Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bjerggrønt. 63 Bjergvox. des en Sort ordinair levantisk Bomuld, som kommer i Handelen over Smyrna og Marseille, dog kun sj elden. Bjerggrønt, Ungarsk Grønt, Tyroler- grønt, Skifergrønt eller Kobbergrønt, Pr. Cendres vertes, E. Mountain eller Sanders green, er en giftig, grøn Earve, som hoved- sagelig bestaar af basisk kulsur Kobberilte og som forekommer naturlig som Malachit (s. d.) eller som et Bundfald, der ved Luftens Paavirkning afsætter sig i det kobberholdige Grube vand ved Neusohl og Herrengrund i Ungarn, ligesom ogsaa paa flere Steder i Tyrol. Det tyrolske B., som langtfra er saa godt som det ungarske, deles i tre Sorter: Malachitgrønt, Oliegrønt og Grund- farve. Det meste B., som kommer i Han- delen, tilberedes imidlertid ved Kunst i Farve- fabrikerne, sædvanlig ved Fælding af svovl- sur Kobberilte med kulsurt Natron eller Kalk og med Tilsætning enten af Magnesia og andre Jordarter eller af forskjellige Salte, navnlig Yinsten eller Kogsalt samt Eddike, hvorved Farven bliver smukkere. Det fore- kommer i Handelen enten som smaa Korn eller som Pulver; naar det er pulveriseret meget fint, benyttes det kun til Vandfarver og kaldes da Støvgrønt eller Vandgrønt (T. Wiesengrün). Efter de større eller mindre Qvantiteter af Kalk, Tungspath, Yinsten etc., som ere anvendte ved Tilberedningen, frem- træder B. med forskjellige Farvenuancer og benævnes da Glansgrønt, Brixnergrønt, Mi- neralgrønt, Alexandergrønt etc. (s. d.). Naar det stryges paa en frisk Kalkvæg, bliver Farven blaa. Bjerggult kaldes en Slags gul Jern- okker. Bjerghør s. Asbest. Bjergkalk kaldes en til den ældste Kulformation henhørende Kalksten, som hyp- pig forekommer i England, Frankrig og Amerika, sædvanlig blandet med en Mængde forstenede Saltvandsdyr. Bjergkork, Bjerglæder, Bjergpapir, Bjergsilke ere forskjellige Benævnelser paa Asbest (s. d.). Bjergkrystal s. Krystal. ®jei*g:mél, Bjergmelk eller Maanemelk (Lac Lunæ) er en svampagtig, porøs, let sønderbrydelig, mager og stærkt affarvende Masse af hvidgraa eller hvidgul Farve, som findes i Bjergkløfter og Klipperevner paa flere Steder i Schweitz, Italien, Tyskland, Sverig etc. Det bestaar af kiselsur Magnesia, kulsur Kalk, Lerjord og Jernforilte, og fore- kommer dels løs i matte, støvlignende Dele og dels sammenklumpet. Det anvendtes tid- ligere i Medicinen, men nu kun sjelden; blandet med Kalk bruges det som Hvidte- kalk, fremdeles som Gjødningsmiddel paa fugtige og kolde Marker, samt til Fabrikation af Mur- og Tagsten, der ere saa lette, at de flyde paa Vand og dertil ere meget slette Värmeled ere. Bjorgnaplita s. Bjergbalsam. Bjergolie s. Jordolie. Bjergpolei s. Polei. Bjerg,salmiak kaldes den naturlige Salmiak, der fremtræder som et Product af vulkanske Udbrud. Bjergsmor eller Stensmør er et De- structionsproduct af det naturlige Alnnskifer ; det er i Begyndelsen blødt, smøragtigt, senere haardere voxagtigt og fedtet at føle paa. Det findes ved Irtisch i Sibérien, ved Reichen- bach, ved Wetzelstein ved Saalfeld og bestaar af en Blanding af svovlsurt Lerjord, Jern- forilte, Kali, Natron, Kalk, Magnesia og Vand. Bjergsiikkerfoalsam s. Sukkertræ- harpix. Bjergsæbe, T. Bergseife eller Bock- seife, er et leragtigt Mineral, en Slags Bolus af brun eller graabrun Farve, og bestaar af kiselsur Lerjord i Forbindelse med Jernilte og Vand. Den er mat, blød og fedtet at føle paa, har et glinsende Brud og springer itu i Vand med en knækkende Lyd, hvorefter den danner en seig, pulveragtig Masse, uden dog at blive plastisk saalodes som Ler. Man finder den i Bøhmen, Polen, Nassau, Gotha, Skotland o. fl. St. og benytter den til Vask- ning af grove Tøier. Bjergtjære, Asphaltolie eller Maltha er en sort, seig, uren og neppe flydende Bjerg- olie, som ved Paavirkning af Luften forvand- ler sig til Bjergbeg eller Asphalt; den har en stærk jordbegagtig Lugt og bestaar af Stenolie blandet med Asphalt og hyppig i Forbindelse med Sand og Smaasten. Den findes især i Galizien, Dalmatien, Elsass, Croatien, Neufchatel og flere Steder i Tysk- land, saasom ved Harzen etc. Den anvendes ligesom almindelig Tjære til Overstrygning af Skibe, Tougværk og Mure, til Fabrikation af sort Fernis til Jernvarer, vandtæt Kit, og til Destillation af Stenolie. Bjergvolverlei (Arnica montana) voxer paa Bjerge og Heder flere Steder i Europa og forekommer ogsaa i Danmark, især paa de jydske Heder. Dens 2å4Tom. lange Rod, Radix Arnicae, benyttes i Medicinen, indvortes imod Nervetilfælde, Lamhed, Krampe, Gigt etc. og dens smukke gule Blomster, Flores Arnicae, blive i Medicinen meget be- nyttede som Afkog eller Tinetur til Bade- middel ved Contusioner. Den har en aro- matisk Lugt og Smag og indeholder som virksomme Bestanddele navnlig Amichi og ætlierisk Olie. Bjergvox eller Ozokerit, en Slags na- turlig Paraffin, er blødt, bøieligt og strække- ligt, af gulbrun Farve, gjennemskinnende, glinsende som Vox og med en bituminøs Lugt; det er let antændoligt og brænder med en klar Flamme. Det findes i Sandstenslag i Nærheden af Stenkuls- og Stensaltleier, f. Ex. ved Slanik i Moldau, hvor man an- vender det til Lysestøbning; ved tør De- stillation kan man ogsaa udvinde Paraffin deraf. I den nyere Tid har man lært at rense dette Stof, og i Galizien og Østerrig findes store Fabriker beskæftigede hermed. Det rensede Product, der fører Navnet Cere- sin har megen Lighed med Vox og har alle- rede faaot en udstrakt Anvendelse som Sur- rogat for dette.