Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

nævnes da stundom brændt Elfenben, skjøndt der kun sjelden findes Elfenben deri, og dette desuden ikke er meget bedre end Productet af andre Ben. Da de besidde den Egenskab at binde Lugtestoffer og at optage Farve- stoffer i deres Porer, benytter man dem ofte til Affarvning af forskjellige Yædsker, og navnlig anvendes de i stor Maalestok i Suk- kerraffinaderierne til at affarve Sirupen og samtidig befri den for Kalk; til dette Brug males de ikke fint, men kun af Størrelse som Ærter. Naar man med fortyndet Saltsyre uddrager en Del af den i B. indeholdte phos- phorsure og kulsure Kalk, bliver deres Porø- sitet og derved ogsaa deres Kraft som Af- farvningsmiddel betydelig forøget, og ved omhyggelig Udvaskning og Glødning kunne de allerede engang brugte B. gjøres anvende- lige igjen. Som Gjødningsmiddel kunne de ikke maale sig med Benmel; dog anvendes de i Raffinaderierne brugte Benkul, som ogsaa stundom kaldes Sukkerkul, ofte hensigts- mæssigt dertil paa Grund af den Æghvide og andre dyriske Stoffer, som indeholdes deri. B. maa have en ren sort Farve, som hverken maa være brunlig eller graa, da dette vil tyde paa, at de ikke ere tilstrækkelig for- kullede, og de ere da hverken tjenlige som Affarvningsmiddel eller til Farve-; koger man dem i destilleret Yand, maa dette ikke blive farvet, og gløder man dem i en Digel, maa de hverken give Røg eller Flamme. De bed- ste B. erholdes af Elfenben, ligesom der og- saa faas en meget god Sort af Bedeben; den anvendes særlig til Bogtrykkersværte, Olie- farver etc. Benlim s. Lim. Benolie, T. Knochenöl, Klauenfett, s. Oxeklovefedt. Bensort s. Benkul. Benved (Euonymus), T. Spindelbaum, en næsten i hele Europa i Kratskove vox- ende, træagtig Buskvæxt af 18—20 Fods Høide; den bærer smaa gulgrønne Blomster og purpurrøde, tre eller firkantede Frøkapsler. Den voxer vildt i Danmark og Norge, har et bleggult, fint, fast og seigt Yed, som benyttes til Yifter og andet finere Dreierarbeide, til Polering af Guld- og Staalarbeider, Rensning af Uhrværker, Tandstikkere etc. Kullene af B. anvendes dels som Tegnekul og dels til Krudtfabrikation. De hvide Frøkom frem- kalde Afføring og Opkastning, ligesom de ogsaa anvendes til at fordrive Utøi hos Husdyr. Benzaldehyl er Hovedbestanddelen af Bittermandelolie s. Mandler. Benzin, som ogsaa tidligere kaldtes Benzol (s. d.), hvorfra den dog er forskjellig, er de først overgaaende flygtige Dele ved Stenkultjærens Destillation imellem 60—120° eller vel endogsaa indtil 1800 ; den er en farve- løs, let fordunstende og eiendommeligt, ikke ubehageligt lugtende Vædske af en Vægtfylde af 0,70—0,85. Den anvendes meget som Plet- vand, til Handske vask, til Fremstilling af Nitrobenzol (s. d.), hvoraf atter udvindes Anilin (s. d.), som Opløsningsmiddel for en Mængde Stoffer som Kautschuk, Harpixer etc., til Borttageisen af Fedtpletter paa Fjer og andet mere. Den udvindes i det Store af Stenkulstjære, idet man ved Destillation af denne opsamler de indtil 200° overgaaende Dele (let Stenkulstjæreolie); disse behandles først med lidt Svovlsyre og derefter med en lille Qvantitet Natronlud og underkastes atter Destillation, hvorefter det Fluidum, som gaar over imellem 60 og 120° er det sædvanlige i Handelen forekommende Benzin, der inde- holder Benzol, Toluol, Cymol og andre Kul- brinter og renses ved Destillation i eiendom- melige Apparater, som ere construerede efter samme Princip som de søileformede Alkohol- Destillationsapparater. Fuldstændig forskjel- lig herfra, men dog hyppig forvexlet hermed ere de først overgaaende Dele af Destillatet af raa Petroleum, som i Handelen gaar under Navnet Petroleumsbenzin, Naphta, Petroleumsæther, Ligroin, Gasolin. Den benyttes til lignende Ting som Benzinen. Den forekommer meget afvigende i Henseende til Kogepunct, Vægt- fylde og Renhed og bestaar sædvanlig af en Blanding af forskjellige Kulbrinter, hvoraf navnlig skal nævnes Capronylbrint, Butyl- brint, Amylbrint etc. Den adskiller sig fra Benzin og Benzol allerede ved sin mindre behagelige Lugt, som ligner Petroleum, men navnlig ogsaa ved sit Forhold til 90°’s Vin- aand, hvori det er uopløseligt, medens de førstnævnte tvende med Lethed opløses deraf. Ligeledes udvikler den kun forholdsvis liden Røg ved Forbrænding, medens Benzin og Benzol brænde med stærk osende Flamme. Benzoë, Benzoegumml eller Benzoe- harpix {Resina B. eller Asa dulcis) er en Harpix, som ved Indsnit i Barken udvindes af Benzoëtræet {Styrax Benzoin), som især voxer paa Java, Sumatra og i Siam. Den flyder ud af Træet som en hvid eller af ældre Træer som en lysbrunlig Melkesaft, størkner i Luf- ten og antager da en rødbrun eller gulagtig Farve; den bedste er den først udflydende Saft af unge Træer under 10 Aar, men denne forekommer kun sjelden i Handelen. Ældre Træer give mørkere Benzoe. God B. er gjen- nemskinnende i Kanterne, har et glinsende musklet Brud, en meget behagelig, vanille- agtig Lugt og en sødlig, krydret og noget skarp Smag. Den smelter let og den vel- lugtende Røg, som den udvikler, fortætter sig paa kolde Legemer til silkeglinsende hvide Krystaller, som ere Benzoesyre. Benzoe indeholder ofte en Mængde hvide og gule iblandede, større eller mindre Korn, som have nogen Lighed med itu brækkede Mandler; den bedste i Handelen forekommende Sort kaldes derfor Mandelbenzoë {R. B. amygdaloides), idet den næsten ganske bestaar af saadanne sammenkittede Mandelstykker, saa at den i Bruddet viser sig lysebrun med store hvide Pletter. Ord i nair B. mangler enten ganske eller tildels disse hvide Mandler, ligesom den ogsaa er urenere og indeholder Træstumper, Bast etc., som den førstnævnte Sort dog ikke altid er fri for at indeholde. Der fore- kommer ogsaa en sortebrun Sort ganske uden Pletter og meget uren; denne er i Regelen forfalsket. Prima B. er sædvanlig i England 3 Gange saa dyr som Secunda og 6 Gango