Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Benzoëtinctur. 55 Bergamotter. saa dyr som den ringeste Sort. Man skjeiner imellem Singapore, Penang eller Sumatra og Siam B., af hvilke den sidstnævnte er den officinelle Sort, hovedsagelig paa Grund af at den indeholder meget Benzoesyre, imedens de andre Sorter indeholde Canélsyre. B. lader sig næsten ganske opløse i Æther og Vinaand med de fremmede Iblandinger som Residuum; med»Vinaand giver den Benzoë- tinctur, som danner en melkeagtig Vædske ved at fortyndes med Vand, idet Harpixen da udskiller sig i meget findolt Tilstand, og som under Navn af Jomfrumelk, lait virginal, benyttes til Hudens Forskjønnelse. Den sammensatte Benzoëtinctur indeholder des- uden ogsaa Aloe og Perubalsam. I Siam- Benzoë findes som omtalt en eiendommelig Syre, Benzoesyre, Benzoylsyre eller Benzoë- blomster, Acidum benzolcum eller Flores Bcn- zoes, 12—18 pCt., som udvindes enten ved Sublimation eller ved Kogning med Natron, Fælding med Svovlsyre og Krystallisation. Den erholdes ogsaa ved Iltning af Bitter- mandelolie, ved Behandling af Chlorbenzoyl med Vand, ved Paavirkning af Salpetersyre paa Anis- og Canélolie etc. Endvidere vin- des den af den i Hesteurin forekommende Hippursyre, hvoraf den hyppig tilberedes til technisk Brug. Den bestaar af fine, sølv- glinsende, naaleformede Krystaller, som lade sig opløse i meget Vand og i Vinaand, der da brænder med rødlig, gnistrende og blussende Flamme, og som fordampe ved at ophedes paa en Blikplade uden da at efterlade noget Residuum ;, Smagen er baado sur og sødlig, lidt skarp og kradsende. I aldeles ren Til- stand har den ingen Lugt; ellers lugter den af Vanille. Dens Dampe ere skarpe og stik- kende og fremkalde Hoste og Taarer; i Han- delen har den ofte en gulagtig Farve af noget iblandet Olie. Et meget lignende Stof findes ogsaa i Vanille, hvorpaa det ofte fremtræder udvendig som fine, hvide Naale, samt i Pcru- og Tolubalsam og i Storax. Ved Destillation af Benzoë, Storax og Alkohol erholder man Benzoëbalsam, og med Alkohol og rygende Saltsyre Benzoëæther, en aromatisk, skarp, farveløs, olieagtig Vædske af krydret Smag. — Man erholdør Benzoë i Kister, som sæd- vanlig indeholde et stort, i Bast indpakket Stykke paa 100—200 Pund, mest over Lon- don og Hamborg, men ogsaa fra Triest og Livorno. Den anvendes i Medicinen, men isærdeleshed til Parfumerier af alle Slags. Benzoesyren benyttes meget saavel i Medi- cinen mod Bryst- og Halscatharrher, samt i forskjelligo Blæretilfælde etc. som ogsaa i Chemien, for hvilken sidste den er bleven af stor Vigtighed paa Grund af den Mængde Forbindelser, som den kan indgaa; navnlig anvendes den meget i den nyere Tid ved Fabrikation af Anilinfarver og til Tobaksauce, Benzoëtinctur, sammensat s. Saar- balsam. Benzol, Phenylbrint, tidligere, saaledes af Opfinderen Mitscherlich, kaldet Ben- zin (smign. iøvrigt denne), er et farveløst Fluidum, som størkner ved Frysepunctet til en hvid krystallinsk Masse og koger ved 81°; I ved 15° har den en Vægtfylde af 0,850. Den I besidder en eiendommelig krydret Lugt, der ! fjernt erindrer om Rosenolie. Den er let I antændelig og brænder med en stærkt lysende og osende Flamme. Den er let opløselig i Alkohol, Æther, Træspiritus etc. men ikke i Vand; den opløser Jod, Phosphor, Svovl, især i Varmen, endvidere Fedtstoffer og ætheriske Olier, Harpixer, forskjellige Alkaloider, saasom Chinin, Morphin og Strychnin. Med rygende Salpetersyre giver den ligesom det ved 80° destillerede Benzin Nitrobenzol (s. d.) og fremstilles i ren Tilstand ved tør Destillation af Benzoesyre med Kalk i Overskud. Den rene Benzol har stor Anvendelse i den ana- lytiske og techniske Chemi, dels som Opløs- ningsmiddel, dels som Materiale til Frem- stilling af forskjellige chemiske Præparater. Berberin s. Berberisse. Berberisk Gummi s. Gum. arab. Berberisse (B. vulgaris), T. Berbe- ritze, Sauerdorn, Essigbeerstrauch, Fr. Epine vinette, E. Barberry, er en i Europa og Vestasien baade vildvoxende og i Haver dyr- ket Busk af 5—10 Fods Høide, med æg- formede, tornede og syrlig smagende Blade, gule, drueformede Blomster og aflange røde eller stundom violette Bær. Disse indeholde en sur, men velsmagende Saft, der har megen Lighed med Citronsaft og ogsaa kan benyttes istedetfor denne, ligesom den ogsaa kan bru- ges til Fabrikation af Eddike og Brændevin; med Alun giver den en høirød Farve, som benyttes til Farvning af Tøier og Papir. Bærrene bleve tidligere anvendte til deraf at tilberede en Sirup, hvilket nu dog kun sjel- den sker; derimod bruges et af Buskens Rod- bark tilberedt bittert Alkaloid, som danner et af meget fine, mikroskopiske Naalekrystaller bestaaende, silkeglinsende, gult Pulver uden Lugt, men af en intensiv bitter Smag; det fører Navn af Berberin. Med Syrer danner det mange Salte og Dobbelsalte, som ere krystalliserende, for det meste gule og have bitter Smag. Vedet af de udvoxede Stammer og Rødder er meget haardt, har en livlig gul Farve og modtager en god Politur, hvorfor det anvendes til finere Dreier- og Snedker- arbeide, ligesom ogsaa til Skomagerpløke, Rivetænder etc, Rødderne, og navnlig disses indre mørkegule Bark, give en gul Farve, som benyttes til Beitse og Politur, ligesom ogsaa til Farvning af Læder og Tøier. De unge Blade, der smage som Syrer, nydes i Holland som Salat. — I den nyere Tid fore- kommer ogsaa i Handelen et Extract af flere indiske Berberisarter, saaledes af Berberis Ly- ciuin, som indeholder ligesaa meget Berberin som B, vulgaris. Bergamotte kaldes i Frankrig en Slags grove, lærredsagtig vævede, uover- skaarne Uldtøier. Bergamotter eller Bergamotcitroner, ere de pæreformede, fladtrykte, guldgule Frugter af det i Italien, Sicilien og det syd- lige Frankrig voxende Bergamottræ, Citrus Il ergami a, som er en Afart af Pomerantstræet. De have et syrligt, bitteragtigt Kjød og tynd Skal og komme især fra Calabrien, Sicilien,