Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bekkasiner s. Snepper. Belaayebark eller Belaché af et paa Madagascar voxende Træ ligner Chinabark, bar en ren bitter Smag og en chinaagtig Lugt; den er udvendig rynket og gulbrun med lyse Pletter, indvendig lysegul og trævlet. Belcliette eller Belehrte, en Slags spansk Uld af seconda Qvalitet fra Omegnen af Sarragossa. Belemnit s. Peliom og Vættelys. Belesmes eller Bellesmes, en Slags grovt Hampelærred til Madrasser og Pak- ning, tilvirkes i Frankrig i Byen af samme Navn. Bellacosa eller Belcosses kaldes nogle paa jden Scio forfærdigede med Guld og Sølv gjennemvirkede Silketøier. Belladonna, Galnebær (Atropa Bel- ladonna), T. Tollkirsche, Wolfskirsche eller Wuthbeere, er en i Mellern- og Sydeuropas Bjergskove voxende, 4 til 6 Fod høi Gift- plante med ægformede, kortstilkede, helran- dede, paa Oversiden mørkegrønne og under- neden lysere Blade af en Haands Størrelse, klokkeformede, violetbrune Blomster og sort- agtige, kirsebærlignende, torummede, glin- sende Bær med en rødlig Saft og on Mængde brunlige Frøkorn. Roden er peren- nerende, cylindrisk, flerdelt, grenet, liar en bedøvende, ubehagelig honningagtig Lugt og en bitter Smag, og har i Udseende nogen Lighed med Althearod eller Burrerod. Hele Planten indeholder en stærk narkotisk Gift (Atropin s. d.); men saavel Roden som Bla- dene anvendes hyppig i Medicinen som smerte- og krampestillende Midler, t. Ex. imod Hunde- galskab, i Sindssygdomme og i Øiensygdomme. Af Planten tilberedes et grønligt, giftigt Ex- tract. B. er ogsaa funden vildtvoxende i Danmark. IfBellesines s. Belesnae«. - Bellounes s. Figen. S3B elm on tin, en Slags Paraffin, som i England udvindes af Ragoon-Stenolie og an- vendes til Lys. Beluga, ogsaa kaldet Hvidfisk (Del- phinus leueas eller Cetus albicans), en Art Delphin af hvidlig Farve med brune Pletter, hen ved 9 Alen lang, lever i de Grønlandske Farvande, men forekommer ogsaa i Nordsøen og Flodmundingerne der; den afgiver ikke ubetydeligt Spæk (l à 3 Tdr. pr. Stk.), Kjødet nydes meget af Grønlænderne og dens Skind (Matak) foretrækkes endogsaa for Hvalens. Beluga eller Bjeluga kaldes ogsaa i Rusland Husblasstøren. Belveitererosmer, en Slags Drue- rosiner fra Calabrien, forsendes især fra Li- vorno til England, sædvanlig trukne paa Traade. Belzamire, et Lærredsstof med ivævede Silkeblomster, tilvirkedes tidligere i Frankrig. Ben af større firføddede Dyr, saasom Heste, Hornkvæg, Hjorte etc. ere et vigtigt Materiale til Forarbeidning af mange Gjen- stande og benyttes navnlig af Dreiere, In- strumentmagere, Snedkere og andre Haand- værkere. Det er hovedsagelig Pibebenene af Fodleddet paa Hornqvæget, som benyttes, da de høiere liggende Led, Laarbenene, ere for haarde og skjøre og ofte ikke af ensartet Masse; Benene af Bagfødderne ere stærkere og bedre end af Forfødderne. Naar begge Enderne ere afsaugede af B., renses de for Marven, der bruges til Pomade, Smørelse etc., hvorefter de bleges enten ved en længere Kogning i Potaskelud eller ved Solens og Luftens Paavirkning; de kunne da blive lige- saa hvide som Elfenben. Hesteben ere tættere og haardere end Oxeben, men lade sig van- skeligere bearbeide og ere ikke saa lette at erholde. Hjorteben ere de hvideste og fine- ste, men temmelig skjøre; de benyttes især til Klaviaturer og til Knivskafter. Elsdyr- ben ere hvide som Elfenben og blive ikke gule; men de ere vanskelige at erholde. Sæl- hundeben bruges af Grønlænderne til alle Slags Yærktøi, Knive etc. — Oxeben farves ved at rense dem for de indeholdte Fedtsub- stantser og derefter behandle dem med fortyndet Skedevandsbeitse eller anden opløst Farve. Yed at knuse og maleB. paa Møller erholdes Benmel, som anvendes meget til kunstig Gjødning ved Tilsætning af Svovlsyre og under Navn af sur phosphorsur Kalk; friske B., som endnu indeholde Fedtstoffer og Gelée, ere at foretrække hertil. Af B. tilberedes ogsaa Ben lim (Patentlim) ved Extrahering med Vanddampe eller Saltsyre. Endvidere anvendes B. til Fabrikation af Berlinerblaat, Phosphor, Salmiak etc. og til de under Ar- tikelen Hjortehorn anførte Præparater. — Danmark udfører store Qvantiter B.; i Aaret 1875 beløb Udførselen sig til over 3 Millioner Pund, hvoraf Størstedelen gik til England. Benaske, Benjord eller hvidt Spodium erholdes ved at forkulle Ben i aabne Kar, hvorved der fremkommer et hvidt Pulver, der hovedsagelig bestaar af phosphorsur Kalk og anvendes til Polering af Guld og Sølv, til Fabrikation af Melkeglas, Glasflusser og uægte Diamanter, til Lakering, som Raamateriale ved Phosphorfabrikationen etc. Senedictrod s. Nellikerod. enfedt udvindes ved at udkoge knuste Ben med Vand, og anvendes ligesom andre Fedtstoffer til Maskinsmørelse, Vognsmørelse, grøn Sæbe etc. (s. Oxeklovefedt). Beuglas eller Melkeglas er en mælke- hvid, halvt gjennomsigtig Glasmasse, der især anvendes til Lampekupler; det erholdes af almindelig Glasmasse ved Tilsætning af c. 10 pCt. Benaske og noget Mønnie, Benicarlo, en mørkerød, kraftig Vin fra den spanske Provins Valencia, forsendes meget til Bordeaux, Cette og det nordlige Europa og benyttes særlig til Forskæring af lettere Vine. Beiikentijntræ, en gul eller brun Træsort fra Surinam, kommer undertiden til Holland, hvor det anvendes til Snedkerarbeide. Benkul, dyriske Kul, Bensort eller Spo- dium erholdes ved at forkulle i lukkede Kar Ben, som først ere rensede for alle Kjød- og Fedtsubstantser, ligesom ogsaa som Residuum ved den tørre Destillation af Ben. De have en dyb sort Farve og anvendes derfor fint malede til Malerfarve, Skosværte etc. og be- I