Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Oolachan Olie. 578 Opal. Onyx, Jaspisonyx, Agatonyx etc. Naar mørke og mælkehvide Striber vexle rent og regel- mæssigt med hverandre, benævnes den Sard- onyx, og en mørkebrun eller sorteblaa Art med hvide Striber kaldes ogsaa Qamahuya. Den vurderes høiest, naar Lagene vexle med grønt og hvidt eller med rødt og hvidt og ere regelmæssig ordnede, saa at de frem- bringe en god Virkning. Den er som oftest kun lidet gjennemsigtig eller uigjenneinsig- tig, hvilket sidste navnlig er Tilfældet med den orientalske, som er meget fast og har 2 à 3 afvexlende Farver, nemlig brun eller blaa, sort og hvid, hvilke Farver maa sondre sig skarpt fra hverandre, uden at den ene gaar over i den anden. Onyxer benyttedes allerede i Oldtiden til kunstneriske Sten- skærerarbeider, de saakaldte Caméer (s. d.), hvortil de endnu anvendes i Italien. De fin- des i Ostindien, Arabien, Italien, Østerrig, Sachsen etc. i Stykker af forskiellig Stør- relse og anvendes foruden til Caméer ogsaa til Daaser, Stokkeknappe og andre lignende Smaagjenstande. Eene og smukke Onyxer vurderes stundom meget høit, selv i ufor- arbeidet Tilstand; i Museet i Dresden findes der saaledes en Onyxplade af c. 8 Ctm. i Kvadrat, som er anslaaet til en Værdi af over 100,000 Kroner. I Oldsagskabinettet i Wien opbevares den berømte Gemme (s. d.) Augusta, 24 Ctm. lang og 21 Ctm. bred, som er skaaren i Sardonyx. Oolaclian Olie er en i den engelske Medicinalhandel i den sidste Tid fremkommen Olie, der saavel i Udseende som i Virkninger skal være meget lig Levertran. Den erhol- des af en Fisk, der fanges ved Kysten Gua- dra og britisk Columbia og af de derværende Beboere kaldes Oolachan eller Fakkelfisk, hvilket Navn stammer fra, at de benytte den tørrede Fisk som Fakler. Opal er en af amorph Kiselsyre og nogle Procent Vand bestaaende, gjennemskinnende indtil gjennemsigtig Halvædelsten, som alle- rede i Oldtiden stod i høi Værdi; den er dels farveløs, dels enten melkehvid, brun, gul. rød eller grønlig, har Glasglans, et musk- let Brud, en Haardhed = 5,5—6,5 og en Vægtfylde = 1,9—2,1; i Kalilud opløser den sig fuldstændigt. Uagtet sin for en Ædel- sten kun ringe Haardhed staar den ofte i høi Værdi, især naar den viser et levende Spil af Kegnbuefarver. Den forekommer i mange forskjellige Varieteter med særlige Navne; de vigtigste af disse ere følgende: 1) Den almindelige Opal, som i Frankrig ogsaa kaldes G i raso I, er gjennemskinnende indtil halvt gjennemsigtig, næsten altid melke- hvid med et gult, rødt eller grønligt Skjær, har Glas- eller Voxglans, men viser intet Farvespil. Naar den har dendritiske eller indvendig moslignende Aftegninger, kalder man den Mosopal. Den findes i Mähren, Schlesien, Ungarn, Sachsen samt paa Island og Færøerne, navnlig paa Strömö, og anven- des til mindre værdifulde Smykker; pulveri- seret bruges den til Polering af flere andre Ædelstene. 2) Den ædle Opal, Elementsten, Firma- mentsten eller orientalsk Opal er melkehvid med et gulligt eller violet Skjær. stærkt glinsende, halvt gjennemsigtig og udmærker sig fremfor de andre Arter af Opal ved et meget livligt Farvespil (Irisering), som viser en udmærket smuk Vexling af Kegnbuens Farver, naar man bevæger Stenen imod Lyset. Naar Farverne løbe parallelt paa den melke- hvide Grund, kaldes den ædle Opal ogsaa Flammeopal (Opale à flammes); vise Begn- buefarverne sig spredte i enkelte Pletter, be- nævnes den Flimmeropal (Opale àjmillettes), og naar Stenen er plettet over det Hele, kaldes den Harlekin. Den sidstnævnte be- tales høiest, især naar den har et stærkt rødligt Farvespil. Den ædle Opal er ofte gjennemdragen af Kidser og er derfor noget skjør, saa at ofte kun en pludselig Tempera- turforandring kan være tilstrækkelig til at bringe den til at springe itu, hvilket ikke alene kan indtræffe under Slibningen, men ogsaa efterat den er indfattet t. Ex. som Eingsten. Den til Slibning bedst egnede ægte Opal findes kun ét Sted, nemlig ved Czerweniza i Ungarn, imellem Kaschau og Eperies i Saroscher - Comitatet, som over- hovedet har de betydeligste Opalgruber maaské paa hele Jorden.. Desuden forekom* mer den ogsaa i Mexico og i Ostindien, hvor den, naar den erfeilfri, vurderes ligesaa høit som Diamanten. Samtidig med den ædle Opal vindes ogsaa den saakaldte Opalmoder. Fr. Matrice d’Opal, E. Opal Matrix, hvorved man forstaar graagule Tracliytstykker, hvori der findes fine Puncter eller Striber af Opak men saa smaa, at de ikke kunne løsgjøxeS og anvendes som Ædelstene, hvorfor selve Stenen forarbeides til Knapper, Daaser og lignende Gjenstande. Opalmoder bliver ofte gjort mørkere i sin Grundmasse ved atdyppe den i Olie og derefter ophede den forsigtigt) hvorved de smaa Opalartikler træde bedre frem. En Art ædel Opal, der dog ikke ex anvendelig som Ædelsten, findes ved Frank- furt a. M. og ved Leisnig i Sachsen, ligesom den ogsaa skal forekomme paa Færøerne, } Australien og Guatimala. Benævnelsen »ori- entalsk Opal« hidrører fra, at de ungarske Opaler tidligere mest solgtes til Constan- tin opel, hvorfra de da igjen gik til Amster- dam og London. De ædle Opaler anvendes til Eingstene, Ørelokker og andre Smykke- sager og slibes næsten altid en cabochon eller som gouttes de suif eller halvkugle- agtige, kun meget sjelden som Tavler med Facetter. Ordinaire Stene slibes ganske tynde og gives et Underlag af broget Silke eller Paafuglefjer. Det største bekjendte Exemplar af en ungarsk Ædelopal findes i det keiserlige Mineraliekabinet i Wien; den er usleben, veier c. 3000 Karat, er 11,5 Ctim lang, 6,5 tyk og 1,3—7,9 høi og anslaas til en Værdi af over 800,000 Kroner. 3) Ildopalen er temmelig sjelden og staar derfor ogsaa i høi Pris; den er af en hya- cintrød, i det Honninggule overgaaende Farve, undertiden ogsaa iriserende i det Carmin- røde og Æblogrønne eller med dendritiske Aftegninger. Den forekommer tæt og ind-