Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bjergæg. 64 Bjergæg kalder man raa, ægformede Halvædelstene, saasom Amethysten o. fl. Björnefedt (Axungia Ursi), Fedtet af den europæiske Bjørn, anvendes navnlig til Pomade. Bjørneklo, almindelig (Heracleum Sphondylium), er en ogsaa i Danmark vildt- voxende Plante, som tidligere anvendtes i Medicinen; dens unge Skud benyttes i Rus- land som Kaal, og af Roden vindes Brænde- vin og Sukker, ligesom den ogsaa der an- vendes som Tilsætning ved Ølbrygning. Bj orner od (Radix Mei athamantici) er Roden af Bjørnefennikelen Atliamanta Mein», en paa Bjergsletterne i Sehweitz, Tyskland og Frankrig voxende Skjærmplante. Den er 6 à 12 Tom. lang, fra en Penneposes til en Fingers Tykkelse, trævlet foroven paa Grund af vedhængende Rester af Rodbladenes Nerver, udvendig mørkebrun, indvendig lys gullig og har en i Begyndelsen sødlig, senere bitter, krydret Smag. Den anvendes endnu stundom i Medicinen som et mavestyrkende, sved- og urindrivende Middel, imod Forslimeiser samt som Lægemiddel for Dyr. Bjørneskind erholdes af de forskj el- lige Arter Bjørne, af hvilke vi her skulle nævne de vigtigste. Den almindelige Land- bjørn, Ursus ardus, lever i det nordlige Europa, Asien og Amerika, og forekommer ogsaa i de store Skove i Tyrol og Sehweitz; dens langhaarede Skind er sort eller rød- brunt, og i den unge Alder har Dyret sæd- vanlig en hvid Stribe om Halsen. Den ame- rikanske B. eller Baribal er glinsende sort, den store graa B., U. ferox, lever paa Nord- amerikas Klippebjerge og Prairier, og har et Skind med lange, men ikke tætte brune Haar med graa Spidser; den hvide Landbjørn, U. syriaeus, fra Libanon og Bjergene i Kasche- mir; Isbjørnen eller Polarbjørnen, U. marinus, med hvidgul, langhaaret Pels, lever ved Po- larhavet ved Kysterne af Sibérien, Spitsbergen og Grønland, men ikke paa Island. En Af- art af den russiske B. har guldgule, glin- sende Haarspidser og kaldes derfor Guld- bjørnen; dens Skind sfaar i høi Pris. — De sorte canadiske Bjørneskind, som komme til Europa over England og Hamborg ere meget dyrere end de brune og rødlige fra Polen, Rusland og Sverig, som sædvanlig forsendes over Petersborg og Odessa. Amerika pro- ducerer aarlig omtrent 15,000 Bjørneskind, hvoraf Størstedelen gaar til London, Asien 1700, Rusland, Sverig og Grønland 2300 Stk. — Angaaende Vaskebjørnen s. Y. Blaabær (Bnccce Myrtillorum), T. Heidelbeeren, Schwarzbeeren eller Bickel- beeren, Fr. Airelles, E. Bilberries, de be- kjendte, blaasorte, saftige og velsmagende Bær af den i hele Nord- og Mellemeuropa samt Nordasien voxende Blaabærbølle, Vaccinili») Myrtillus. Denne Halvbusk har en Høide af Va—1 Fod, bærer ægformede, takkede og paa begge Sider grønne Blade og klokkeformede eller krukkeformede Blomster; Bærrene ere indvendig røde og udvendig næsten sorte med en blaaDug; de spises enten friske eller til- beredte paa forskjellig Maade, ligesom der Blaar. ogsaa tilberedes Yin, Brændevin og Eddike deraf. I Medicinen benyttes de som et kø- lende Middel imod Skjørbug og Forraadnelse og tørrede imod Diarrhoe. Ogsaa anvendes de meget til Farvning af røde Yine og Li- kører, til hvilket Brug store Qvantiteter Saft, hyppig i concentreret Tilstand og tilsat Sprit for at gjøre det holdbart (det saakaldte Blaa- bærextract) samt tørrede B. forsendes til Frankrig, Rusland, Levanten og andre Lande ; de give Yinen en naturlig Farve og en vis Corpus, uden at denne Iblanding er skadelig i nogen Retning, imedens den uden Vanske- lighed kan opdages ved en Opløsning af ed- dikesurt Bly, som bevirker et grønligt Bund- fald i ren Yin, et violet i den med Blaabær blandede, og et rødt i den med Fernambuk farvede Yin. B. anvendes ogsaa i Farverierne ; med Alun giver Saften en varig violet Farve paa Uld, og med ulæsket Kalk, Salmiak og Spanskgrønt en smuk purpurrød Farve for Malere. Bladene af Planten benyttes stun- dom som The, og hele Busken, undtagen Roden, i Garverierne. Blaabærspiritns eller Blaabærbræn- devin tilberedes især paa Schwartzwald og ved Rhinen ved Gjæring af Bærrene i tæt til- lukkede Kar og paafølgende Destillation; den er ikke meget stærk, men har en behagelig Aroma og anses som en sund Drik. Blaafarve s. Smalte. Blaafisk kaldes i Grønland de unge Svartsider, en Art Sælhunde (s. d.). Blaahai (Squalus Galens) er en i Kattegattet og Vesterhavet levende Fisk af 4—6 Fods Længde; den kan spises fersk eller tørret, og af dens Lever koges Tran. Blaajenijord lindes i Naturen, sæd- vanlig ovenpaa opskyllede Lag af Lerjord, og forekommer i Wurtemberg, Thüringen, Sve- rig, Norge og flere Steder. Den bestaar hovedsagelig af phosphorsur Jernoxydul og anvendes som Malerfarve baade med Vand og Olie; Farven kan baade være lyseblaa og mørk indigoblaa. Blaakjæft (Sébastes dactyloyterus), en ved Norges Vestkyst levende, aborrelignende, rød Fisk af c. I Fods Længde. Blaanmsling-, almindelig (Mytilus edulis) Askes i Mængde ved vore Kyster, hvor den findes siddende fast paa Pæle, Tang etc. Den spises sædvanlig stuvet, men er undertiden giftig. Den store B. (M. modiola) er større og Andes paa dybere Vand. Blaamænd s. Sælhundeskind. Blaa Piller bestaa hovedsagelig af blaa, svovlsur Kobberilte-Ammoniak og an- vendes i Medicinen som et krampestillende Middel. De engelske »blue pilis« indeholde metallisk Kviksølv. Blaar, T. Heede, Werg, ere de korte, uredte, grove og ofte med Skjæver blandede Taver af Hør og Hamp, som efter Heglingen af disse Stoffer blive tilbage i Heglerne. Som oftest blive de heglede endnu engang og derefter spundne til Garn, hvoraf der væves Paklærreder og andre ringere Sorter Lærred, der ofte blandes med Hør- og Ham- pegam eller med simpelt Uldgarn. Lang B.,