved 1 Temperatur af + 4° C.; udsat for Luften Nager den hurtig Ilt og bliver harsk. Den tøndes i det Store ved Stoarinsyrcfabrika- yUen (s. d.) og benyttes til Fremstilling af y33ber. JHiesort s. Skifersort. JJJiesaeber s. Sæbe. 'Hiesodt g. Glycerin, ju ^lietræet eller Oliventræet (Olea euro- Q®a) er et i det nordlige Afrika og i Syd- ,|T°pa hjemmehørende, dels vildvoxende og q.;8 dyrket Træ, af hvis saftige Stenfrugter, jj [Ven (s. d.) man udvinder Olivenolie (s. d.). ] V;t er et temmelig uanséligt Træ, som har Gfhed med vore Piletræer, og som paaBjer- kfu6 °.^e voxer buskagtigt, imedens detdyr- |,.1 bliver indtil 10 Meter højt. Det har ^'eetformede, læderagtige, mørkegrønne, paa hderfladen hvidgraa, stedsegrønne Blade, age aa lysegule Blomster og ovale, blommeag- p Frugter, som i Begyndelsen ere grønne, So h senere blive ganske mørkegrønne eller lll fßbrune; disse have et svampet, sædvanlig Tdbydeligt bittert smagende Kjød, som om- L.er den i en træagtig Skal indesluttede o tørne. Træets Ved er fast og meget varigt b kan gives en smuk Politur, hvorfor det a Vendes til forskjellige Dreier- og Snedker- °ider. Foruden Frugterne og Olien be- nytter Blade. Oliven (Fructus Oleæ) ere Frugterne af det forannævnte Olie- eller Oliventræ; de ere ovale og have et svampet, bittertsmagende Kjød, som indeholder megen Olie, og som om- giver en paalangs furet Nød med en hvid, sød, spids og haard Kjærne. Da der gives flere Arter af Træet, er Frugternes Størrelse forskjellig; af nogle ere de ikke større end en Hasselnød, medens de af andre kunne blive saa store som et Dueæg. Naar de ere modne, ere de blaasortc, undertiden ogsaa rødbrune eller lysere. De forskjellige Arter betinge ogsaa den forskjellige Form og Godhed af den deraf pressede Olivenolie (s. d.), som fin- des saavel i Frøhylstrene som i Kj ærnerne. De til Nedlægning bestemte Oliven afplukkes førend de ere modne, blødgjøres ved at læg- ges nogle Dage i frisk Vand og derefter i Vand, hvori der er opløst Soda og Aske af Olivenkjærner, hvorved de betages den ubehagelige bittre Smag; derpaa nedlægges de enten alene eller sammen med forskjellige Kryderier i Saltvand og forsendes saaledes i Glas, ligesom ogsaa undertiden i Fustager marinerede med Olie, Salt og Peber. De ere navnlig i Italien, Spanien og det sydlige Frankrig en betydelig Handelsartikel; i Al- mindelighed foretrækker man de mindre for de større, og jo mere grønne og faste de ere, desto høiere vurderes de. Af de i Handelen forekommende Sorter anses de italienske fra Toscana, Lucca og Verona for at være de bedste, navnlig de smaa saakaldte Piccolini; derefter følge de spanske, portugisiske og de franske fra Provence og Languedoc, hvilke sidste sædvanlig ere nedlagte med Canél, Nelliker, Coriander og Fennikel. I Marseille skjelner man navnlig imellem følgende Sorter: 1) Picholines, Picciolini eller Saurines, som ere smaa, aflange og rødlige; de komme de italienske meget nær og forsendes sædvanlig i smaa Foustager paa 15—16 Pund. 2) Ver- dales fra Languedoc ere runde, mørkegrønne og forsendes i Foustager paa 50—100 Pd. 3) Amelans, tykke og kjødfulde, tilberedes ofte under Navn af Olives farcées, idet man udtager Kjærnen, erstatter den med et lille Stykke Ansjos eller Sardelle og lidt Kapers, og derefter nedlægger dem i fin Olie i Glas. 4) Pointues eller Lucques ere aflange, spidse og mørkerøde. — Gode Oliven bør have en frisk Farve, vise sig glinsende, have et fast Kjød og være godt bedækkede med den til Nedlægningen benyttede Vædske. Olivenolie eller Bomolie (Oleum Oli- varum) vindes ved Udpresning af de ovenfor omtalte Oliven og forbruges i Mængde dels som Fødemiddel, dels til Sæbefabrikation og dels i mange andre techniske Øieined, hvor- for den er en vigtig Handelsartikel. Dens Godhed er væsentlig afhængig af denMaade, hvorpaa Udpresningen er foretagen, hvilket tildels lader sig forklare derved, at der for- uden den i Frugtkjødet rigeligst tilstede- værende Olie, som allerede erholdes ved en svag Presning, ogsaa indeholdes en lig- nende, men dog med Hensyn til dens Egen- tm