Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bergensfisk. 56 Bertramrod. Lombardiet og Nizza. Paa Grund af den i Skallerne indeholdte ætheriske Olie benytter man dem til Fabrikation af Bergamotolie eller Bergamotessents, Ætheroleum Bergamo, som udvindes ved at sønderskære og udpresse Skallerne paa de modne Frugter. Den er lysgrøn eller gullig og tyndtflydende og har en behagelig, krydret og lidt bitter Smag og en eiendommelig, pomerantsagtig, varig og meget behagelig Lugt, hvorfor den anvendes til Parfumerier, Pomade, Haarolie etc. Den tilberedes mest i Sicilien, men ogsaa i Cala- brien og det sydlige Frankrig, og forsendes i indvendig fortinnede Kobberflasker af 50 — BO Punds Indhold fra Messina, Marseille, Triest og Livorno. Dens Vægtfylde er 0,885 og den fryser vod lidt under 0 °. Man prøver dens Renhed ved at gnide nogle Draaber imellem Hænderne; den maa da ikke udvikle nogensomhelst fremmed Lugt. Den er ikke sjelden forfalsket med den af Appelsinskaller udvundne ætheriske Olie, Ætheroleum Portn- galli, og stundom med en eller anden fed Olie, hvilket kan opdages ved at lade den fordampe paa et Stykke hvidt Papir, den maa da ikke efterlade nogen olieagtig Plet; lige- ledes ved at ryste den sammen med Vinaand; er Tilsætningen kun ringe, vil den blive uklar og melkeagtig, imedens ved Iblanding af en større Qvantitet den fede Olie vil svømme ovenpaa og Bergamotolien ganske opløse sig. Forfalskning med Alkohol opdages paa samme Maade som med Pomerantsolie (s. d.). Bergensfisk s. Kabliau. Bergerac, en velsmagende hvid eller rød Vin fra det franske Dep. Dordogne, ud- føres over Bordeaux"og kaldes i FrankrigTog- saa Petit Champagne. Bergsträsser, en hvid Vin, sædvanlig af god Qvalitet, dyrkes i Egnen imellem Darmstadt og Heidelberg. Beri 11, en Art tyndt farvet eller trykket Flonel, som tilvirkes i flere Egne af Tysk- land. Berkan eller Perkan, et tæt, fastvævet uldent Stof, som oprindelig kun tilvirkedes af Kamelgam, men nu sædvanlig væves af stærkt snoet, haardt, som oftest tretraadet Garn. Man har det sort eller af andre Farver og af forskiellig Finhed; men det er for en stor Del i den senere Tid fortrængt af andre let- tere og billigere Tøier af endnu smukkere Udseende; dog anvendes det sorte endnu ofte til Præstekjoler. Tidligere tilvirkede man ogsaa, navnlig i Brüssel og Antwerpen, Halv- silke-Berkans. Berkowitz, det russiske Skippund, har 10 Pud à 40 Pund = 828 d. Pd. Berlinerblaat (Cyanetum ferroso ferrieum, Coeruleum berolinense) ogsaa kal- det Pariserblaat, Diesbacher- Engelsk- Er- langer- Preussisk- Staal- Miroli- eller Turn- bulls-BIaat, er en afJern og Cyan bestaaende blaa Farve, som blev opdaget i Aaret 1704 af Diesbach i Berlin og nu fremstilles i Mængde i de fleste Farvefabriker, navnlig i Tyskland og England. Farven er smuk blaa i alle Nuancer lige til blaasort, og saa hold- bar, at den neppe angribes af fortyndet Skedevand, hvorimod den ikke taaler Kalk og ætsende Alkalier. Den bestaar i Regelen af tærningformede Stykker eller smaa Plader, som for de finere Sorters Vedkommende sædvan- lig have en violet eller rødlig Metalglans lige- som Indigo; dette er især Tilfældet, naar B. udvaskes med Saltsyre og fremstilles chemisk rent ved Hjælp af gult Blodludsalt. Styk- kerne ere skjøre, uden Lugt »eller Smag og maa med Lethed afgive Farve; Bruddet er fint, mat og musklet, hos de ringere Sorter mere jordagtigt. Den lysere Farve frem- bringes som oftest ved Tilsætning af Lerjord eller undertiden ved Stivelse. Det maa ikke klæbe ved Tungen," ikke bruse med Syrer, og naar det koges med Vand, maa det ikke blive klæbrigt, hvilket vil være Tegn paa; at det er tilsat Mel. De rødlige Sorter kunne skil- les fra Indigo derved, at dette sidste ved at ophedes udbreder en mørkviolet Damp, hvor- imod Berlinerblaat kun ryger og giver et okkeragtigt Residuum ; Indigo lader sig heller ikke paavirke af Ammon, saaledes som B. De tilberedes sædvanlig ved at fælde en Op- løsning af calcineret Jern vitriol eller salpeter- surt Jernilte med Blodludsalt, og ved de Heste Sorter tilsættes Jernopløsningen Alun i større eller mindre Qvantitet. Den reneste Sort uden Lerjord kaldes i Almindelighed Pariserblaat eller Engelskblaat; Erlanger- blaat er en ringere Sort. B. anvendes baade til Olie- og Vandfarve, samt til Trykning paa Lærred, Bomuld, Uld og Silke; i sidste Til- fælde tilberedes det som oftest under selve Farvningen, idet Tøiet beitses med et Jern- tveiltesalt og udfarves i gult Cyanjemkalium. hvorved B. udskilles i selve Fibrene; ved Tilsætning af Gult og Rødt frembringes og- saa smukke grønne og violette Farver. End- videre benyttes det ved Fabrikation af broget Papir, til Decorationsmaleri, til blaat Blæk ved at opløses i Oxalsyre, til Vaskeblaat etc. Det saakaldte Turnbullsblaat erholdes ved en Fælding af rødt Blodludsalt med Jern vitriol- opløsning, og er lysere og noget klarere i Farven end almindeligt B. Berline reo fit, en af Rødtræ og Alun i flere Nuancer tilberedt rød Farve, der fore- kommer i Stykker ligesom Berlinerblaat og anvendes til Farvning af Tapeter, Maling i Værelser etc. En rød Farve, som bruges til Polering og almindelig benævnes Pariserrødt og bestaar af Jerntveilte (s. d.), bliver under- tiden ogsaa kaldet Berlinerrødt. Bermuda herry s. Sæbetræ. Berner Ost kaldes undertiden i Tysk- land Emmenthalor Ost. Bernsten s. Rav. — B. sort s. Gagat. Berryvlne ere gode, men ikke meget holdbare røde og hvide Vine fra det franske Dep. Cher; den bedste Sort er fra Sancerre og forsendes mest til Paris. Bertramrod (Radix Pyrethri), T. Speichelwurzel, Johanniswurzel, er Roden af Bertramurten, Anacycliis officinarum. Den er af en Penneposes Tykkelse, valseformet, ud- vendig graa og indvendig hvid og seig, for oven med nedhængende Bladstilke og Blad- rester; den har en skarp, brændende Smag;