Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Beaujolaisvine. 51 Begpap. bleges ogsaa i Larochelle og forsendes til Colonierne. Beaujolaisvine ere meget gode Bord- vine fra Omegnen af Beaujeu i Rhonedepar- tementet. De have en smuk, livlig Farve, en behagelig Smag og Bouket, blive hurtig drikkelige og holde sig længe; de taale og- saa en Tilsætning af Vand uden at tabe for- meget af deres Styrke og gode Smag. Der produceres aarlig over 50,000 Fade, hvoraf Størstedelen gaar til Paris, hvor denne Yin sælges under Navn af Macon og Nedre- burgunder. Beaune, en af de fortrinligste Sorter rød eller hvid Burgundervin fra Dep. Côte d’Or; de bedste Sorter af samme ere: Cham- bertin, Montrachet, Clos de Yougeot, Riche- bourg, Romané etc. Beausoleil eller Beausol er gode, fy- rige, tildels søde Yine fra Dep. Lot; de for- sendes i stor Mængde over Montauban og Bordeaux til det nordlige Europa og til Syd- amerika. Beaver, Fr. Castor, T. Biber, er op- rindelig Navnet paa Bæverskind (s. d.), men nu forstaas herved et Slags tykt blødt Bom- uldstøi, som væves firskaftet med en Islæt af Mulegarn, som er meget tykkere endKjede- traadene; det opkradses paa den ene Side, trykkes da med billige Farver og anvendes som Foerstof. Beaverteeu ligner Beaver, men er meget tykkere, vævet femskaftet og opkradset paa begge Sider, saa at det har Lighed med blødt uldent Tøi (s. Barchent). Bebeerin, et Alkaloid, der udvindes af Ncctandra Rutilaci, som voxer i Guyana, frem- træder som et amorpht, gulagtigt eller farve- løst, glinsende, bittert Pulver. Det anvendes i Medicinen (ligesom ogsaa svovlsur og salt- sur B.) og erstatter ofte Chinin. Det lader sig let opløse i Yinaand, Æther og fortyndet Svovl- og Saltsyre, men kun vanskeligt i Vand. Det reagerer alkalisk og med Syrer giver det derfor Salte, som dog ikke kry- stallisere. — I Barken findes Bebeerinet bunden af Bebeerinsyre eller Bebirusyre, der kan fremstilles som hvide Krystaller, der honilyde i Luften, smelte ved 1500 og sublimere ufor- andrede ved 200°. Med Kali og Natron dan- ner den let henflydende Salte. Barken inde- holder desuden Garvesyre og Gummi og vir- ker omtrent som Chinabark. Bebi kaldes nogle sædvanlig blaa Bom- uldstøier, som tilvirkes i Syrien og forsendes fra Aleppo og Said til Marseille, hvorfra de som oftest gaa til Afrika. Becfig’ues, smaa Sangfugle (især Sylvia hortensis og Smaafugle af lignende Størrelse), fanges i stor Mængde i liere Egne af Frank- rig, i Nizza, paa Malta etc. og forsendes ned- lagte i Eddike og aromatiske Urter eller i Mel, navnlig til Italien, hvor de ere en me- get yndet Spise. Bèclie de nier s. Trepang. Beefwood s. Botanybaytræ. Beg, T. Pech, Fr. Poix, E. Pitch, er en sort, brun, rød eller gul Harpix, som paa forskjeilige Maader udvindes af Naaletræerne. Den almindelige sorte eller brune Beg (Pix solida, nigra) erholdes af Fyrre- og Gran- tjære ved Indkogning i aabne Kjedler. Den indeholder Brandharpix i Mængde, er haard og skjør i Kulden, bliver blød, klæbrig og deigagtig ved 83° R., smelter let og er da temmelig tyndtflydende, hvorfor den egner sig godt til Kalfatring af Skibe; endvidere anvendes den til at befæste Haarene i Børster og Pensler, til Fakler, vandtæt Kit og under- tiden ogsaa til Plastere. Den lader sig op- løse i Alkohol, Terpentinolie samt i ætsende og kulsure Alkalier. Den sorte Beg, som bru- ges af Skomagerne, er sædvanlig blandet med Talg. Den saakaldte fede Beg inde- holder endnu Oliedele og er derfor blødere og mindre skjør end Glasbeg eller tør Beg, hvoraf Olien er uddragen. Yed Glas beg eller Beg harpix (Resina flava eller cocta), for- staar man dog ogsaa en Slags B. af lysere Farve, som ved Destillation af Terpentinolie bliver tilbage i Kolberne. Paa samme Maade tilberedes Burgunderbeg (Pix eller Resina Burgundica) som er en hvid eller gul Har- pix af Pinus Picea og Pinus Pinaster, og som forekommer lysere eller mørkere. Den an- vendes til flere Slags Fernis, gul Sæbe, Pla- stere etc., ligesom ogsaa til Lodning og Fortin- ning af Smede, Blikkenslagere og andre Haand- værkere, samt til Udforing af Karrene ved Fabrikation af baiersk 01. I England efter- gjøres den ved at sammensmelte Terpentin og Harpix tilligemed noget Yand. Stenkuls- beg (Pix Lithranthracis) erholdes ved at afdampe Stenkultjære; den bestaar af Brand- harpix, Paraffin og Naphtalin, er haardere, men mindre seig og klæbrig end almindelig Beg, og benyttes til Fabrikation af Asphalt. Hvid Tyrolerbeg eller Baiersk B., bliver til- bage efter Destillationen af tysk Terpentin. — Den almindelige Beg tilberedes iøvrigt i alle Lande, hvor der findes store Skove af Naaletræer; som den bedste anses dog den svenske, der forekommer i 3 Sorter, Kron- Wasa- og ordinair Beg; derefter kommer den norske, tyske, russiske etc. Fransk B. kommer mest fra Bayonne i Kager paa 50— 100 Pund; russisk fra Archangel i Fade paa c. 300 Pund, tysk fra Bøhmen, Østerrig, Schwartzwald etc. i Fade paa 1—8 Ctr. eller i smaa Foustager paa 20—30 Pund. Ogsaa fra Nordamerika forsendes store Qvantiteter, navnlig til Vestindien, Spanien og Portugal i Tønder paa 200 Pund; denne Sort er i Godhed lig den russiske. (Se ogsaa Fyrre- harpix. Begblende eller Beguran s. Uran. Beggars JLace, en Sort Traadbaand og ordinaire vævede Kniplinger, som tilvirkes i Holland og forsendes til England og Amerika. Begkul s. Stenkul. Begolie s. Terpentinolie. Begopal s. Opal. Begpap eller Begpapir tilberedes lige- som Papir, kun at det Materiale, som an- vendes dertil er Affald af tjæret Tougværk istedetfor Klude. Det fremstilles ogsaa ved Overstrygning af grovt Papir med Stenkuls- tjære. Det er meget stærkt, modstaar godt 4*