Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Orseille.
586
Ortenauer Vine.
celle, Pr. Orseille, E. Archil, Bookmoos, Ital.
Oricello, Koccella, Persio, Cudbear, er et
Farvemateriale, som tilberedes af forskj eilige
Lavarter, navnlig Roccella tinctoria, Lecanora
tartarea og Pertusaria communis, ved Paa-
virkning af Fugtighed, Luft og Ammoniak,
og som kommer i Handelen rødt og violet
enten i Deigform eller som et Pulver. Disse
Lavarter voxe dels paa Klipper ved Hav-
bredden og dels paa Jorden og paa Træer;
mest benytter man dog de paa Klipperne
voxende, da de give den bedste Orseille.
Lavene renses fra vedhængende Stene og
Jord, males paa en Mølle og forvandles der-
paa med Vand og raadden Urin eller med
Ammoniakvand til en Deig, som man lader
henstaa i Trækasser i omtrent 8 Dage under
jevnlig Omrøring, indtil der bar udviklet sig
en livlig violet Farve, som efterhaanden bli-
ver smukkere, men senere igjen aftager, hvor-
for Orseille heller ikke lader sig opbevare
længere end omtrent 2 Aar. Deigen ned-
pakkes derefter i Foustager og bringes saa-
ledes i Handelen; den bør opbevares paa et
køligt Sted og i godt lukkede Foustager.
Ved Syrer bliver Farven lysere, ved Alkalier
violet; Alun giver et rødbrunt Bundfald, Tin-
salt et rødligt, Kobbervitriol et kirsebærrødt
og Jernvitriol et mørkt rødligbrunt. Man
s kj elner imellem følgende 2 Hovedarter:
1. Urte-Orseille eller canarisk Orseille,
Fr. Orseille d’Herbe, O. de mer, O. des Ca-
naries, tilberedes hovedsagelig i Frankrig,
England, Holland og Tyskland af forskjellige
Lavarter (E. Archil weed), der mest indføres
fra de canariske Øer og hvoraf nogle ogsaa
indsamles i Pyrenæerne; fra Lima og Val-
paraiso erholdes ogsaa flere amerikanske Lav-
arter, som benyttes til Fabrikation af Or-
seille. Fortrinsvis anvendes den i Klippe-
revner hyppig voxende Farverlav, Roccella
tinctoria. Af Urte-Orseillen har man 3 Sor-
ter, af hvilke den bedste er den canariske,
som dels forsendes som raa Lav, som den
t. Ex. indsamles paa de klippefulde Bredder
af Teneriffa, og dels ogsaa som en allerede
tilberedt, violet Deig i Foustager paa c. 30
Pund; den kaldes ogsaa undertiden hollandsk
Orseille, fordi den ofte kommer i Handelen
over Holland. Derefter følger Orseille fra
Madeira og Azorerne, og tilsidst den fra
Corsica og Sardinien. Man tilbereder ogsaa
i Lyon en deigagtig Urte-Orseille (Orseille
en pâte), som dog staar langt tilbage forden
hollandske, idet 1 Pund af denne skal have
den samme Farvekraft som 3 Pund af den
franske. — Farvestoffet i Orseille fører Navn
af Orselin; det kan dog ikke findes i den
utilberedte Lav, men fremkommer først, som
allerede antydet ovenfor, ved den samtidige
Paavirkning af Luft og Alkalier. Det i den
utilberedte Lav indeholdte Farvestof er Ery-
thrin, et hvidt, krystallinsk Pulver uden Lugt
og Smag, som har den Egenskab at forbinde
sig med Ilt i to forskjellige Forhold, saa at
det i Forbindelse med mindre Ilt danner
Orselin og med mere Ilt Erythrolit; Orselin
er derfor det samme som halvtfærdigt Ery-
throlit. Orselin er mørkt earminrødt, tungt
opløseligt i Vand, men let opløseligt i Al-
kohol og Alkalier. — Af den ovennævnte
Farverlav tilbereder man 3 Syrer, nemlig
Erythrinsyre, Alphaorseillesyre og Betaor-
seillesyre, som stemme overens deri, at de
danne farveløse Krystaller, som blive røde
ved Chlorkalk og afgive et Decomponerings-
product, der kaldes Orselinsyre. Et andet
Product er Roccellinin, hvide, silkeglinsende
Krystaller, som med Chlorkalk give en hold-
bar lysegrøn Farve. Med Ammoniak bliver
Alphaorseillesyren i Luften meget smukt rød.
2. Jordorseille, fransk Orseille eller Pe-
rel le, Fr. Orseille de terre, er en mere or-
dinair Sort, som især tilberedes i det sydlige
Frankrig og som ofte indeholder 25—50 pCt.
Mandede fremmede Stoffer; man anvender
dertil forskjellige Lavarter, saasom Variolaria
orcina og dealbata, Lecarora tartarea o. fl.
Da der under Tilberedningen tilsættes endel
Kalk, danner denne Sort en fastere Deig end
den førstnævnte, men indeholder ogsaa be-
tydelig mindre Farvestof. I Frankrig til-
bereder man ogsaa et Qrseille-Extract enten
af violet (blaat Extract) eller af rød Farve
(rødt Extract), hvilket sidste med Tilsætning
af Soda antager en blaa Farve. Lignende
Præparater ere: Orseillecarmin, Orseillepur-
pur, Fr. Pourpre français, Guinons Pourpre,
der leveres af flere Fabriker i Frankrig, Hol-
land og Böhmen.
Persio, Cudbear eller rød Indigo, Fr. Or-
seille d'Ecosse, E. Cudbear, er omtrent det
samme Product som Orseille; det tilberedtes
først længe i Skotland af der forekommende
Lavarter, saasom Lichen tartareus, og Frem-
gangsmaaden forbedredes af Cuthbert Gor-
don, efter hvem det erholdt det forvanskede
Navn Cudbear; senere fabrikeres denne Farve
i Mængde i England, Frankrig og Tyskland
af skotske, svenske, norske og nordtyske Lav-
arter. Det kommer i Handelen som et rød-
lig violet Pulver, har de samme Egenskaber
som Orseille og anvendes til Blaa- og Rød-
farvning samt som Grundlag for andre mindre
gode Farver.
Orseille og de deraf tilberedte Extracter
anvendes til Farvning af Uld og Silke, samt
til at forskjønne andre Farver; det giver ikke
nogen meget holdbar Farve, men giver et
godt Grundlag for derefter følgende Farv-
ninger med Indigo, Cochenille etc. De hol-
landske runde Ostes udvendige røde Farve
hidrører fra Orseille. Siden Stenkulstjære-
farvernes Opkomst i den nyere Tid har Or-
seille imidlertid for en stor Del tabt sin Be-
tydning, omendskjødt dette Farvestof i flere
Tilfælde ikke lader sig erstatte af Anilinfar-
verne. (Sé Lakmos).
Orgoglio er den bedste Sort Organsin*
silke.
Ortafez kalder man i Handelspladserne
ved det sorte Hav de fra Tunis kommend®
tyrkiske Huer eller Fez (s. d.).
Ortenauer Vine ere gode røde og
hvide Vine, som produceres i Kinzigkredsen
i Storhertugdømmet Baden, det forhenværende
Ortcnau; de bedste Sorter ere Affenthaler,
1 Oberkirchor og Ortenberger.