Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Begsod. 52 Beitse. Vand og bruges til Indpakning, navnlig af Staalvarer. Begpapir, Gigtpapir eller Sund- hedspapir kaldes ogsaa almindeligt Papir, som er overstrøget med forskjellige irriterende Stof- fer, saasom sort Beg, Terpentin, Colophonium, spanske Fluer etc., og som anvendes imod Gigtsmerter. Beg-sod eller Glanssod, en mørkebrun, glinsende Skorpe, som afsætter sig i Skor- stene ved Forbrænding af Træ. Man til- bereder deraf en brun Farve, Bister (s. d.), og med koldt Vand erholdes af denne Sod et Fluidum, hvori saltet Kjød kan dyppes, hvor- efter det kan holde sig meget længe. Den benyttes ogsaa ved Afbrændingen af pressede Metalplader, som skulle overstryges med Guld- fernis, samt i Skriftstøberierne. Belieimodder (Balani myrepsicæ eller Nuces Beh en), ere Frugtkj ærnerne af et i Ostindien, Arabien, Øvreægypten voxende og i det tropiske Amerika dyrket Træ, Mo- rin g a antera eller pterygosperma, i hvis lang- agtige Frøkapsler de trekantede eller rund- agtige Nødder findes. De ere af Størrelse som Hasselnødder og have en tynd, graa, let sønderbrydelig Skal, der indeholder en olie- agtig, bittert smagende Kjærne, hvoraf man ved Udpresning erholder omtrent Fjerdedelen af deres Vægt Behenolie, Oleum Behen, en fed, mild, sødlig, gjennemsigtig Olie uden Lugt og af en smuk gul Farve. Den størk- ner ved den ringeste Kulde, og naar den for- falskes med andre Olier, bliver den let harsk, imedens den i ren Tilstand ikke let er udsat herfor. Den benyttes især til Forfærdigelse af Pomader, Haarolie, Salver og Lignende, ligesom ogsaa til Udtrækning af vellugtende Blomster, hvis Lugt den da antager (Franske Blomsterolier f. Ex. Jasminolie),- endvidere bruges den hyppig til Forfalskning af for- skjellige ætlieriske Olier. Den indeholder Behensyre og Moringasyre. Beibazar, en Art urene Gedeliaar af anden Qvalitet fra Levanten, maa udvaskes godt med Sæbe førend de benyttes til Væv- ning. Beige, egentlig Baigues, et sort, brunt eller graat kipret uldent Stof, som navnlig tilvirkes i Omegnen af Poitiers og Laudon; de grovere Sorter anvendes af Landalmuen, de finere til Damekjoler ere for Tiden meget i Brug. Beilik kaldes i Tyrkiet en Slags grovt Klæde, som anvendes til Soldaternes Unifor- mer og som forsendes fra Salonichi. Beisbær s. Peber, spansk. Beitse eller Mordants kalder man for- skjellige skarpe, alkaliske eller undertiden sure Stoffer, hvormed man giver Overfladen af mange Legemer et forandret Udseende, ligesom den ogsaa anvendes meget i Farve- rierne, hvor den tjener til at meddele saavel animalske Træviesto ffer, saasom Silke, Uld. Haar, Fjer, Ben etc., som Plantefibre, saa- som Bomuld, Hør, Hamp, Træ etc. saadanne Egenskaber, at de let og holdbart kunne op- tage det paagjældende Farvestof. Dette lader sig nemlig kun sjelden uden Beitsning for- binde saa fast og varigt med de vedkommende Trævlestoffer, at det er istand til at modet aa Paavirkningen af Lys, Vand, Sæbe og svage Syrer-. Det er saaledes for at forbinde Far- verne holdbart med Fibrene, at man anvender Beitse, der for Størstedelen bestaar af Al- kalier, alkaliske Jordarter, tunge Metaloxyder og basiske Metalsalte. En gjentagen Ud- vaskning af Gjenstandene er nødvendig, da en for stærk Beitsning er skadelig for Far- ven; dette er navnlig Tilfældet med de ani- malske Fibre, som ikke taale megen B. Alun benyttes især meget til B. B. anven- des enten særskilt eller forbindes med Farve- stoffet; sjeldnere paafører man først Farven og senere B. Ved Sortfarvning bruges først et Jernsalt som B., hvorefter Stoffet be- handles med garvestofholdige Opløsninger, hvorved den ved Forbindelsen af Jernilte og Garvestof fremkomne sorte Farve fæstner sig paa Stoffet. Ætsbeitser eller Enlevager an- vendes for at opløse og fjerne Farven paa enkelte Steder af allerede farvede Tøier; for Indigo bruges navnlig Chromsyre, for Krap benyttes Chlor. Vil man trykke Mønstere paa farvede Tøier, anbringes B. for den nye Farve, som derefter kun vil fæste sig paa de Steder, hvor B. er anbragt; saadanne B. kaldes Overtrykbeitser. Ved Farvning af Træ, Horn eller Ben kaldes selve Farvevæd- sken B., og hvor man bruger to Vædsker efter hinanden, kaldes den første Angreb. B. anvendes hyppig paa Træ, enten for at give dette en vilkaarlig, om ogsaa ikke na- turlig Træfarve, eller for at give simple inden- landske Træsorter Udseende af kostbare uden- landske, eller endelig for at give ensfarvet Træ et flammet eller noget aaret Udseende. Træ, som skal beitses, maa først slibes vaadt; med eddikesur Jernbeitse bliver det sort efter et Angreb af Brunspaan, ligesaa ved chrom- sur Kali, og brunt med Skedevand i For- bindelse med Aloe eller Jern vitriol; hvidt Træ farves gult med Safran i Spiritus. Nødde- træsbeitse frembringes ved Paatrykning al overmangansurt Kali. Horn beitses sort ligesom Tøier med Jernvitriol og Galæbler eller Brunspaan, og brunt til Efterligning af Skild- paddeskaller ved Kalk, Potaske og Mønnie. Ved Farvning af Ben benyttes Cochenille, Fernambuk etc. En meget god Træbeitse anbefales i den nyere Tid, bestaaende af en Opløsning i Vand af lige Dele dobbelt chrom- surt Kali og Oxalsyre. — Beitsning kaldes ogsaa den chemiske Indvirkning paa iltede Metalsager, f. Ex. Blik eller Traade, der ere blødgjorte ved Glødning, og det anvendes da for at fjerne Glødskallen, hvortil sædvanlig benyttes fortyndet Svovlsyre. Jern kan dog let opløses af saadan Syre, førend Glødskallen er fjernet, hvilket kan forhindres ved Glycerin- — Endvidere anvende Hattemagerne en Op- løsning af Kviksølv i Skedevand med Til- sætning af ætsende Kviksølvsublimat og Ar- senik til Beitsning af Harehaar paa Skindene og derved gjøre dem mere egnede til Filt- ning. En Beitse til Boning af Gulve til- beredes i Tyskland og Frankrig (hvor den kaldes Encaustique) ved at koge gult Vox med en Opløsning af kulsurt Natron.