Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Birkechampagne. 60 Bisampunge. hoveder (saasom de bekjendte Ulmer P.). Af de tynde Grene forfærdiger man gode Tønde- baand og af de unge Qviste Feiekoste, Kurve etc. Barken benyttes i S verig og Norge til Tagtækning, ligesom man ogsaa baade i disse Lande og i Busland deraf forfærdiger ret smukke Snustobaksdaaser samt Sko, Kurve etc. I Misvæxtaar har man i Sverig og Norge malet baade Vedet og Barken til Mel og benyttet det som Blandingsstof ved Brød- bagning. Barken anvendes endvidere til Gul- og Brunfarvning, samt til at give de for- skjejlige Sorter Rødtræ en smukkere og va- rigere Farve, og den indvendige mørkebrune Bark er et meget godt Garvemateriale. Bla- dene ere spidse og takkede, glinsende lyse- grønne og vellugtende; de kunne tilligemed de unge Grene benyttes til Qvægfoder lige- som ogsaa til Gulfarvning; endvidere tilbereder man deraf et Afkog, som ved Indkogning med Alun, Lerjord eller Kridt giver en Art Skytgult. Træets Frø modnes allerede i Juli og bør saas snart efter, da det ved at op- bevares til nap s te Foraar taber meget i Spire- evne. Saavel Barken som Bladene ere stun- dom bievne anvendte i Medicinen som urin- og ormdrivende Midler samt som udvortes Middel imod Gigt, og af de unge Knopper udvindes ved Destillation en Olie, Birke- baisam, der har Lighed med Copaivabalsam. Tør Birkeaske benyttes til Pudsning af mørkt anløbet Glas, og giver med Fyrreharpix en god Lud til Blegning og Beitsning af Lær- red. Birkesod, som tilberedes i Polen, Li- thauen etc., giver en smuk, dybsort Bog- trykkersværte. De vigtigste Producter ere dog Birkesaft og Birketjære, som vi senere skulle omtale særskilt. —ved tør Destillation af Barken udvindes den nedenfor omtalte Birke- olie (s. d.). — Dværg B. (B. nana) er en lav Busk, som voxer i hele Norden (i Grønland indtil 72°) og er den Busk, som i Skandi- navien gaar længst op imod Snelinien. — Papir- eller Kanobirk (B. papyracea) ligner Hvidbirken og voxer navnlig i Canada og Landene ved Hudsonsbugten; af dens Bark forfærdiger man der Kanoer og mange andre Gjenstande. — Af andre Arter skal endnu kun anføres nogle mindre hyppig forekom- mende, saasom den sorte B., der i Amerika anvendes til Tilberedning af Sukker, Poppel- birken, Hængebirken etc. Birkecliampagiie s. Birkesaft. Birkelauge (Lota abyssorum) kaldes en Slags store Torsk, som leve paa dybt Vand ved Norges Kyster, og som naa en Længde af 4 à 5 Fod. Birkeler er en i Sverig og paa Fær- øerne forekommende Lerart, der anvendes i Pottemagerfabri kationen; ved Brændingen bliver den meget haard og sædvanlig lyserød. Birkeolie s. Birketjære. Birkesaft eller Birkevand udvindes i Mængde, naar man i Februar eller Marts, og helst i Tøveir, borer 1 à 2 Tom. dybe Huller i ikke for gamle Birketræers Stammer, hvor- efter der i Løbet af 24 Timer af et saadant Træ udflyder 30 à 40 Potter Saft, som navn- lig nydes i Rusland som en behagelig og kølende Drik, der kan opbevares i et helt Aar i Foustager eller Stenkrukker i kolde Kjældere; den anvendes ogsaa i Medicinen til forskj ellige Kure i Løbet af Foraar et. Ved Gjæring tilbereder man deraf Birkevin eller Birkechampagne, ligesom ogsaa Saften giver en god Eddike; ved at indkoge den forsigtigt indtil Tørhed erholder man en Slags Manna deraf. Birketjære eller Birkeolie {Pyroleum Betulæ, Oleum Betulce moscoviticum eller Balsamum lithavicum), ogsaa kaldet Dæg- gerolie, Deggut og Dagget, er den ved tør Destillation af Træet (saaledes som Biproduct ved Fabrikationen af Trækul) vundne sortbrune Tjære. Af den ydre, hvide, meget fede Birke- bark vindes ogsaa en lignende tjæreagtig Olie, der imidlertid er af langt bedre Beskaffenhed. Den er i Begyndelsen rødbrun, klar og let- flydende, men bliver senere tykkere og mør- kere af Farve, og har en stærk, ubehagelig Lugt. Den første benytter man i Rusland navnlig til Garvning af Juchter, som be- fugtes dermed paa Kjødsiden, ligeledes til Ruslæder (s. d.) hvorved dette erholder sin eiendoimnelige Lugt og særlige Egenskaber. Til dette Brug tilvirkes der derfor Birketjære i stor Mængde i Rusland, og den finder des- uden Anvendelse til Vognsmørelse, til Over- strygning af al Slags Træarbeide, og benyt- tes som et Husmiddel af Befolkningen i for- skj ellige Sygdomme. Birkevand s. Birkesaft. lUrininghamer Varer kalder man de i Birmingham, Soho etc. fabrikerede korte Varer, især forgyldte eller pletterede Lamper, Gaskroner og Kandelabre, der ere bekjendte for deres smukke Udseende og Prisbillighed, og forsendes over hele Verden. Bisam s. Moskus. Bisn ni korn. Bisamfrø, Abelmoskus- frø eller Desmerkorn (Semen Abelmoschi), T. Ambrette, ere de nyreformede, sammen- trykkede, stribede, brune Frøkorn af en i Ost- og Vestindien, - paa Martinique og i Ægypten voxende Halvbusk, Hibiscus Abel- mosehus, en Plante af 4—6 Fods Høide med gule, indvendig purpurrøde Blomster. Frø- kornene have indvendig en hvidgul Marv og ere af en krydret, lidt bitteragtig, fedtet Smag; naar man gnider dem imellem Hæn- derne eller lægger dem paa glødende Kul, lugte de som Moskus; men i fri Luft holder Lug- ten sig ikke længe. De vestindiske ere de bedste og erholdes fra Bordeaux, Marseiile, Amsterdam og Hamborg. De anvendes navn- lig til Parfumerier, Røgelser etc., sjeldnere i Medicinen, og i Amerika som Middel imod Klapperslangens Bid. I Vestindien forfær- diger man Hals- og Armbaand deraf, og i Ægypten parfumere Qvinderne deres Klæder med det pulveriserede Frø. Andre Arter af denne Plante, saasom A. csculentus og lou- gifollus, afgive nærende og velsmagende Spiser. Bisampuiiffe ere de paa Moskusrotten under Halens Rod liggende 2de Kjertier, som indeholde en stærkt af Moskus lugtende Vædske, der benyttes til Parfumerier ligesom Bæver- geil og Moskus.