Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bilirubin. 59 Birk. 3/4 Guld og 1li Jern. Den matte, men livlige j gule Farve tilveiebringes ved Kogning af Gjenstanden i en Opløsning af Salt og Sal- peter med en Tilsætning af Saltsyre. Alle ægte B. forsynes i Frankrig mod 3 Stempler, nemlig Fabrikantens, Probermesterens og det ovennævnte Numer med en Hane; dog maa herfra undtages de fineste Smaagjenstande, paa hvilke intet Stempel kan anbringes. Sølv B. tabe sig hurtig i Luften, navnlig det mat- kogte Sølv, som ikke kan oppudses igjen ved Polering. Sølvfiligranarbeide benyttes meget i de senere Aar, navnlig til Damebrocher ; det bestaar af fine enten runde eller flade Traade, som bøies efter Mønstre. Den første Sølv- legering anvendes sædvanlig til større Gjen- stande, saasom Bordservicer etc., den anden til mindre Sager. Forgyldte B. kaldes i Frankrig Vermeil. — B. forekomme enten massive eller hule og da fyldte med Bly, Lak eller Kit, hvilket hyppig er Tilfældet med de tyske Varer, medens det ikke er tilladt i Frankrig. — Uægte B. fabrikeres af Tombak- blik og forgyldes galvanisk; Indfatningen af Smykkestene sker sædvanlig i Sølv baade i de ægte og uægte B., og enten à jour eller i en Kasse med underlagt Folie, som dels tjener til at forhøie Stenens Glans og dels til at forandre dens Farve. Bilirubin og Biliverdin er et brunt og et grønt Farvestof, som indeholdes i Galden. Billebo, Vandfennikel eller Hestedræber (Oenanthe Phellandrium), en 2 à 3 Fod høi Plante med hvide Blomster, voxer almindelig i Danmark i Damme og Indsøer og anses for at være giftig for Heste. Dens Frugter ere officinelle under Navn af Fructus Phellandrii. De indeholde en ætherisk Olie, Harpix og fed Olie og benyttes i Medicinen som sti- mulerende Middel, i Mave- og Brysttilfælde etc. Billedsten, Pagodit, Agalmatolith eller chinesisk Fedtsten, Fr. Pierre à magots, E. Steatite, figure stone, er et halvt gjennem- sigtigt, afKisolsyre, Lerjord og Vand, tillige- med mindre Mængder Kali og Kalk bestaaende Mineral af graa, gul, grønlig, sjeldnere rødlig Farve og med et mat, voxglinsende, fedtet og grovtsplintret Brud; det kommer fra China forarbeidet til Gudebilleder, Figurer, Skaale etc., men en lignende Sort findes ogsaa i Eu- ropa, saasom i Ungarn og Siebenbürgen. Det er meget blødt, saa at det lader sig let be- arbeide, har en Vægtfylde af 2,8, og forvexles ofte med Fedtsten. — I Antiqvitetshandfelen forstaar man ved Billedsten eller Lithogly- pher Stene, som af Naturen ere saaledes dannede, at de have Lighed med andre Gjen- stande, saasom Dyr, Dele af det menneske- lige Legeme etc.; men de forekomme ofte eftergjorte. Billinges eller Ballanges, en Art Tøicr med Kjede af Linnedgarn og Islæt af Uld, tilvirkes i Frankrig og England baade glatte og kiprede. Billon kaldes en til Mønter bestemt Metallegering af Sølv og Kobber, hvori der findes mere Kobber end Sølv og som altsaa er slettere end 81ødigt Sølv. En Legering af Guld og Sølv, som indeholder mindre end 2/3 af hvad den bør bestaa af, kaldes lige- ledes B., hvilken Benævnelse ogsaa benyttes om de paa Grund af et for ringe Gehalt til Indsmeltning bestemte Mønter. Bimastræ s. Rødtræ. Bindelli kaldes i Italien guld- og sølv indvirkede Border og Tresser af Silke; de tilvirkes navnlig i Mailand og kaldes ogsaa venetianske Border, men forfærdiges nu og- saa paa flere Steder i Tyskland. Binellis Tand s. Aqua Binelli. Bingelurt (Herba Mercurialis annua), T. Hundskohl, er en ved Gjærder, i Haver og paa Marker, i Danmark kun sjelden vox- ende Giftplante, som tidligere benyttedes i Medicinen dels som Omslag og Klystermiddel og dels ogsaa til indvortes Brug; den har ægrunde, lancetformede og takkede Blade, og en lang, grenet Rodstok, som ved at hen- ligge i Luften antager en blaa Farve, hid- rørende fra et indigolignende Farvestof, hvor- for den anvendes til Farvning. En i Ost- indien, Nordamerika og Sibérien voxende Art, IH. Apocynuiii, afgiver Bast til Tøier, Net, Tougværk etc. og benyttes ofte istedetfor Hamp, som den overgaar med Hensyn til Trævlernes Glans. Bioxalas Italiens s. Syresalt. Bi-Quercitrique, et Præparat af Quercitroner, forekommer som et gult Pulver, der har 4 Gange mere Farvekraft end disse; kommer i Handelen over England. Birk (Betula) er et paa den nordlige Halvkugle hyppig voxende Træ, som i de tempererede Egne naar en Høide af 50—60 Fod, imedens det i det høie Norden, hvor det trives godt indtil 70° nordlig Bredde, hvor ingen andre Træer kunne voxe, kun fremtræder som et lavt, buskagtigt Træ, der imidlertid er til stor Nytte for Beboerne af disse Egne. Dette gjælder navnlig Hvidbirken, der som ot Fællesnavn omfatter Vortebirken og den klæbrige Birk (B. verrucosa og odo- rata), som danner Grænsen for al Trævæxt imod Nord, imedens den paa Alperne og Ætna voxer i en Høide af 5—6000 Fod over Havet. I Danmark er Birken sjelden vildtvoxende, men plantes ofte i Haver og Lystskove; en lavere Art med dunhaarede Grene og Blade voxer derimod oftere i Moser og fugtige Kratskove. Den klæbrige Birk har en glat og hvid Yderbark, tykke og kun sjelden hængende Grene, klæbrige Knopper og Blade. Den vortede Birk har slankere og tyndere Stamme, ligeledes med den bekj endte hvide Bark, og tyndere ofte hængende Grene, som i ung Tilstand ere besatte med talrige gjennemsigtige Yorter. Hvidbirken har et haardt, bøieligt og seigt Ved, som afgiver et fortræffeligt Brændsolsmateriale, der forholder sig til Bøgeved som 82:100 og giver %—1 pCt. Aske, der indeholder 11—12 pCt. Pot- aske. Af dette Ved erholdes meget gode Kul; men det anvendes ogsaa hyppig til Snedker- Dreier- og Vognmagerarbeide, samt til Agerdyrknings- og Kjøkkenredskaber. Af Roden og Knasterne erholdes et smukt flam- met Ved, Valbirk (T. Birkenllader), der navn- lig anvendes til indlagt Arbeide og til Pibe-