Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Orleans. 585 Orseille. sende Puncter, der fremkomme som udkry- stalliseret svovlsurt Ammoniak under Med- virkning af det til Varens Fugtning ofte be- nyttede Urin. Den bør endvidere liave en len Lugt, men ikke som Urin, hvilket sidste vil være et Bevis paa, at Varen er gammel og opfrisket dermed; Vand maa den meddele en stærk gul Farve uden at vise synderlig Grums, men afsætte sig langsomt efterhaan- den paa Bunden, og ved Forbrænding maa den ikke efterlade mere end 10 pCt. Aske. Orlean bør opbevares vel tildækket i kolde Kjældere. I Farverierne har Orlean ikke nogen sær- lig Betydning, idet de dermed frembragte Farver vel ere meget livlige og glinsende, men kun lidet holdbare, og det anvendes der- for hyppigst i Forbindelse med andre Farve- materialier for at give en Farve mere Liv og Glans. Det benyttes dog endel til Farv- ning af Silke, sjeldnere til Bomuld eller Uld; Lærred skal det kunne farve smukt rødt °g temmelig holdbart. Hyppig bruges det fil Fremstilling af gule Fernisser, idet man opløser Mastix, Shellak etc. i Vinaand og larver denne Opløsning gul med Orlean (Guldfernis). Endvidere benyttes Orlean til Farvning af Smør, Ost, Olier, Sæbe, Vox, Lys, Papir, Lak etc., til Gulbeitsning af Træ, til Fremstilling af Olie- og Vandfarver, 1 Kattuntrykkerierne til Nuancerne fra Cha- mois til Orange. Flere vilde Stammer i Amerika larve dores Legemer dermed, navn- lig naar de drage i Krig. Orleans kalder man en Art fine, kame- lotagtige Tøier med Kjede af Bomuldstraad °g Islæt af glinsende Kamuldsgarn; de an- modes hyppig som Foderstof i Frakker og ogsaa til hele Klædningsstykker baade for Ulænd og Kvinder, da do have et smukt mlkelignende Udseende og sædvanlig ere moget varige. Stoffet forekommer mest ens- tarvet, undertiden dog ogsaa meleret, moire- trykket, ripsvævet eller med Silkestriber; uet væves sædvanlig paa Maskinstole, som for (‘e mønstrede Varers Vedkommende ere for- enede med Jacquardindrctninger. De en- gelske Fabrikbyer Halifax, Bradford, Hud- nersfield og Wakefield levere i Mængde Orleans for Verdensmarkedet; i Tyskland mimikeres de ordinaireste og billigste Sorter i Lausitz, de bedre i Elberfeld, Barmen, Lerlin, Schedewitz i Sachsen etc. Fra Keichenau i Böhmen erholdes ligeledes en g°d Vare. Ormebark s. Geoffroyabark. Ownefrø (Semen eller Flor es Cynce, bemen Zedoariæ, S. Santonici, S. Contra, sanctum), T. Wurmsamen, Zittwersamen, Fr. Barbotine eller Semencine, E. Wormseed, fIe de uudsprungne, meget smaa Blomster- beder af Artemisia maritima, var. Stech- ‘"aniiiana, en med Strandmalurt nær beslæg- fof Plante, som voxer i Nærheden af Floden 0°n, paa Stepperne ved Bredden af Nedre- ^olga, især ved Sarepta og Zaritzyn og paa de kirgisiske Stepper. Ved Karavaner brin- gos det til Nischnei-Novgorod, især til den store Messe, som afholdes der fra den 15de Juli til 27de Aug. og herfra føres Droguen til Moskow, St. Petersborg og det vestlige Europa. Dette er den Sort, som saa godt som udelukkende kommer i den europæiske Handel under Navn af levantisk Ormefrø, enten i enkelte Sække eller Baller paa 160 Pund eller i Dobbelsække à 80 Pund hver. Det er den reneste, mest ensartede og kraf- tigste Sort, der i detHøieste er blandet med lidt Sand, som let ved Sigtning kan fra- skilles. De enkelte Blomstorhoveder ere endnu ikke udsprungne 2—3 Mm. lange, J/2—1 Mm. brede, langagtig - prismatiske, glatte, af graagrønlig til brunliggrøn Farve, af en stærk, ubehagelig, noget campheragtig Lugt og en bitter, krydret Smag. — Paa de indiske Basarer udbydes en kun lidet for- skjellig Vare, det saakaldte indiske Ormefrø, der bringes dertil fra Kabul og Afghanistan. Det stammer fra Artemisia jiaucillora. Det er af Størrelse eller lidt større end fore- gaaende, af gulbrunlig Farve, aldrig saa rent som det levantiske, og indeholder tal- rige Smaastilke, der ere forsynede med en spindelvævs - ulden Beklædning tilligemed andre Foruronsninger. — Af og til kommer ogsaa over Livorno en meget ordinali’ Sort i Handelen, berberisk eller afrikansk Orme- frø, af brunlig, hvidgraa Farve og stærkt behaaret, hvorved det faar et filtet Udseende og hænger sammen. Selve Blomsterknop- perne ere meget smaa og af svag Lugt og Smag. De stamme fra Artemisia ramosa. — En god Vare maa have en kraftig Lugt og bestaa af glatte, lukkede og ikke for mørkt farvede Blomsterhoveder. Ormefrø overdra- ges af Conditorne med Sukker og kommer i Handelen under Navn af Ormesukker (Con- feetio Seminis C y næ), i hvilken Form det ogsaa anvendes i Medicinen. Det indeholder en skarp, gullig Olie af en ubehagelig krydret Lugt, endvidere Harpix, Gummi etc. samt som den virksomme, ormfordrivendc Bestand- del en Substants uden Lugt og af svag bit- ter Smag, der benævnes Santonin (s. d.), som danner ufarvede Krystaller, der blive gule i Sollyset og have en Syres Egenskaber, og som anvendes til Fremstilling af Santo- nin- eller Ormekager. Ormemog eller Ormetang (Helmintho- corthon eller Muscus corallinus corsicanus) er en tørret Tangart, haarformet, bruskagtig, seig, leddet og af en modbydelig, mug- gen Lugt og en ubehagelig, saltagtig Smag. Den findes især ved Korsikas Kyster fæstet til Klipper, Koraller eller Muslinger; den anvendtes tidligere som et Middel imod Orm, men er nu fortrængt af det forannævnte Ormefrø. Oronges er Navnet paa en Art franske Champignons af rødlig Farve, aflangt runde og af en Valnøds indtil et Hønseægs Stør- relse ; de erholdes navnlig fra de Iranske Departementer Dordogne og Øvre-Vienne. Orraye er en Art svært, tætvævet Silke- Brocade med ophævede, indvirkede Guld- og Sølvblomster og andre Mønstre paa Atlas- grund; det forfærdiges især i Persien. Orseille, T. Orseille, Orchilla, Eoe-