Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Opal. 579 Opium. %ængt i Trachyt ved Telki-Banya i Ungarn, p Zimapan i Mexico samt paa Færøerne; 'j*eri anvendes som Smykkesten, men fore- runner ikke ofte i Juvelhandelen. 4) Hydrophan eller Verdensøie kan være titen en almindelig eller en ædel Opal, som r|ar mistet sit Vandindhold, hvorfor den er ^eget porøs, klæber ved Tungen og med ^egjerlighed indsuger Vand. Den er opali- ®rende, glansløs og ikke gjennemskinnende (j ,ji' ialfald kun svagt. Lægger man den Unmod i Vand og lader den gjennemtrænges j^'af, bliver den gjennemskinnende og spil- J i Regnbuens Farver, hvilket imidlertid PY taber sig, naar den er bleven tør. ader man den gjennemtrænges af Vox, 0 8er den de samme Egenskaber, naar den Jvarmes, og den kaldes da Pyrophan. Den P navnlig ved Hubertsburg i Sachsen, i ehd-Banya i Ungarn, paa Færøerne etc. og 1 ar ofte til Ostindien, hvor de Indfødte den som en Amulet. > °) Halvopalen, ogsaa kaldet Beg- Vox- eller p ®opal, er af graa, brun, gul eller grønlig v lv° i forskjellige, som oftest ikke rene i micer; undertiden er den baandagtig stri- lle har træagtige Aftegninger, er gjen- Y ^skinnende indtil uigjennemsigtig og har Ux8'lans. Voxopal kalder man den gule med ppX8'lans, Begopal den mørke med begagtig og Træopal den af træagtig Struc- f0 ’ s°m ikke sj elden danner Materialet til podenet Træ. Den findes ved Schreiba i ïvmrn samt nogle Steder i Frankrig og t. p land indsprængt i vulkanske Stenarter, lj(.j jX- ved Schemnitz og Tokey; den forar- ijaps til Brocher, Daaser etc. Lysegraa gj. v°Paler, gjennemtrukne med skarpt be- Ca>de brunrøde Lag, anvendes meget til meer. K^ ilaspisopal, Opaljaspis, Cacholong eller ^W0lon9 er uigjennemsigtig eller svagt HMv^mskinnende og af forskjellige Farver, gj^hvid, brunligrød, blodrød, okkergul eller ogsaa med Perlemorsglans med et og rødligt Skjær etc. Den sidste u °8’saa Perlemoropal, Perlemoragat djj ^aimukagat, fordi Kalmukerne forfær- Snma Kar og Amuletter deraf. Denne i navnlig- ved Floden Kasch i Buchariet, stolen samt paa Island og Færøerne; tøp .°g smukke Exemplarer deraf betales S^eT bedens de andre Arter, som findes i &t0jT:Ungarn, Sibérien o. h. St., ikke have opÿi 'airdi. I Europa anvender man Jaspis- ïsgQj. J til mindre Smykkesager, i Orienten 7 . U1 Sabel- og Dolkehefter. VÆanth eller Glasopal er vandklar, gjen- U Ä indtil gjennemskinnende, hvid med let^itligt eller graaligt Skjær, har et musk- rud og forekommer nyredannet eller Jp^stensagtig i Ungarn, Schlesien, Böhmen, etc.; den staar kun i lavPris og an- 81e*. ^ 'forskjellige Galanteriarbeider. Glgj ‘yGnelith har et lladmusklet Brud, Glas- _ edtglans, er gjennemskinnende ved ^Ore]-eille °g er brun, graalig eller blaa; den %>mer i knoldede eller nyredannede Ker i Omegnen af Paris ved Menil- Montant, men har kun ringe Værdi og An- vendelse. Glasstykker, som tilfældig have havt en opallignende Farve, ligesom ogsaa kunstige Glasfhisser, ere undertiden forsøgte solgte for Opaler, hvilket dog uden Vanskelighed kan kjendes ved det langt svagere eller ganske manglende Farvespil. Man har ogsaa søgt at efterligne den ædle Opal ved at give den almindelige et Underlag af farvespillende Perlemor. Brusken af en stor Muslings Led eller Hængsel af en Linses til en Mandels Størrelse er ligeledes forekommen i Handelen under Navn af sort eller grøn Opal. Opal, ceylonsk s. Feldspath. Opankelæder s. Huder. Operment s. Auripigment. Opliit s. Serpentin. Opian s. Narcotin. Opiat kaldes ethvert Lægemiddel, hvis Hovedbestanddel er Opium. Opium er den i Luften af sig selv ind- tørrede Melkesaft af de umodne Frugtkapsler af den søvnbringende Valmue, Papaver som- niferum L., en fra Asien stammende énaarig Plante, som hyppig dyrkes i Mellem- og Syd- europa dels for det olieholdige Frøs Skyld og dels som Prydplante i Haverne. Omend- skjøndt denne Plante ogsaa trives ret godt i de europæiske Lande, har Opiumproduc- tionen hidtil dog saa godt som udelukkende indskrænket sig til nogle Lande i Orienten, Lilleasien, Ægypten, Persien og Ostindien; den er vel oftere bleven forsøgt baade i Tysk- land, England og Frankrig, ligesom ogsaa i Nordamerika, og disse Forsøg have ogsaa givet et meget gunstigt Resultat med Hen- syn til Productets Kvalitet; men det Kvan- tum, som man erholdt af et bestemt Jord- stykke, svarede ingenlunde til Productions- omkostningerne, idet Arbeidslønnen viste sig at være for dyr. Heller ikke i Orienten lægge de større Grundbesiddere Vind paa Valmuedyrkning; de egentlige Opiumsprodu- center ere Bønder, som besidde eller forpagte saamegen Jord, som de selv med deres Fa- milier kunne bearbeide til Valmuedyrkning. For at udvinde Opium gaa de da frem paa følgende Maade : Kort efterat Blomsterbladene ere faldne af, gjøres der med en Kniv flere horizontale, undertiden ogsaa spiralformigt løbende Tværsnit i den endnu grønne og umodne Frugtkapsel, dog ikke saa dybe, at dennes Skal helt gjennemskæres, da den strax efter udflydende Melkesaft ellers kunde tage sin Vei indad istedetfor udad; den næste Morgen afskrabes derpaa den udflydte, tykke Saft af det saarede Valmuehoved med en Kniv. I Ostindien saarer man de endnu umodne Valmuehoveder med Naale eller tre- kantede Instrumenter, eller ogsaa benytter man dertil Lancetter med 3 fine Spidser, som ere omviklede med Bomuld, for at de ikke skulle trænge for dybt ind, og den føl- gende Morgen afskraber man da den tykke Melkesaft med en Muslingeskal eller med en med Olie overstrøgen Kniv ; undertiden lader man den ogsaa opsuges af Tøistumper, som man derefter udpresser. Saaledes vedbliver 37*