Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Beverage. 58 Bijouterivarer. garn; men dette er langtfra saa stærkt som det uldne. — B. af Hestehaar s. Sigtobunde. Beverage s. Cider. Bexetta eller Sminkelapper (Bezetta rubra, B. coerulea), Pr. Tournesol, Ital. Be- zette da tingere, ere smaa Stykker Tøi af Bomuld eller Linned, gjennemtrukne af rød eller blaa Parve; de benyttes dels til Smink- ning og dels til Farvning af Spisevarer, saa- som Conditorsager; ligeledes blive de røde Sminkelapper, navnlig i Holland benyttede til Farvning af Ydersiden af Ost. De erholdes navnlig fra Venedig, Nürnberg, Augsburg, Schweinfurth etc. i Pakker paa Yt, V2 eder 1 Pd. ; de røde, som ere farvede med Cochenille eller Kerrnes, ere de dyreste; de blaa ere sædvanlig farvede ved Inddyp- ning i Saften af Croton tinctoria, hvorved de først farves grønne, men ved Paavirkning af Urin og Kalk overgaar Parven til blaa; sjeld- nere blive de røde øg blaa farvede med Lak- mus. De ere dog nu næsten ude af Brug. Bezières Muskateller, en ordinair Sort hvid og rød Muskatvin fra Languedoc; den sælges ofte for Lunel, Prontignac og Rivesaltes. Bezoar eller Bezoarsten, ere runde, haarde Concretioner, der findes i Indvoldene paa forskjollige Drøvtyggere, især af Anti- lopearterne ; de bestaa hovedsagelig af or- ganiske Bestanddele, have hverken Lugt eller Smag, men udbrede en behagelig Lugt, naar de brændes. I Orienten benyttedes de tid- ligere meget i Medicinen, navnlig som en fortrinlig Modgift (hvoraf Navnet Bezoar; af det arabiske Ord »badezahr« Modgift), og de udgjøre endnu en ikke uvæsentlig Handels- artikel i Orienten, skjøndt de ikke staa i saa stor Anseelse som forhen; de betales i For- hold til deres Størrelse. B. af Aberne vur- deredes liøist, derefter kom B. af Pindsvinet og af Bøffeloxen. Den occidentalske B. fin- des hos Lamaet og Vicunjaen, den orientalske hos Gazellen, Bezoargeden etc. Den euro- pæiske eller tyske B., som ogsaa kaldes Gemsekugler (Ægagropilæ) forekommer i af- lange Kugler paa î à 2 Tom. og findes hos Gemser, Stenbukke etc.; den bestaar af Plantefibre og Dyrehaar, overtrukne med ot læderagtigt Dække af indtørret Slim. I Eu- ropa findes de nu kun i Raritetssamlinger og ere ofte uægte, idet de forhen hyppig bleve eftergjorte. — Under Navn af Bezoar- dieum animale anvendes undertiden i Me- dicinen den tørrede Lever og Hjertet af Hug- ormen (Vipera Berus). Biambonnes, ostindiske Tøier af en Slags Træbast og sædvanlig farvede brune eller mørkegule; de ere vel ikke saa bløde og glinsende som Silketøi, men langt varigere. Bias eller Bøs, et ordinairt hvidt Boin- uldstøi, som væves i Sibérien af Kalmuker, Bueharer etc. Biasse eller Payasse er en Slags raa Silke^ fra Levanten. Biaza s. Armiak. Biber kaldes en Slags tykt, ikke over- skaaret Uldtøi, som ligner Kalmuk, mon dog ikke er saa langhaaret som dette. Det væves af stærkt, men kun lidet snoet Garn, saavel glat som kipret, er sædvanlig af mørk Farve og anvendes til Vinterfrakker. Af Bomuld s. Beaver. Bibernelle, blodstillende Kvæsurt (Sanguisorha officinalis) er tidligere bleven benyttet i Medicinen som et blodstillende Middel. Biboras natriens s. Borax. Bicarbonas natriens I S .nhhln1' Bicarbonate of Soda j Biclvroinas Italiens s. Kali chrom- surt. Bidery kaldes en Metallegering, be- staaende af 117 Dele Zink, 16 Dele Kobber og 6 Dele Bly og Tin; den benyttes i Ost- indien til Forfærdigelsen af Vaser, Bæ- gere etc. Bielefelder Bærreder s. Lærred. Bigareder ere Frugterne af en i Syd- frankrig, Spanien og Portugal voxende Afart af Pomerantstræet (Citrus Bigaradia), den saakaldte bittre Orange eller Orange arner.; de have en bitter, syrlig, ikke behagelig Smag. Af Skallerne udpresser man i Frank- rig en ætherisk Olie (Ætheroleum Corticum Aurantii), men navnlig anvendes Blomsterne til Tilberedning af Pomerantsblomstvand (Aqua Florum Naphæ, Aqua Florum Au- rantii) og til Fremstilling af en ætherisk Olie, Neroliolie (Ætherol. Florum Aurantii eller Neroli amar ufri). Bignon tra* eller learantræ (Bignonia Catalpa), er Vedet af et i Japan voxende Træ; det er sort eller hvidt, marmoreret, meget haardt og anvendes til Finering. Bigorrevine, røde og hvide Vine fra Dcp. Øvre-Pyrenæerne, have megen Lighed med Bearnervinc. De bedste Sorter dyrkes ved Aubarède, Mun og Peyriguère. Bijouteri var er kaldes forskjellige Smykker og Pyntgjenstando af Guld, Sølv, forgyldt Bronce etc. og ofte forzirede med ægte eller uægte Ædelstene eller Perler; de franske B. forfærdiges mest i Paris og Lyon, de tyske i Wien, Berlin, Hanau, Augsburg etc. B. af poleret Staal forfærdiges bedst i Frankrig, navnlig i Paris, hvor saadanne Staalsmykker stundom ere kostbarere end lignende Guldsmykker af samme Vægt. Ved Jern B. forstaar man lignende Smaagjenstande af Støbejern. — Guld B. forfærdiges af 22 lige ned til 3 à 4 Karats Guld og bestaa ofte kun af tyndt Blik og Traad. I Frankrig har man dog 3 ved Loven foreskrevne Legeringer, som skulle anvendes, nemlig 920, 840 og 750 Tusindedele (c. 22, 20 og 18 Karat), der an- gives ved de paa de vedkommende Gjenstande prægede Zifiere 1, 2 og 3. For Sølv B. gives der kun 2 Legeringer, nemlig 950 og 800 Tusindedele (15 V5 og 124/s lødigt). Det til Guld B. anvendte Metal er blandet med Sølv eller Kobber og undertiden ogsaa med Jern, Alt efter den Farve, som man vil give Gul- det; 3/4 Guld og 1U Sølv giver det saakaldte grønne Guld, or vert; rødt Guld, or rouge, erholdes af */4 Guld og x/4 Kobber, og blaat eller graat Guld, or bleu eller grisâtre, af