Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Opobalsam. 583 Orlean. syre. Mest benytter man dog de ovennævnte Morphinsalte, da Virkningerne af Opium paa Grund af dets forskjellige Indhold af Mor- phin, ikke lade sig beregne med fuldstændig Sikkerhed. I Aaret 1876 indførtes der til England c. 400.000 Pd. Opium til en Værdi af' c. 394.000 hvoraf c. 816,000 Pd. fra Tyr- Met, 51,000 Pd. fra Persien, 18,000 Pd. fra Ostindien, 6,000 Pd. fra China og 14,000 Pd. ha andre Lande. Udførselen i samme Aar ^gjorde c. 236,000 Pd., hvoraf c. 108,000 hd. til Nordamerika, 68,000 Pd. til Peru, 20.000 Pd. til Holland etc. Opobalsam s. Mekkabalsam. r!Opodeldoc (Balsamum Opodeldoc eller Mnimentum Opodeldoc) er en Salve, som benyttes udvendig som Indgnidningsmiddel ; |’en erholdtes tidligere fra England, men til- . redes nu i ethvert Apothek, ligesom ogsaa ■ ’Bange Parfumefabriker, ved at opløse Sæbe Alkohol og tilsætte Campher og Rosmarin- he eller en anden ætherisk Olie. Det er tt fast, gjennemsigtig indtil gjennemskin- ttttle, gullighvid eller næsten farveløs, gelée- ns Masse, hvori der hyppig viser sig kor- pue og tydelig krystallinske Udskilninger; t^tt maa let kunne smelte ved at holdes i ■haanden. r Opopanax eller Panaxgummi (Gummi- Öpopanax) er den stivnede, gulrøde v Mkesaft af en i det sydlige Europa og Le- tten, navnlig i Syrien, hjemmehørende, lljSttt stor Skjærmplante, Oponauax Chiro- 111,1 eller Pastinaca Opopanax; den udvin- ved at gjøre Indsnit i den nedre Del af (| digelen og i Roden. Man, erholder den s 1 Korn eller Taarer og dels i Masse ; første Jude Sort bestaar uigjennemsigtige, af uregelmæssigt rødliggule eller nylige, lette og skjøre Stykker af en Ærts htil en Valnød« Størrelse, som Senhe i Bruddet en Valnøds Størrelse, som ere voxglin- ' " og indvendig gult og rødt og fedtede at føle paa. Den krydret, skarp Lugt og fejrede nbehageli W^jfteragtig krydret, vedholdende og mod- hhp0! ^ Sraag- Den brænder i Ilden og er da7j? opløselig i Vand, hvilken Opløsning V^rmelkehvid; Vinspiritus opløser dets v0j.hlxagtige Dele, hvorved Opløsningen bli- be , Sol. Den anden, mere ordinaire Sort Sejar al sammenhængende, kun lidet glin- ttien6’ h'i'aabrune eller gullig-røde Masser, Hgg adskiller sig forøvrigt kun fra den oven- bedre Sort ved at den indeholder Mr enligheder. Den har omtrent de ttiak16 dirkninger som Galbanum og Ammo- 8(w gUlnmi, benyttedes tidligere i Medicinen ster- opløsende Middel imod Asthma, Hy- ïi(( ! °g stanset Menstruation, men anvendes U(]J';un sjelden og da mest til Plastre til ^rtes Brug. k^ossumskmd, ogsaa kaldede ameri- eller virginske Rotteskind, ere de 4rweût 80 Ctm. lange Skind af den i Ohio, Stat û8a8 °h here andre af de sydlige Fri- Sojjj i levende Pungrotte, Didelphis virginiana, bl0j har et langt, spidst Hoved, store Øren, eller strid Pels og en skjællet Snohale; den findes ogsaa i ringe Mængde i Austra- lien. De amerikanske have hvidlige Dunhaar med lange, grove, graa Dækhaar, som Ameri- kanerne forstaa at farve meget smukt, saa at Skindene komme til at ligne Maar- eller Ilderskind. De australske have graa, mere tætte og krusede Haar; Nyhollænderne forar- beide dem ofte til Tæpper, som de borttuske til Colonisterne, paa hvilken Maade de af og til komme i Handelen; de have dog ingen fast Værdi. De amerikanske Skind efter - spørges ikke meget og betales paa de tyske Messer med ’/2—1 Krone pr. Stk.; for nogle Aar tilbage havde Moden i Canada dog bragt dem op til en Pris af 1 à 2 Dollars. Man forarbeider dem mest til Pelsfoer, de farvede ogsaa til alle Slags Galanteri artikler. Opuntia træ kaldes Vedet af det in- diske Figentræ, Opuntia Ficus in:'ica, en vest- indisk Cactusart; det er smukt flammet og anvendes til Kunstsnedkerarbeide. Or er den norske Benævnelse for Elle- træet (s. d.). Orangeat kaldes can diserede Pome- rantsskaller (s. d.). Orangelærreder, Toiles d’Orange, kaldes nogle fine, som oftest brogede Bom- uldstøier, som forfærdiges i Orange i det franske Dep. Aube. Oranger, Orangeblomster etc s. Pomerantser. Orchilla s. Orseille. Orcin er Navnet paa et Farvestof, som danner sig ved Forraadnelse af den i de for- skjellige Lavarter indeholdte Syre og ved at optage Ilt og Kvælstof gaar over til Orceïn, der sandsynligvis er det væsentlige Farvestof i Orseille (s. d.). Ordealbenner s. Calabarbønner. Orenbnrger Onnoni, under dette Navn forekommer i den russiske Handel den i Luften stivnede Harpix af Lærketræet. Organdis kaldes en Slags fine, hvide, noget løst vævede Bomuldstøier, som tid- ligere kom fra Ostindien, men nu forfærdiges i alle europæiske Bomuldsvarefabriker. Det er noget tættere end Musselin og stærkere appreteret, forekommer ogsaa undertiden farvet og anvendes mest til Foer i Dame- klæder. Organsin s. Silke. Orientales s. Jeannets. Orientalsk Oalsam s. Mekka- balsam. Ori g in algrunt kaldes en Art Schwein- furtergrønt (s. d.). Orlean, Roucou, Achiote, Archiotte, Anatte eller Arnotta er den røde eller gul- ligrøde Alarv, som omgiver Frøene af Orle- antræet, Bixa Orellana, og som anvendes til Farvning af Silke, til Træbeitse og Fernisser, til Farvning af Smør og Ost etc. Dette Træ hører hjemme og dyrkes i de varmeste Egne af Sydamerika, i Vestindien, paa Sand- wichsøerne, paa Zanzibar etc.; det bærer hjerteformige, toklappede Frøkapsler, som springe op af sig selv, naar de ere bievne fuldkommen modne, og som indeholde 10—20 sortebrune, kantede Frø, der ere omgivne af