Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Olivenolie. 577 Onyx. ju lidt skarp Smag og Lugt. Den bedste er Gccerolien fra Omegnen af Byen Lecce; . er smukt gul og gjennemsigtig og har ikke megen Lugt. Puglieser- eller Galipoli- 0l|en er ordinair, men meget fed og trænger °gsaa meget godt ind i Uld, hvorfor den særlig gjerne benyttes af Klædefabrikanterne. Glabreseren er af endnu ringere Kvalitet, grønlig og som oftest noget uklar og tyk, har en stærk Lugt og Smag; den anvendes ^.erfor ogsaa sædvanlig kun til Sæbefabrika- 1011 j i Klædefabrikerne etc. Det Samme §J&lder ogsaa om den sicilianske Olie, som i den nyere Tid er bleven bedre end Adligere. Olien fra Øen Sardinien er for Uden meget god og staar ved Siden af de bedre genuesiske og toscanske Sorter; Dyrk- Ungen deraf er ogsaa tiltagen meget i den %ere Tid. Olien fra de joniske Øer er af Urslqellig Kvalitet; den bedste, som kommer ha Øen Paxo, er lysegul, mild og velsma- §ende; den ordinaireste Sort er den fra Ce- Phalonia. Levantisk Olie kalder man sæd- elig den, som erholdes fra Grækenland, 'Urne i Archipelet og fra nogle Egne i Lille- Uien; den er som oftest bedre end Puglie- pUen og kan tildels maale sig i Godhed med hemieserolie. Der forsendes meget deraf til Marseille, Genua, Livorno, Triest etc., hvor Uan hyppig blander den imellem de bedre forter, efterat man først har fjernet det bykke Bundfald, som sædvanlig findes deri. Ueget god Olie produceres ogsaa paa Kysten U Albanien, hvor man behandler den med ^erlig Omhu. Den dalmatiske og istriske Blie ei' grønlig og staar omtrent i lige Rang Ued Pugiieserolie; da den mest gaar til U'iest og forsendes videre derfra, kommer den sædvanlig i Handelen under Navn af Uiesterolie. Den spanske Olie er i Regelen Unnnelig ordinair, saa at den mest anvendes hl Sæbefabrikation ; den bedste kommer fra Uajorka; derefter følger Olien fra Sevilla og Ualaga, hvilke Sorter hyppig forsendes til ^ ordsøhavnene. Den portugisiske er i Al- Uindelighed af samme Kvalitet som den 8Panske. Fra den afrikanske Kyst kommer Ui' ogsaa megen Olie af-forskjellig Godhed hl Marseille, Livorno etc. Disse Byer, lige- spm ogsaa Genua, ere overhovedet de vig- hgste Markedspladser for Olivenolie, som de der boende Handlende faa tilsendte fra alle hgne. Til Nordeuropa kommer Olien mest h’a Triest, men dernæst ogsaa fra Neapel, Gallipoli og Bari i det Neapolitanske, Mes- ®Ua paa Sicilien, Cagliari paa Sardinien, Ma- laga, Alicante og Sevilla i Spanien etc. I d?ü nyere Tid kommer ogsaa Olie i stor Maalestok fra Sydamerika, navnlig Peru, hvorfra Olivenolien mest forsendes i store hade, Bother og Piber. — I Tyskland kan ddenlandsk Olie i Fade indføres toldfri, naar den bringes i en saadan Tilstand, at den Uke kan anvendes som Spisevare, men kun hl Sæbefabrikation, i Tøifabrikerne eller til andet technisk Brug, og man bringer den derfor ofte ved Indførselen i en saadan Til- stand (denaturerede Olier) ved at tilsætte den Terpentinolie eller Rosmarinolie, hvoraf J. Hj o rth : Varelexikon. omtrent 1 Pund af den første eller 1/8 Pd. af den sidste pr. Centner opfylder Hensigten. — 2) Brændolier, Huiles lampantes eller Huiles à brûler, ere klare Olier af 2den Kva- litet, som ofte have en lidt harsk Lugt; ved længere Lagring blive de endnu lysere og kaldes da Huiles brillantes. — 3) Yed Fa- brikolie, Huiles à fabrique, forstaar man alle simplere Kvaliteter, som stedse ere mere eller mindre uklare, ofte af en skarp eller syrlig Smag, og kun anvendelige til technisk Brug. — Olivenolie forekommer ofte forfal- sket med andre Olier, saasom Yaimueolie, Nødolie, Bøgeoldenolie, Roolie, Sesamolie, Dodderolie, Madiaolie, men især med Bom- uldsfrøolie. Disse Forfalskninger ere i Alminde- lighed vanskelige at opdage, hvilket bedst kan ske ved Sammenligning med tilforladelig rene Olieprøver og ved da at mærke sig den forskj ellige Farve, Lugt og Smag. Et ret godt Kjendetegn er ogsaa, at de forfalskede Olier ofte først stivne ved en betydelig lavere Temperatur end Olivenolie. Til en chemisk Undersøgelse af Olien kan man anvende for- skj ellige Reagenser, saasom Salpetersyre, Svovlsyre, Natronlud, Phosphorsyre, Sølvni- tratopløsning etc. — Den til at spises be- stemte Olivenolie maa opbevares i en frisk, renlig Kjælder, og ved Slutningen af Somme- ren bør den omstikkes paa rene Glasbehol- dere, idet Bundfaldet fjernes, da dette sidste fremskynder selv den bedste Olies Fordær- velse; Fadene bør dernæst helst være helt fyldte og godt lukkede. Selv med Iagttagelse af disse Forsigtighedsregler vil Olien imid- lertid allerede efter et Aars Forløb have tabt i Godhed, og selv de mest holdbare Sorter, saasom den fra Nizza og flere Steder, vil i det Høieste kun kunne holde sig i 3 Aar. Olivetter kalder man i Frankrig ovale, olivenformede Koraller og Glasperler. Olivin s. Chrysolith. Ollandas s. Flanderske Lærreder. Ollandillas s. Hollandillas. Olmerdug s. Barchent. Oloime eller petite donne kalder man i Frankrig en Sort stærkt, raat Hampelærred, som benyttes til Seildug, Presenninger etc. og som især forfærdiges i Bretagne. Ombrés eller ombrerede Tøier ere stribede, farvede Uldstoffer, som ere saaledes beskafne, at hver enkelt Stribe er mørkest i Midten og efterhaanden bliver lysere til begge Sider, saa at der altsaa imellem to mørkere schatterede Striber ligger en, som er lysest i Midten. Ombreret kalder man et Mønster med brede, parallele Striber, hvis Farve successive bliver svagere til den ene eller til begge Sider. Ondatras eller Musquaskind kaldes undertiden Bisamskind (s. d.). Ondes kaldes i Frankrig vatrede Tøier. Onions Metal s. Darcets Metal. Onyx kalder man en Yarietet af Chal- cedon (s. d.), sædvanlig af forskjellige Far- ver, sort, sorteblaa, brun, grøn, melkehvid etc., der danne afvexlende Striber eller Lag. Naar disse Lag bestaa af Carneol, Jaspis eller Agat, kaldes Stenen ogsaa Carneol- 37