Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Beryl. 57 Beuteltuch. i frisk Tilstand har den en stærk, modbyde- lig Lugt. Den indeholder en skarp Harpix og en ætherisk Olie samt skarp fed Olie, Gummi, gult Farvestof og Inulin. Man skjel- ner imellem den almindelige eller tyske, R. P. germanica, der er den ovenfor beskrevne, og den romerske, R. P. romani, af Anacyclus Pyrethrum; den førstnævnte voxer i Bøhmen, Schlesien, Thüringen og dyrkes især i Mængde ved Magdeburg; den sidstnævnte, som er mere grenet og tykkere og uden vedhængende Bladrester, kommer fra Toscana. Den an- vendes i Medicinen som et irriterende, Sali- vation fremkaldende Middel, imod Lamhed i Tungen, ligesom ogsaa til Nysepulver, som Tilsætning til Eddike for at bibringe denne en skarpere Smag etc. Den benyttes ogsaa imod Tandsmerter til Bertramtinctur, der tilberedes enten med Svovlæther eller rec- tificeret Yinaand. Beryl, en Afart af Smaragden, fore- kommer i sexsidede Prismer med Længde- striber; den er vandklar og af gulagtig, grøn- lig, blaaliggrøn eller hvidliggrøn Farve, har en livlig Glans, en dobbelt Straalebrydning og en Haardhed af 7,5—8. Den gule kaldes fortrinsvis Beryl, den rene, lyshimmelblaa eller blaagrønlige benævnes sædvanlig Aqua- marin, og den gulgrønne Aquamarin-Chry- solith; af disse Sorter sættes der mest Pris paa Aquamarin af blaagrøn Farve. De smukkeste B. i store Krystaller findes i Si- bérien ved Nertschink, Mursinsk og Minsk, endvidere ved Bio Janeiro i Brasilien i Flod- sandet og derfor mest afrundede. Den rene, gjennemsigtige B. benyttes som Smykkesten, men staar dog i Værdi langt under Smarag- den; de urene Varieteter anvendes kun til Fremstilling af Beryljord, som er Iltet af Beryllium (s. d.). Ogsaa i Frankrig, Spanien, Tyskland, Irland, S verig og Nordamerika fore- kommer B., men af en uren Farve og mindre gjennemsigtige. — Den blaagrønne Saphir kaldes undertiden orientialsk Aquamarin. Baade i Beryl og Smaragd findes den rene Beryljord, som kan udskilles chemisk deraf; den danner et hvidt, i Syrer opløseligt Pul- ver uden Smag og er af Interesse for Che- mien, hvor den kaldes Berylilte; dens Vægt- fylde er 2,967. Med Syrer danner den Bo- rylsalte, hvoraf Chlorberyllium benyttes til Fremstilling af Beryllium (s. d.). Beryllium, ogsaa kaldet Glycium eller Glycinium, er et til Magniumgruppen hen- hørende sjeldent Metal, som dog ikke fore- kommer frit i Naturen, men som kiselsure Salte (s. Beryl). Besclilik, en tyrkisk Sølvmynt = 5 Pjastre = c. 79 Øre. Bessemer Stani s. Staal. Bestgods s. Tobak. Beta vulgaris s. Runkelroe. Betel eller Betelpeber {Piper Betle), en i Ostindien hyppig dyrket peberagtig Plante, hvis Banker løbe henad Jorden eller sno sig opad Mure, Træer etc. Den har spidse, 4—6 Tom. lange og 2—4 Tom. brede Blade med ophøiede, rødlige Aarer og af en krydret, skarp Smag; i Ostindien blive de af de Ind- fødte bestandig tyggede ligesom Skraatobak, idet de vikles om Frugten af Arekapalmen, de saakaldte Arekanødder (s. d.). Bladenes Saft farver Spyttet rødgult og farver ogsaa Tænderne gule, men den giver en vellugtende Aande. Af fattige Folk tygges de ofte for at stille Hungeren, og desuden anvendes de ogsaa som et Lægemiddel imod ondartede Bylder. B. dyrkes overalt i Ostindien i store Plantager og er der en vigtig Handelsartikel. Bethilles, en Slags hvide, ostindiske Musseliner, som forsendes hele Asien over, men som i Europa nu ere fortrængte af de engelske og sachsiske Musseliner. Beton er en Blanding af hydraulisk Kalk og skarptkantede Sten og egner sig fortrin- lig til Fundamentarbeider under fugtig Jord eller i Vandet. Den tilberedes kort førend den skal benyttes og hældes da ud, og stampes fast sammen som en tyk, doigagtig Masse, der strax efter bliver stenhaard og kan modstaa et meget stærkt Tryk. Ved Trærammer gives Massen den Form, som man ønsker, og Operationen faar derved megen Lighed med Støbning. Betonieurt, den bittre, kradsende, ubehageligt smagende Urt af Betonica offici- nalis, en navnlig i Mellemeuropa paa Skov- egne voxendo og ogsaa i Haver dyrket Plante med purpurrøde Blomster, der ere sammen- trængte i en axlignende Blomsterstand, og med langstilkede, haarede, ved Grunden hjerte- formede Blade, der i Banden ere grovt saug- takkede. Den anvendes særlig til Brystthe, ligesom ogsaa i Dyrlægevidenskaben. Den udpressede Saft er bleven benyttet som Læge- middel imod Koldbrand, og et deraf tilberedt Plaster imod Saar i Hovedet. Beugle, et tæt, grovt uldent Stof, som tilvirkes i Frankrig. Beuteltuch eller Sigteflor kaldes nogle løstvævede, gjennemsigtige Tøier af fast- snoede Traade af Linned, Uld, Bomuld eller Silke, undertiden ogsaa af Haar. Det an- vendes navnlig til Sigtning af Mel i Møllerne, men ogsaa til andre Sigtebunde, til Vindues- jalousier, som Stramei til Brodering etc. I Tyskland væves det som oftest af Uldgarn, navnlig i Berlin, Wien, Breslau etc., i Styk- ker paa 30 indtil 60 Alen og af større eiler mindre Finhed og Tæthed, der betegnes ved Numere, af hvilke de fineste gaa til Nr. 20. Det forfærdiges ogsaa i Frankrig af Uldgarn under Navn af Etamine à hluteau eller Bouillon, saavel til Forbrug i Landet som til Forsen- delse til Udlandet. Det bedste fabrikeres i Bheims i 7 forskjellige Bredder og i Stykker af c. 24 Alens Længde, som ere mimererede fra Nr. 7—20, imedens ethvert Numer igjen bestaar af 3 Qvaliteter, fin, middelfin og or- dinair. Det forekommer ogsaa farvet til Flag- dug, Livskjærf for Matroser etc. og kaldes da Banderoles. Silke Beuteltuch væves mest i Stykker paa c. 15 à 16 Alens Længde og 1 Alens Bredde i Lyon og Bheims og bruges meget i de amerikanske og ungarske Møller. Under Navn af foile à tamis tilvirkes der ogsaa i flere Egne af Frankrig B. af Hør-og Hampe-