Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bisamnødder. 61 Bittermandelvand. Bisamnødder kaldes undertiden Mu- skatnødder. Bisamskind, af Bisam- eller Moskus- rotten, ogsaa kaldet Desmanen (Myogale moschata eller Castor moschatus), et insekt- ædende Dyr af Spidsmusenes Familie, af Størrelse som en lille Kanin, med en flad, spids, bevægelig Tryne, meget smaa Øine, ingen synlige Øren og en sammentrykt, med Skjæl besat, næsten haarløs Hale. Den lever i Nordamerika, navnlig i Kanada (ligesom ogsaa i Sibérien), ved Indsøer og Floder, hvor den bygger sig. bikubeformede Hytter af Ler og Siv med en Indgang under Vand- speilet og ernærer sig af Vandplanter. Dens fine, rødbrune, sjeldnere sorte Skind udgjør tilligemed Bæverskindene Hovedartiklerne fol- den nordamerikanske Pelsværkshandel. Alene de engelske Hattemagere benytte aarlig over l/2 Million af disse Skind til Filt, hvortil de afgive et fortrinligt Materiale; desuden an- vendes de hyppig til Pelse, Muffer, Huer etc. Den stærke Moskuslugt hos disse Skind for- svinder under Forarbeidningen. Bisamrotte- haler benyttes til at lægges imellem Pels- værk for at holde skadelige Insekter borte derfra. Bischofsberger s. Johannisberger. Biscoter, en Slags Sukkerbrød, som bages af fint Mel, Mandler, Sukker og Æg. Biscuit er et fransk Ord, som ordret oversat betyder: 2 Gange kogt, bagt eller brændt. Benævnelsen bruges dels om ugla- seret Porcellain og dels om forskjellige Sorter Brød. I førstnævnte Henseende er Benæv- nelsen imidlertid ikke ganske correct, idet baade glaseret og uglaseret Porcellain, som bekjendt, brændes to Gange; men den be- nyttes dog stedse om saadanne mindre Por- cellainsfigurer eller Statuetter, som efter den første Brænding ikke dyppes i Glasur, men strax bringes i Blankovnen for at underkastes den anden Brænding, hvorefter de faa et mat, marmorlignende Udseende. — Af Brød- sorter omfatter Benævnelsen Biscuit alt til Opbevaring i længere Tid bestemt, haardt- bagt Brød, ligefra den groveste Skibstvebak til det fineste Dessert- og Thebrød. Imedens den hollandske Benævnelse paa den først- nævnte Sort, Beschuit, er gaaet over i det danske Sprog som Beskøiter, hvorved for- staas almindeligt Skibsbrød til Proviant paa længere Eeiser, hidrører Navnet Kiks, hvor- med man betegner en Sort finere Thebrød fra det engelske Cakes.. Hertillands tilvirkes saavel Skibsbrød som enkelte Sorter finere Thebrød i flere Byer, navnlig i Kjøbenhavn, Odense og Hobro : men uagtet de danske Biscuitfabriker virke under en høi Toldbe- skyttelse, idet alle fra Udlandet indførte Biscuits, som enten ere iblandede Kryderier eller som ikke have den almindelige runde Tvebaks- eller Kiksform, efter de for Tiden gjældende Bestemmelser, ere belastede med en Indførselstold af c. 14 Øre pr. Pd., indføres dog næsten hele Landets Forbrug af de finere Biscuits fra England, hvor t. Ex. Huntley & Palmers verdensbekjendte Fabrik i Nærheden af London beskæftiger flere tusinde Ax- beidere, og leverer henved 200 forskjellige Sorter B. til Priser lige fra 3 d. til 2 Sh. pr. Pund. Bisette, en Sort ordinaire, smalle Traadkniplinger, som forfærdiges af Land- befolkningen i det franske Dep. Seine og Oise. Biskopessents kaldes det spirituøse Uddrag af friske Pomerantsskaller, som ere fratagne den hvide Marv. Ved at blande den med Eødvin erholder man den bekjendte Drik Biskop. Yed Biskopextract forstaar man et Udtræk af Pomerantser, af Sirups Consistents, der tilberedes ved at koge Biskopsessents med Yand, Sukker og Yin; men denne er ikke saa kraftig som Essentsen ; begge Sorter benyttes som Lægemidler. Bislint, en Art smalle Lærredsbaand. som tilvirkes i Westphalen. Bismalva s. Althæarod. Bismarckbrunt s. Anilinbrunt. Bismuth s. Vismuth. — B. nitrieum præcipitatum eller subnitrieum s. Vismuth- hvidt. — B. valerianieum s. Yismuthoxyd, baldriansurt. Bisonhaar s. Bøffeluld. Bisonhorn s. Horn. Bisquain kaldes i Frankrig de med Ulden garvede Faareskind. Bissonata ere ordinaire, klædeagtig vævede Uldtøier, sædvanlig brune eller sorte, anvendes særlig til Klædningsstykker for Munkene i Spanien og Italien ; de forfærdiges i Frankrig, Bøhmen etc. Bister, Chemiskbrunt eller Nøddebrun!, en brun, gjennemsigtig, ikke giftig Vand- farve, som tilberedes af den Glanssod, som afsætter sig navnlig i den nedre Del af Skor- stene. Denne Sod glødes, pulveriseres, sigtes og udvaskes med Yand indtil dette ikke læn- gere farves deraf. Det fine Bundfald, der danner sig i Vandet, slemmes, blandes med Gummivand og formes i smaa Tavler i tørret Tilstand. Denne Farve benyttedes tidligere meget til Tuschtegninger, men er nu for en stor Del fortrængt af Sepia, som erholdes af Blæksprutten. Den smukkeste B. erholdes fra Paris. Bitchemare, en Sort nedsaltet tør Fisk, som har Lighed med Stokfisk; den fanges ved Kysterne af Cochinchina og er en ikke uvigtig Handelsartikel i China. Bit kaldes i Vestindien de spanske Sølv- realer. Bitartras kaliens s. Vinsten. Bitterjord s. Magnesia. Bitterkløver s. Bukkeblade. Bitterkarse s. Skeurt. Bittermandel olie s. Mandelolie. Bittermandelvand (Aqua Amyg- dalarum amararum) fremstilles ved Destil- lation af knuste bittre Mandler, hvoraf den fede Olie er udpresset; det indeholder Blaa- syre og Bittermandelolie, og forekommer enten concentreret eller fortyndet. Det førstnævnte benyttes lige som Laurbærkirsebærvand (Aqua Laurocerasi), der er destilleret af -Bla- dene af Prunus Laurocerasus, i Medicinen som et beroligende hostestillende Middel, det