Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

sidstnævnte kaldes ogsaa Kirsebærkjærnevand (eller Ferskenkjøerne vand) (Aqua Cerasorum). Bitterrocl s. Enzian. Bittersalt, Saidschützer eller Sedlitzer Salt, ogsaa kaldet engelsk eller Epsom Salt, svovlsur Magnesia (Sulphas magnésiens, Magnesia sulfurica, Sal anglicum eller ama- rum), er et i farveløse, lige rhombiske Søiler og Pyramider krystalliserende Salt; sædvanlig vindes det dog ved forstyrret Krystallisation (Troublering) og fremtræder da som smaa glinsende, let henfaldende Krystaller og be- staar af 16,26 Magnesia, 32,52 Svovlsyre og 51,22 Vand; det er let opløseligt i Vand og har en bitter, saltagtig Smag. Det findes dels i Havvandet og i mange Kilder, navnlig ved Epsom i England, Saidschütz, Friedrichs- hall ved Coburg, Seidlitz og Piillna i Bøh- men etc., og dels udvindes det i flere Salt- værker af Moderluden, saaledes navnlig i den sidste Tid i store Mængder i Stassfurth og Leopoldshall, hvor det vindes af det der i overordentlig stor Mængde forekommende Af- faldsproduct, Chlormagnium. Det fremstilles ogsaa kunstigt af Talkskifer, Dolomit, Mag- nesit etc. med concentrent Svovlsyre, hvor- ved den udviklede Kulsyre benyttes til kun- stige Mineralvande. Det i Handelen fore- kommende B. er ofte blandet med Glauber- salt, hvilket kj endes paa den mindre bittre Smag og det pulveragtige Udseende, som Overfladen antager og paa at Saltet kogt med Vand og kulsurt Baryt farver Lakmospapir stærkt blaat. Det anvendes meget i Medici- nen som afførende Middel; desuden benyttes det til Fremstilling af kunstig kulsur Mag- nesia og andre Magnesiapræparater, ligesom ogsaa i Farverierne og Tøitrykkerierne som Beitse- eller Appreturmiddel. Bitterspath s. Dolomit. Bitterstof kaldes i Almindelighed bit- tertsmagende, i Vand og Vinaand opløselige Planteextractivstoffer, som sædvanlig ikke kunne krystallisere; de ere som oftest ledsagede af andre Stoffer og fremstille en gul eller brun, efter Udtørring sprød lugtløs Substants, som tiltrækker Fugtighed af Luften. Kunstige B. kalder man nogle Producter, som fremstilles ved Indvirkning af Salpetersyre paa forskjel- lige organiske Substantser, saasom Aloe, Myrrha, Silke, Indigo etc. Bittersod, Bittersød-Natskygge (Sola- num Dulcamara) en næsten i hele Europa paa fugtige Steder, i og ved Aaer og Bække voxende slyngende Halvbusk med hjulformede, violette Blomster og aflange røde Bær; en anden Art med hvide Blomster og hvid- og gulplettede Blade dyrkes i Haver. Plantens tynde Stilke føres i Apothekerne under Navn af Stipites Dulcamara; de have en i Be- gyndelsen bitter og derefter sød Smag og i frisk- Tilstand en bedøvende Lugt, som næ- sten ganske forsvinder, naar de ere tørrede. Et deraf tilberedt brunt Extract af en bitter- sød Smag er offieinelt. Bittertræ s. Quassia. Bittervand s. Mineralvand. Bitumen s. Stenolie. — B. judaieum s. Asphalt. Bixaceer benævnes en stor Plante- familie, som bestaar baade af Buske og Træer, af hvilke navnlig maa fremhæves Bixa orellana, det ægte Orleantræ, som mest voxer i Syd- amerika. Det har hjerteformede, haandnervede Blade, Blomsterne have femdelt Bæger og rosenrød femdelt Krone. Frugten bestaar af brunrøde, udvendig piggede Kapsler, som inde- holde en Mængde Frø, der ere omgivne af en blød, skarlagenrød Frøhud, hvoraf der til- beredes Orlean (s. d.). Bixin s. Orlean. Bjergaske s. Bjergblaat. Bjergbaldrian s. Baldrian. Bi ergbalsam eller Bjergnaphta kal- des den reneste Sort Stenolie, saaledes som denne forekommer flere Steder i Lermergel eller Sandsten og hyppig udflyder heraf blan- det med Vand. Det er navnlig ved Baku i Persien, i Kaukasus, i Europa navnlig i Ga- lizien, Ungarn, paa Øen Zante etc., at denne Olie vindes. Den er hvidgul eller gullig og fluorescerer ved paafaldende Lys, har en Vægt- fylde af 0,753 og efterlader kun lidt Rest ved Fordampning. Den er meget let antændelig og kun opløselig i Æther og fede Olier, medens den selv opløser andre Harpixer og Kautschuk og forbinder sig med ætheriske Olier. I Orienten staar den i høi Pris. Den benyttes til udvortes Brug i Medicinen og til deri at opbevare Kalium- og Natriummetal, som herved beskyttes imod Iltning. Sammen- lign iøvrigt Jordolie. Bjergbeg s. Asphalt. Kjergblaat, Mineralblaat, Kobberlasur, Kobberblaat eller Bjergaske, Fr. Cendres bleues, E. Verditer, mountain blue, en mine- ralsk, lyseblaa Malerfarve, som enten fore- kommer naturlig eller fremstilles ved Kunst. Den naturlige, som fremkommer ved Maling og Slemning af Kobberlasur, en blaa, af ba- sisk kulsur Kobberilte bestaaende Erts, til- beredtes tidligere i Mængde i Tyrol samt i Frankrig i Chessy ved Lyon; men den fore- kommer nu næsten ikke mere, idet det kun- stige B. lader sig fremstille ligesaa smukt og langt billigere ved Fælding af en Kobber- saltopløsning (almindelig saltsurt eller sal- petersurt Kobber) med Kalkmælk. Den be- staar saaledes af Kobberiltehydrat tilligemed Kalk. Tørret har dette Product, som er gif- tigt, en smuk, himmelhlaa Farve, der er tem- melig varig; i Syrer opløser det sig under Opbrusning med blaa eller grøn Farve, ime- dens det ved Glødning bliver sort. Det an- vendes især til Maling af Kalkvægge og i Tapetfabrikationen, men ogsaa som Oliefarve; det findes ofte forfalsket med Berlinerblaat og Zinkilte. I Frankrig bliver en stor Del af dette Product ikke tørret, men solgt i fugtig Tilstand under Navn af cendres bleues en pâle til Tapetfabrikanterne, som foretrække det for det tørrede B. (c. b. en pierres). De lysere Sorter indeholde meget Kalk og be- nævnes derfor ogsaa Kalkblaat; den bedste og fineste SortB. fabrikeres i England under Navn af Engelskblaat og kommer i Handelen i Foustager paa 1 Centner. BjergBomnl«! eller Escalemberg kal- Bjergbomuld. Bitterrod.