Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Orseille. 586 Ortenauer Vine. celle, Pr. Orseille, E. Archil, Bookmoos, Ital. Oricello, Koccella, Persio, Cudbear, er et Farvemateriale, som tilberedes af forskj eilige Lavarter, navnlig Roccella tinctoria, Lecanora tartarea og Pertusaria communis, ved Paa- virkning af Fugtighed, Luft og Ammoniak, og som kommer i Handelen rødt og violet enten i Deigform eller som et Pulver. Disse Lavarter voxe dels paa Klipper ved Hav- bredden og dels paa Jorden og paa Træer; mest benytter man dog de paa Klipperne voxende, da de give den bedste Orseille. Lavene renses fra vedhængende Stene og Jord, males paa en Mølle og forvandles der- paa med Vand og raadden Urin eller med Ammoniakvand til en Deig, som man lader henstaa i Trækasser i omtrent 8 Dage under jevnlig Omrøring, indtil der bar udviklet sig en livlig violet Farve, som efterhaanden bli- ver smukkere, men senere igjen aftager, hvor- for Orseille heller ikke lader sig opbevare længere end omtrent 2 Aar. Deigen ned- pakkes derefter i Foustager og bringes saa- ledes i Handelen; den bør opbevares paa et køligt Sted og i godt lukkede Foustager. Ved Syrer bliver Farven lysere, ved Alkalier violet; Alun giver et rødbrunt Bundfald, Tin- salt et rødligt, Kobbervitriol et kirsebærrødt og Jernvitriol et mørkt rødligbrunt. Man s kj elner imellem følgende 2 Hovedarter: 1. Urte-Orseille eller canarisk Orseille, Fr. Orseille d’Herbe, O. de mer, O. des Ca- naries, tilberedes hovedsagelig i Frankrig, England, Holland og Tyskland af forskjellige Lavarter (E. Archil weed), der mest indføres fra de canariske Øer og hvoraf nogle ogsaa indsamles i Pyrenæerne; fra Lima og Val- paraiso erholdes ogsaa flere amerikanske Lav- arter, som benyttes til Fabrikation af Or- seille. Fortrinsvis anvendes den i Klippe- revner hyppig voxende Farverlav, Roccella tinctoria. Af Urte-Orseillen har man 3 Sor- ter, af hvilke den bedste er den canariske, som dels forsendes som raa Lav, som den t. Ex. indsamles paa de klippefulde Bredder af Teneriffa, og dels ogsaa som en allerede tilberedt, violet Deig i Foustager paa c. 30 Pund; den kaldes ogsaa undertiden hollandsk Orseille, fordi den ofte kommer i Handelen over Holland. Derefter følger Orseille fra Madeira og Azorerne, og tilsidst den fra Corsica og Sardinien. Man tilbereder ogsaa i Lyon en deigagtig Urte-Orseille (Orseille en pâte), som dog staar langt tilbage forden hollandske, idet 1 Pund af denne skal have den samme Farvekraft som 3 Pund af den franske. — Farvestoffet i Orseille fører Navn af Orselin; det kan dog ikke findes i den utilberedte Lav, men fremkommer først, som allerede antydet ovenfor, ved den samtidige Paavirkning af Luft og Alkalier. Det i den utilberedte Lav indeholdte Farvestof er Ery- thrin, et hvidt, krystallinsk Pulver uden Lugt og Smag, som har den Egenskab at forbinde sig med Ilt i to forskjellige Forhold, saa at det i Forbindelse med mindre Ilt danner Orselin og med mere Ilt Erythrolit; Orselin er derfor det samme som halvtfærdigt Ery- throlit. Orselin er mørkt earminrødt, tungt opløseligt i Vand, men let opløseligt i Al- kohol og Alkalier. — Af den ovennævnte Farverlav tilbereder man 3 Syrer, nemlig Erythrinsyre, Alphaorseillesyre og Betaor- seillesyre, som stemme overens deri, at de danne farveløse Krystaller, som blive røde ved Chlorkalk og afgive et Decomponerings- product, der kaldes Orselinsyre. Et andet Product er Roccellinin, hvide, silkeglinsende Krystaller, som med Chlorkalk give en hold- bar lysegrøn Farve. Med Ammoniak bliver Alphaorseillesyren i Luften meget smukt rød. 2. Jordorseille, fransk Orseille eller Pe- rel le, Fr. Orseille de terre, er en mere or- dinair Sort, som især tilberedes i det sydlige Frankrig og som ofte indeholder 25—50 pCt. Mandede fremmede Stoffer; man anvender dertil forskjellige Lavarter, saasom Variolaria orcina og dealbata, Lecarora tartarea o. fl. Da der under Tilberedningen tilsættes endel Kalk, danner denne Sort en fastere Deig end den førstnævnte, men indeholder ogsaa be- tydelig mindre Farvestof. I Frankrig til- bereder man ogsaa et Qrseille-Extract enten af violet (blaat Extract) eller af rød Farve (rødt Extract), hvilket sidste med Tilsætning af Soda antager en blaa Farve. Lignende Præparater ere: Orseillecarmin, Orseillepur- pur, Fr. Pourpre français, Guinons Pourpre, der leveres af flere Fabriker i Frankrig, Hol- land og Böhmen. Persio, Cudbear eller rød Indigo, Fr. Or- seille d'Ecosse, E. Cudbear, er omtrent det samme Product som Orseille; det tilberedtes først længe i Skotland af der forekommende Lavarter, saasom Lichen tartareus, og Frem- gangsmaaden forbedredes af Cuthbert Gor- don, efter hvem det erholdt det forvanskede Navn Cudbear; senere fabrikeres denne Farve i Mængde i England, Frankrig og Tyskland af skotske, svenske, norske og nordtyske Lav- arter. Det kommer i Handelen som et rød- lig violet Pulver, har de samme Egenskaber som Orseille og anvendes til Blaa- og Rød- farvning samt som Grundlag for andre mindre gode Farver. Orseille og de deraf tilberedte Extracter anvendes til Farvning af Uld og Silke, samt til at forskjønne andre Farver; det giver ikke nogen meget holdbar Farve, men giver et godt Grundlag for derefter følgende Farv- ninger med Indigo, Cochenille etc. De hol- landske runde Ostes udvendige røde Farve hidrører fra Orseille. Siden Stenkulstjære- farvernes Opkomst i den nyere Tid har Or- seille imidlertid for en stor Del tabt sin Be- tydning, omendskjødt dette Farvestof i flere Tilfælde ikke lader sig erstatte af Anilinfar- verne. (Sé Lakmos). Orgoglio er den bedste Sort Organsin* silke. Ortafez kalder man i Handelspladserne ved det sorte Hav de fra Tunis kommend® tyrkiske Huer eller Fez (s. d.). Ortenauer Vine ere gode røde og hvide Vine, som produceres i Kinzigkredsen i Storhertugdømmet Baden, det forhenværende Ortcnau; de bedste Sorter ere Affenthaler, 1 Oberkirchor og Ortenberger.