Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Orlean. 584 Orlean. en orangerød, affarvende Deig. Træet naar en Høide af 5—7 Meter, blomstrer i Maane- derne December til Marts og beholder sine Blade om Vinteren. Farvestoffet indeholdes i den nysnævnte røde, kjødagtige Substants, som omgiver Frøene, og udvindes paa for- skj eilige Maader. I Cayenne indsamler man Frugterne, saasnart de begynde at springe op, bløder dem i Vand i omtrent 14 Dage, i hvilken Tid Gj æringen indtræder, og gjennem- arbeider dem derpaa godt med Trækøller for at løsne Marven fra Kjærnerne, hvorved til samme Tid Farvestoffet udtrækkes af Marven. Vandet, hvori der foruden det opløste Farve- stof findes en Mængde af den røde Marv i findelt Tilstand, sigtes derpaa og inddampes nu i en Kjedel ved en mild Varme under stadig Omrøring med Træskovle, indtil Mas- sen er bleven tilstrækkelig tyk og frivillig og fuldstændig løsner sig fra Skovlene. Efter en Afkøling former man da Klumper deraf af 6—12 Punds Vægt, som man indvikler som en fugtig Deig i Pisangblade eller Siv- blade, og den kaldes da »Orlean i Bast« ; den er da færdig til at nedpakkes i Fade og forsendes. I Brasilien gaar man omtrent frem paa samme Maade, men Deigen pakkes i Fade eller Rørkurve, udforede med Palme- blade. Den omhyggeligste Behandlingsmaade finder Sted i den i Republiken Ny-Granada beliggende By Santa Fé-de Bogota, hvor man omhyggelig under Vand aftager Marven med Fingrene af hvert enkelt Frø for at undgaa Iblandinger af Frødele, som hyppig findes findelte i Massen, naar denne er behandlet med Træskovle, der let knuse endel af Frøene. Orlean indeholder to Farvestoffer, nemlig et gult, som er opløseligt i Vand, og et rødt, som er uopløseligt i Vand. Disse 2de Farvestoffer udgjøre saaledes tilligemed Mar- ven de væsentlige Bestanddele i Orlean. Det gule Farvestof, som kaldes Orellin eller Or- leangult, lader sig opløse i Vand ogVinaand. Det rødlige Farvestof kaldes Bixin og frem- stilles ved at opløse en bestemt Vægt Or- lean i Vand, som først er gjort alkalisk ved Tilsætning af Alkalier, og derpaa mætte Op- løsningen med Syrer. Bixin er en rødgul, bitter, krystallinsk Substants, som let op- løser sig med gul Farve i kaustiske og kul- sure Alkalier; udsættes det i længere Tid for Iltning af Luften, bliver det rødbrunt, og i concentreret Svovlsyre opløser det sig med en smuk blaa, indigolignende Farve, som dog ikke er holdbar, men efterhaanden gaar over i det Grønlige og senere bliver brunlig violet. I Bixinopløsning bevirker en Alunopløsning et smukt, orangefarvet Bundfald, Tinsalt et aurorarødt, svovlsur Jernilteopløsning et rød- brunt, Blysukkeropløsning et lyst teglstens- rødt og svovlsur Kobberopløsning et gulbrunt Bundfald. Bixin har en behagelig Lugt og forekommer i Handelen i smaa Tavler, som ere udvendig brune og indvendig smukt røde. Dette Præparat skal have tre Gange saa- megen Farvekraft som almindeligt Orlean og giver en mere livlig og glinsende Farve; det anvendes især til Maling baade med Vand og Olie paa Træ, Lærred og Metaller. Orlean erholdes dels fra Ostindien og dels fra Syd- og Centralamerika, hvorfor maa skjelner imellem det ostindiske og det ameri- kanske; af dette sidste vurderes detsaakaldte Achiote høiest, som fremstilles i Sante Le de Bogota i Ny-Granada; det udføres dog kun sj elden til Europa og bestaar af smaa, runde eller kantede Stykker af en smuk rød Farve. — Derefter følger Orlean fra Cayenne, der bestaar af en intensivt rødfarvet Deig af en fedtet og temmelig stiv Consistents med et Vandindhold af c. 60 pCt. ; det har op- rindelig en violagtig Lugt, men sædvanlig lugter det mere af Urin som en Følge af, at den paa Lagrene for stærkt indtørrede Or- lean fugtes med Urin, hvilket ogsaa bidrager til at forliøie dets Farve. Ofte kommer dog Cayenneorlean til os i Form af temmelig tørre Brød af 6—12 Punds Vægt, indsvøbte 1 Pisangblade, under Navn af Kageorlean; denne Sort, eller Orlean i Bast, er pak- ket i Vinfade, som indeholde c. 300—400 Pund. De ere ofte udstoppede med Siv for at fylde mere; Bladene beregnes gjerne til 2 pCt., men udgjøre almindelig mere, og Fadene bør ikke indeholde mere end 6 pCt* deraf. Den forekommer dog ogsaa »uden Bast« i Handelen og erholdes fra Cayenne og Guadeloupe, hvorfra den mest forsendes til Frankrig, navnlig til Bordeaux. — Rulle' orlean bestaar af runde, meget faste og tørre, 60—90 Gram tunge, .udvendig smud- sigbrune, indvendig livlig mørkerøde, valse- formede Stykker. — Brasiliansk Orlean er af brunrød Farve og blød Consistents. Den kommer i Handelen i Kurve af Rør paa 40 Punds Indhold. Kurvene ere udforede med Palmeblade, hvorpaader gives 1\ pCt. Thara. Den forekommer ogsaa hyppig pakket i Lade og besidder en ubehagelig, ofte stærk urin- agtig Lugt. Denne Sort er af ringere Kva- litet end Cayenne - Orlean ; den benyttes 1 stor Udstrækning i England til Farvning af Ost og Smør. — Den ostindiske Orlean pro- duceres navnlig i Bengalen og erholdes at en der voxonde, ikke meget bekjendt Plante, Metella tin moria; den kommer i Handelen i tynde, mørkt orangerøde, ganske tørre Kager uden Lugt, som med Hensyn til Indhold at Farvestof skal overgaa alle de amerikanske Sorter; -imedens man med Alkohol kan ud- trække c. 62pCt. Farvestof af det ostindiske Orlean, udvinder man kun c. 52 pCt. af de amerikanske Sorter. God Orlean bør have en liøirød Farve, omtrent som Teglsten; udvendig vel noget mattere, men indvendig maa Farven være livlig, idet en meget bleg Farve tyder paa indtraadt Forraadnelse. Massen maa være blød, ensartet og fedtet at føle paa, men ikke jordagtig; er dette sidste Tilfældet og kna- ser Massen paafaldende imellem Tænderne, er den sædvanlig blandet med Gips, Salb Mél, Bolus, Colcothar, Teglmél, engelsk Kødt eller lignende Stoffer. Den maa ikke være besat med Skimmel eller enkelte hvide, gli11'