Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Orthit. 587 Ost. Orthit er et graasort, glinsende Mine- ral, som forekommer flere Steder i Skandi- navien indleiret i Granit; det bestaar af Kiselsyre i Forbindelse med Lérjord, Jern- Kte, Ceriumilte, Kalk, Yttriumjord og Vand. Orthoklas s. Feldspath. Ortigaes kaldes i Frankrig nogle Pak- ørreder, som forfærdiges af Landbefolknin- gen i flere sydlige Departementer og for- endes fra Marseille og Toulon. Ortulan s. Hortulan. Ortwinrnr s. Slyngtræ, uldent. Osmazom er det Stof, som giver Kjø- net Velsmag. Det erholdes som en fast, gul- brun, noget gjennemskinnende Substants af ®n intensiv Lugt og Smag af Kjødsuppe og øfflmer undertiden endnu i Handelen som Kouillontavler, men er tildels fortrængt af Kjødextract (s. d.). Det udvindes ved Ind- Ømpning til Extract af Kjødsuppe, hvorfra fedtet er fjernet, Behandling af dette Ex- Øact med Vinaand og paafølgende Ind- danipning. . Osmium er Navnet paa et af Tennant * Aaret 1803 opdaget Metal, som findes i Katuren i meget ringe Mængde i det raa "latina forbundet med Iridium som Iridos- toiuno eller Gsmiridium; i ren Tilstand er ? et det vægtfyldigste af alle Metaller, da det Ør en specif. Vægt af 22,5. Det danner et s°rt, porøst Pulver eller en compact, metal- SÜnsende, blaalighvid, porøs Masse, som er 8aa haard, at den ridser Glas. Osmium er Indkommen usmelteligt, da det ved en meget 01 Temperatur fordamper uden at smelte; Ød at ophedes stærkt i Luften forbrænder Øt under Udvikling af en eiendommelig 8«arp, chlorlignende Lugt til Osmiumsyre, aer virker stærkt iltende paa organiske Stof- ler og farver flere af dem sorte, hvorfor det Øvendes ved mikroskopiske Undersøgelser af dyriske Væv. Det er i ikke giødet Tilstand °Pløseligt i concentrent og varm Salpeter- men ikke i Saltsyre. Osmlumforilte er sortegrønt, Iltet sort; med Chlor erholder jdØ ved Ophedning Osmiumforchlor, let Ønflydende, grønne Naalekrystaller, og Os- 5'Umtvechlor, som danner smukke mørkerøde Øystaller. Med Svovl forbinder Osmium sig U Svovlosmium, som er mørkt brungult ind- lll sortebrunt. Osmund kalder man frisket og 2 Gange ØedetJern; det henhører til de fortrinligste fØler og forarbeides især til Blik og Traad. et bedste er det svenske, men det tilberedes d°g ogsaa meget godt i England og i de Østphalske Jernværker. Osiuiiuflsten kaldes undertiden Co- ØØsten (s. d.). f er, som bekjendt, et Product af Melk § fremstilles af det i denne indeholdte Oste- eller Casein ved dettes Sammenløbning, i e| indeholder al Melk Caseïn, men til Fa- 1:kation af Ost benytter man dog kun Mel- af Køer, Faar og Geder, som tillige inde- ØØr meget Smør. Udskillingen af Oste- ufi t Knder Sted af sig selv, om ogsaa kun hildkomment, blot ved at lade Melken hen- aa rolig en Tid ; men den kan fremskyndes paa forskjellige Maader, saasom ved Tilsæt- ning af Syrer, men navnlig benyttes hertil den saakaldte Osteløbe (s. d.), som tilberedes af den indre Hud af den fjerde Mave af unge, pattende Kalve, som endnu ikke have faaet anden Næring end Melk, hvorfor denne Hud er gjennemtrængt af syrlig og sammenløben Melk. I Melkeridriften i det Hele taget, og navnlig i den udviklede Form, hvori den for Tiden befinder sig saavel i Danmark som i flere andre Lande, er Ostefabrikationen næsten udelukkende baseret paa Løbestoffet som Sam- menløbningsmiddel. Dette tilberedes og an- vendes paa forskjellige Maader; sædvanlig lægges en Kalvemave i 24 Timer i Saltvand, hvorved man erholder et Extract, som kan opbevares i lang Tid og hvoraf allerede en meget ringe Tilsætning hurtig bringer Mel- ken til at løbe sammen. Den herved an- vendte Fremgangsmaade har ogsaa en ikke ubetydelig Indflydelse paa Ostens Kvalitet. Tilberedningen af denne skér hovedsagelig paa to Maader, hvorved der ogsaa fremkom- mer to Hovedsorter, nemlig Sødmefksost, hvortil man benytter Melken som den er malket, altsaa med det Smør (Fløde), som indeholdes deri, og Surmeiksost, som er til- beredt af afskummet Melk, der altsaa intet Smør indeholder. Den første Sort kaldes ogsaa fed Ost eller Flødeost; næsten alle i den store Handel forekommende Ostesorter ere tilberedte paa denne Maade. Den egent- lige eller rene Flødeost tilbereder man dog kun af Fløde alene; men dette skér kun sj el- den og næsten kun med de saakaldte »Schwei- zer Yaschreinkäse«. Anvender man til Fabrikationen uafskummet Melk, som man endnu tilsætter noget Fløde, erholder man dobbeltfed Ost, og af en Blanding af af- skummet og uafskummet Melk faar man halvfed Ost. Flere Steder tilbereder man ogsaa en Art Ost af Valle (den flydende Del af sammenløben Melk) under Navn af Valle- ost (T. Molkenkäse eller Zieger). Til Fabri- kation af Sødmefksost opvarmer man sæd- vanlig Melken og tilsætter Løbestoffet, hvor- paa man tager den faste Ostemasse, som danner sig, ud af Vallen, og ophænger den i Lærredsposer, for at det Meste af den endnu deri værende Valle skal djernes. Som oftest bliver derpaa Massen malet paa en saakaldet Ostemølle for at findeles, førend den bringes i Osteformen eller Ostekoppen for at presses i særegne Presser under et gradvis forøget Tryk, hvorved Størstedelen af den mechanisk imellem Ostepartiklcrne endnu tilstedeværende Valle fjernes. Saltningen af Osten foretages enten i selve Ostekarret ved at blande Kog- salt i den for Vallen befriede Ostemasse, eller ved at nedlægge den pressede Ost et Par Dage i en mættet Kogsaltopløsning, eller endelig ved at bestrø den pressede Ost med Salt. Hensigten med denne Saltning er hovedsagelig at gjøre de friske Oste skikkede til Lagringen, under hvilken de undergaa en Gjærings- eller saakaldet Mod- ningsproces, hvorved Ostene sædvanlig svulme noget op og forvandle sig helt igjennem til en ensartet, glat, gul eller brunlig Masse af